Gospelsang i hjertet !

Jeg er til gospelsang og musik. Intet mindre. Og da jeg ikke kan lade være med at synge og især gospelsangen, så har jeg jo gjort det eneste rigtige, nemlig meldt mig under korfanerne af et sådant.

Første gang jeg sang en gospelstrofe var i det gode kor Nardus, som har til huse i Metodistkirken i Odense. Koret ledes af Mette Risager, gift med kirkens præst, Thomas Risager. Der slog jeg mine musikalske folder i 4 år. Jeg lærte meget om frasering, intonering, vejrtrækning og diverse former for teknikker til at synge lige netop den musik, der betager mit hjerte og min sjæl. De af jer, der kender til Cathrine Sadolins sangteknik vil vide, at den er meget brugt i gospelsammenhænge, ja, faktisk kan man ikke synge gospel uden at kunne disse teknikker.

Da skæbnen ville det sådan, at jeg mødte mit livs kærlighed for lidt mere end 1 år siden, drog jeg “udenlands” og bosatte mig i Horsens (jeg er fra vestfyn, oprindeligt). Synge ville jeg jo gerne blive ved med, så jeg måtte tage til Århus for at komme i gang med mit forehavende igen. Heldig var jeg. Selvseste Lene Nørelykke (tidligere Mathiessen) leder et gospelkor, REJOICE, i Metodistkirken i Århus, Betlehemskirken, og jeg var så heldig at komme igennem til optagelsesprøven. Så der har jeg sunget nu siden september i år, og det er helt og aldeles fantastisk.

Vi har lige sunget koncert i dag… det var bare så godt, stemning, masser af glade mennesker, som havde fundet vej til kirken for at høre på os, og så selvfølgelig en helt fantastisk overraskelse at byde på, nemlig orgelvirtuosen Palle Hjorht, som gæstede os med sit hammond orgel. Manden har lige medvirket på Savage Rose’s seneste skive, ligesom han medvirker på Lene Nørrelykkes CD “Why I Sing”.

Jeg synger videre. Først dog en velfortjent juleferie, og så igang igen her den 7. januar 2008.

May The Lord Bless You And Keep You Safe !

Gospelgudstjeneste

Så er der gospelkoncert med REJOICE ….

Søndag den 9. december 2007 kl. 16.00 i Metodistkirken i Århus, adressen er Hjarnøgade 1, 8000 Århus C.

Let bagdelen og kom afsted. Det svinger, rykker, glæder, sveder og ikke mindst, sangen er til og for THE LORD.

Be there…

Min gamle svigerfar

Tirsdag var dagen, da gamle svigerfar lå i fuld narkose på Skejby Sygehus, og ventede på at få sin slidte hjerteklap udskiftet med en frisk ny en af slagsen fra en kalv, tro det eller ej.. men operationen blev udskudt i sidste øjeblik, en akutpatient kom ind, som svigerfar lå der og sov lige så stille.

Intetanende blev han kørt ud, og vågnede først op uden at vide, at han ikke var blevet oprereret. Vi var på Fyn, manden og jeg, til diverse familiearrangementer med vore drenge og jeg til optræden med Assens Harmoniorkester og mit gamle kor, Ambitus, så vi kunne ikke lige køre hjem og hente ham.

Heldigvis for svigerinden, den søde kvinde, som tog ham med hjem. Han var godt tilredt af narkosen, som havde stoppet alle funktioner, og måtte have natlæge om natten, som gav ham nogle hurtigtvirkende vanddrivende piller, så han kunne komme af med den overskydende vædske i kroppen.

Nu er han hjemme. Operationen er udskudt til den 18. december, og vi kan se frem til at skulle tilbringe julen på enten Skejby eller Vejle sygehus.. stakkels gamle svigerfar. “Jeg har fået et knæk”, sagde han lige så stille til mig i bilen, da vi hentede ham hos svigerinden…. 

Vi er her, svigerfar,  og vi skal nok hjælpe dig, alt det, vi kan. Ingen tvivl der.

May The Lord Be With You !

Kærlighed ved første blik

I dag, for helt nøjagtigt et år siden, mødte jeg mit livs udkårne i Odense. Vi havde aftalt en date, en mørk decembereftermiddag, regnfuld, blæsende og kold, som december også kan være.

Jeg stod af bussen, med bankende hjerte, fuld af forventning om mødet med den her mand, som jeg vidste i mit hjerte ville blive ham, jeg skulle dele resten af mit liv med. Ja ja ja, tænker du nok. Men det var sådan, jeg følte. Det var sådan jeg vidste, det ville blive. Uden tvivl i mit hjerte, og så helt enormt forelsket som jeg aldrig har været i hele mit nu 42 årige liv. Det var lige så jeg rystede… ;o)

Der stod han. Under en stor, sort paraply, med sin gamle militærjakke på. Han smilede til mig, hans varme, lyseblå øjnene mødte mine, og jeg gav ham et stort knus. Vi snakkede med hinanden, vore øjne veg ikke eet sekund fra hinandens, og sådan gik vi, hånd i hånd, over til en lokal kaffebar, og drak kaffe, snakkede, snakkede, smilede, grinede, og frem for alt, så og så hinanden ind i øjnene. Sådan fortsatte resten af aftenen, med mad, snak, en fødselsdagsgave, og mange, mange kys ….

