Den gamle sang.. den kom til mig her for et kort sekundt siden, i forbindelse med en masse spørgsmål, der kom krybende ud af hjerten og nu ned gennem fingrene, der danser rundt på tastaturet. De kom sådan her:

Hvor går jeg hen, når sjælen skriger, smerten råber, hovedet er fuldt af ord, kroppen sitrer og hjertet banker ?

Hvor lægger jeg de følelser, der ikke er plads til, hvilken skuffe skal de i ?

Hvor skal jeg sætte mine spor, når sporene ikke fører den slagne vej ?

Hvor er udgangen til indgangen, begyndelsen til enden … eller er det enden på begyndelsen ?

Hvor i livet skal jeg finde livet ? Forlæns, baglæns, ude, under, for oven, til siden, hvor skal jeg lede ?

Hvor finder jeg kernen ? Kernen af det, jeg leder efter ? Kernen i mig selv, i det andet menneskes sjæl, i det, jeg leder efter ?

Kernen i det, der findes. I det, der var. I det, der kommer.

Livet i kernen, svaret i livet, livskerne, kernesvar.