Tirsdag var dagen, da gamle svigerfar lå i fuld narkose på Skejby Sygehus, og ventede på at få sin slidte hjerteklap udskiftet med en frisk ny en af slagsen fra en kalv, tro det eller ej.. men operationen blev udskudt i sidste øjeblik, en akutpatient kom ind, som svigerfar lå der og sov lige så stille.
Intetanende blev han kørt ud, og vågnede først op uden at vide, at han ikke var blevet oprereret. Vi var på Fyn, manden og jeg, til diverse familiearrangementer med vore drenge og jeg til optræden med Assens Harmoniorkester og mit gamle kor, Ambitus, så vi kunne ikke lige køre hjem og hente ham.
Heldigvis for svigerinden, den søde kvinde, som tog ham med hjem. Han var godt tilredt af narkosen, som havde stoppet alle funktioner, og måtte have natlæge om natten, som gav ham nogle hurtigtvirkende vanddrivende piller, så han kunne komme af med den overskydende vædske i kroppen.
Nu er han hjemme. Operationen er udskudt til den 18. december, og vi kan se frem til at skulle tilbringe julen på enten Skejby eller Vejle sygehus.. stakkels gamle svigerfar. “Jeg har fået et knæk”, sagde han lige så stille til mig i bilen, da vi hentede ham hos svigerinden….
Vi er her, svigerfar, og vi skal nok hjælpe dig, alt det, vi kan. Ingen tvivl der.
May The Lord Be With You !