Som I, der kender mig, ved, så var det mit livs Martin, jeg mødte den aften. Vi er hinandens, han og jeg, det vidste vi begge 2 allerede inden vi mødtes… og mødet bekræftede det, vi begge 2 vidste i vore hjerter. At kærligheden - den ægte af slagsen, den havde vi nu fundet i hinanden…

Vi bor nu sammen, er blevet forlovede, og skal giftes engang til sommer næste år. Livet har ændret sig radikalt for os begge 2, og det er kun til det bedre, det mærker vi begge på daglig basis.

Med Paulus’ ord om kærligheden slutter jeg så dette indlæg. For smukkere kan det ikke siges.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Koncerter og familiekram

Så synges der igennem. I morgen øveaften på Fyn, onsdag aften koncert i Assens, og søndag eftermiddag stor gospelkoncert i Betlehemskirken i Århus.

Fruen for fuld udblæsning ved gospelkoncert i Metodistkirken, Odense, april 2007

Jeg glæder mig. Er nervøs for min solo-optræden med koret i Assens. Skulle have sunget 2 numre, men valgte det ene fra, det lød ganske enkelt ikke godt nok til jeg vil optræde med det. Så det bliver, surprise surprise, til det lette gospelnummer, jeg har sunget et par gange før. Glæder mig til at øve med koret i morgen aften, se dem alle sammen igen. Det bliver dejligt og godt.

Turen til Fyn er også familieferiebesøg. Vi skal se begge vore drenge, den ene på sydfyn, den anden på vestfyn, og vi glæder os begge 2 meget til at se dem. Det er længe siden, jeg har set dem begge 2. De er så langt væk, synes jeg, somme tider alt for langt væk. Jeg ønsketænker ind i mellem, at mit barn var lidt mindre, så jeg kunne tage ham i min store, bløde favn og kysse hans små, runde kinder, kigge ham ind i hans store, blå øjne og bare være MOR… Det savner jeg.

Mens vi er væk bliver svigerfar opereret. Det skal foregå i morgen, en stor operation, der tager mellem 3-5 timer. Hjerteklappen skal udskiftes, og om alt går vel, der er en 90% succesrate, så skulle han vågne op af narkosen i morgen aften ved 19.00 - 19.30 tiden. Svoger og svigerinde er hos ham, så vi kan tage afsted med god samvittighed. Jeg krydser mine fingre og beder en bøn for dig, Hans. Gud være med dig.

Decembertro i Hjertet

Det er første december. Endnu et par timer er vi i denne måneds første dag, hvor vi om nok et par og tyve dage fejrer en vis herres fødsel, en glædens og samtidig smertens dag.

Ikke alle kan glæde sig denne dag. Ikke alle har lige meget at gøre med, lige meget at finde frem af gemmerne og give videre, endsige give til hinanden. Det er hjerteskærende, at denne hjerternes fest, glædens fest, kærlighedens fest, er blevet så grå, trist og kold, at der i nogle hjem ikke er plads til at give, fordi der ikke er noget at give af. Ikke engang hjertevarme.

Jeg har lige skrevet til min guddatter i New Zealand. Hun er au pair hos en familie med 3 små børn og har nok at se til, sådan i det hele taget. Hun er en hjertevarm pige, som med sin blotte tilstedeværelse gør livet mget lettere for den lille familie, hun er hos lige nu. For mig er det næstekærlighed. Hun får ganske vist sin løn, men hun har valgt at passe 3 børn og leve i et andet land, mens hun gør det… Hele hendes virke som menneske lægges hos denne familie, og jeg håber inderligt, de påskønner hendes indsats, for uden hende kunne deres hverdag ikke fungere som den gør.

Min søn, som spiller i et musikprojekt i Odense, han har hjertevarme og glæde nok til at gøre en hel verden smuk og lys. Hans sjæl er så varm, kærlig og god, at jeg ind i mellem må fælde en tåre, for han er i sandhed et lyst væsen. Hans inderste sjæl, hans væsen, er indbegrebet af ordet “god”. Godheden selv, siger vi. Det er han. Han er godheden.

Det, vi ind i mellem betegner med noget større, nemlig barmhjertighed, får vi fra et ganske andet sted, men vi viser den også. Til vore medmennesker, til de, som trænger til den.. netop i denne tid. Nåde gives af Gud til os. Barmhjertig ligger i nådegaven. Sådan ser jeg den kristne tanke i disse dage, hvor alt handler om at købe, forbruge, puge sammen, og punge ud.

Vi behøver det ikke, julesulet, juleræset og juleforbruget. Det bringer ikke indre glæde og lykke. Penge kan ikke købe indhold i livet, selvom jeg ser rigtig mange mennesker købe som aldrig før. Er de virkelig så ulykkelige, at den næste ting er den største glæde, de kan tænke sig ?

Glæden ved noget, der er større end een selv. Det kan troen på noget større, noget højere, noget, der bringer ro, fred og frihed i sjælen give. Troen på Gud.

Må december ved sin blotte tilstedeværelse som den sidste måned på året mane til blot en smule reflektion over det forgangne år, og give jer derude en stund til den reflektion, som er så vigtig … Stagnation og sjælelig forkrøbling er tidens tendens. Uden tid til eftertanke skabes ingen forandring, ingen harmoni. Giv jer tid til tankens kraft. Til nuets tilstedeværelse. Til barmhjertighed med den næste, der ikke er så heldig som I selv.

Glædelig december. Og glædelig Jul til alle.

May the Lord bless you and keep you all safe. Amen.