Det er første december. Endnu et par timer er vi i denne måneds første dag, hvor vi om nok et par og tyve dage fejrer en vis herres fødsel, en glædens og samtidig smertens dag.
Ikke alle kan glæde sig denne dag. Ikke alle har lige meget at gøre med, lige meget at finde frem af gemmerne og give videre, endsige give til hinanden. Det er hjerteskærende, at denne hjerternes fest, glædens fest, kærlighedens fest, er blevet så grå, trist og kold, at der i nogle hjem ikke er plads til at give, fordi der ikke er noget at give af. Ikke engang hjertevarme.
Jeg har lige skrevet til min guddatter i New Zealand. Hun er au pair hos en familie med 3 små børn og har nok at se til, sådan i det hele taget. Hun er en hjertevarm pige, som med sin blotte tilstedeværelse gør livet mget lettere for den lille familie, hun er hos lige nu. For mig er det næstekærlighed. Hun får ganske vist sin løn, men hun har valgt at passe 3 børn og leve i et andet land, mens hun gør det… Hele hendes virke som menneske lægges hos denne familie, og jeg håber inderligt, de påskønner hendes indsats, for uden hende kunne deres hverdag ikke fungere som den gør.
Min søn, som spiller i et musikprojekt i Odense, han har hjertevarme og glæde nok til at gøre en hel verden smuk og lys. Hans sjæl er så varm, kærlig og god, at jeg ind i mellem må fælde en tåre, for han er i sandhed et lyst væsen. Hans inderste sjæl, hans væsen, er indbegrebet af ordet “god”. Godheden selv, siger vi. Det er han. Han er godheden.
Det, vi ind i mellem betegner med noget større, nemlig barmhjertighed, får vi fra et ganske andet sted, men vi viser den også. Til vore medmennesker, til de, som trænger til den.. netop i denne tid. Nåde gives af Gud til os. Barmhjertig ligger i nådegaven. Sådan ser jeg den kristne tanke i disse dage, hvor alt handler om at købe, forbruge, puge sammen, og punge ud.
Vi behøver det ikke, julesulet, juleræset og juleforbruget. Det bringer ikke indre glæde og lykke. Penge kan ikke købe indhold i livet, selvom jeg ser rigtig mange mennesker købe som aldrig før. Er de virkelig så ulykkelige, at den næste ting er den største glæde, de kan tænke sig ?
Glæden ved noget, der er større end een selv. Det kan troen på noget større, noget højere, noget, der bringer ro, fred og frihed i sjælen give. Troen på Gud.
Må december ved sin blotte tilstedeværelse som den sidste måned på året mane til blot en smule reflektion over det forgangne år, og give jer derude en stund til den reflektion, som er så vigtig … Stagnation og sjælelig forkrøbling er tidens tendens. Uden tid til eftertanke skabes ingen forandring, ingen harmoni. Giv jer tid til tankens kraft. Til nuets tilstedeværelse. Til barmhjertighed med den næste, der ikke er så heldig som I selv.
Glædelig december. Og glædelig Jul til alle.
May the Lord bless you and keep you all safe. Amen.
