følgende indlæg, som kommer til at handle om empati. Her ligger hunden begravet, ikke denondehund, hun er fuldt ud i live og tænker store psykologitanker, men den hund, vi strides om, når vi ikke forstår hinanden. Indføling. Evnen til at kunne forstå og genkende andres følelser.Tanker om evnen til indføling, også kendt under begrebet empati, får mig til at tænke på definitionen af ordet. Det er græsk af oprindelse, ordet deles i 2, en – ind og patos – følelse. Min lille Gjellerups Fremmedordbog fra 1988 definerer ordet således:
- Det at tillægge andre sine egne følelser
- Indfølingsevne, det at kunne sætte sig ind i andres følelser.
Fra det Fri Encyclopædi, WIKI har jeg fundet det her:
Inden for fænomenologien er empati især blevet udforsket af Edmund Husserl og hans elev Edith Stein, der udpeger empati som et begreb, der ikke kan afgrænses til en indlevelse i den andens følelser eller erfaringer, sådan som Lipps ellers betonede det (Stein, 1912). I forlængelse af Husserls analyse uddybes i stedet ligheden som en fundament, der muliggør erfaringen af den anden. Dette implicerer, at udgangspunktet for vores forståelse og genkendelse af andre er vores egen egocentriske synsvinkel. Vi kan genkende og indleve os i andre mennesker eller dyr, fordi de til en vis grad ligner os selv.
Et andet vigtigt punkt i den fænomenologiske analyse af empati er den virkning, den empatiske evne har for den menneskelige selvforståelse. Vores anlæg for empati er er så højt udviklet, at vi ikke kun kan danne os en erfaring af andres sindstilstand, men vi er derudover også i stand til at erfare andres empatiske forståelser af os selv. På den måde oplever vi ikke kun os selv indefra, men også som genkendelige udefra fra den andens perspektiv, hvilket er med til at etablere vores fornemmelse af os selv. Derved er ens følelse af et selv uadskilleligt fra genkendelsen fra den anden og vores empatiske evner til at erfare denne genkendelse. Ud fra denne vinkel er evnen til at tage den andens perspektiv en forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv (Stein, 1912).
Fra www.psykosyntese.dk denne definition:
Roberto Assagioli definerer empati på følgende måde:
”Empati. Uanset ens intellektuelle forståelse, er en ægte, eksistentiel forståelse (af et andet menneske) ikke mulig uden empati, det vil sige, at projicere sin bevidsthed ind i et andet væsens. Dens udvikling og anvendelse kræver en holdning af upersonlighed og selvforglemmelse. Det kan opnås ved aktivt at opvække, eller lade sig gennemtrænge af en dyb menneskelig interesse for den person, man har en vilje til at forstå. Det betyder at nærme sig ham eller hende med sympati, med respekt, og endog medbeundring, som et ”Du” og på den måde etablere et dybere indre forhold. Denne fremgangsmåde kan uddybes indtil den bliver først en levende kontakt og derefter en forbigående eller midlertidig identifikation. Man kan forestille sig, at man er blevet– at man er – denne person. Man kan forsøge at forstå vedkommendes tanker og følelser, samt se sig i forskellige omgivelser og situationer og derpå fremkalde personens mentale og emotionelle reaktioner på dem. En sådan empati bliver gjort mulig af den menneskelige naturs faktuelle og fundamentale enhed, der eksisterer neden under, og på trods af alle individuelle og gruppe forskelle. I hver og en af os er der potentielt alle menneskets elementer og kvaliteter, kimen til alle dyder og laster. I hver og en af os er der en potentiel forbryder, helgen eller helt. Det er et spørgsmål om forskellig udvikling, vurdering, valg, kontrol og udtryksmåde. Empatisk træning hjælper ikke kun en til at opnå en sand forståelse af andre, men bidrager også til en mere favnende menneskelighed. Den giver en indsigt i den menneskelige naturs vidunder og mysterium, hvori der findes så mange og kontrasterende elementer side om side. Godhedens kerne og mulighederne for forandring eksisterer i forbryderen, lige såvel som svaghederne, ufuldkommenhederne og de primitive drifter kan findes i alle store mennesker. Vi bliver opmærksomme på de konflikter, der foregår inden i begge disse ekstreme menneskelige typer og i alle de mellemliggende, og på den lidelse, den afstedkommer. Vi genkender og ser lighederne til vores egen. På den måde bliver vi foranlediget til at droppe den normale tilbøjelighed til at dømme andre. I stedet gennemtrænges vi af en fornemmelse af medfølelse, fællesskab og solidaritet.”
“… empati, er evnen til at trænge ind under huden på andre ved hjælp af den intuitive forestilling, og blive klar over de virkninger vores ord og handlinger kan skabe.”Roberto Assagioli, Act of Will, s. 88-89, 155
Den ene en dybdepsykologisk forklaring på indfølingsevne, den anden en mere, om man vil, spirituel forklaring på begrebet. Begge er lige vigtige, og der findes uden tvivl et hav af andre ideer om begrebet. Vi kan, mener jeg, ikke selv tillægge overordnede ord og begreber meninger og betydninger, disse må være samfundsdefinere, ellers går vi galt af hinanden. Og kan vi ikke forstå den anden, så er der ikke grundlag for empati.
I mit tidligere arbejdsliv hjalp jeg andre mennesker. Jeg stiftede i den sammenhæng bekendstkab med en dansk filosofs ord om at hjælpe. De er for mig stadig et mantra om den ægte, ærlige indføling. For uden YDMYGHED, som Kierkegaard taler om, kan man ikke hjælpe et andet menneske. Man er ikke den kloge i den sammenhæng. Det er det menneske, man forsøger at hjælpe. Deri ligger en forståelsesramme af ordet empati. Sæt dig selv til siden, og forsøg at “SE” det andet menneskes problem. Forstå det. Føl det. Mærk det. Og lad så mennesket selv definere sit behov for hjælp. 
Indfølingsevne er mit foretrukne ord. For som min lille Gjellerup også fortæller, betyder ordet også evnen at tillægge andre sine følelser.. og det er jo manipulation i værste fald, i psykologisk forstand tænker jeg på begrebet “projektion” …
Derfor skulle man måske mene, at en psykopat er empatisk, eftersom de ubetinget og ubesværdet bruger andre menneskers følelser til egen fordel. Derfor må de da være empatiske. Nej. Desværre. De kan ikke føle det, du føler. De bruger følelser som et redskab til at få det, de vil have.
Vil man have den sidste naturvidenskabelige viden med om empati og spejl-neuroner, så kig forbi hos hjernemadsen.. spændende læsning.
