Når jeg ser et rødt flag smælde !

I morgen er det 1. Maj. Det betyder, for en arbejderpige som jeg, at det er tid at gå ud og manifestere den tro jeg har på et lige og frit samfund, et socialistisk samfund med velfærd til alle.

Jeg glæder mig. Det er lidt ligesom om tiden står stille, jeg oplever en stille gysen indeni, lidt gåsehud sniger sig hen over mine arme, og når arbejdersangene klinger, så kommer der også en lille tåre i øjenkrogen, jeg ved det.

Det betyder solidaritet, 1. maj. Det betyder et håb om en bedre fremtid for alle, kampen for ligeløn, velfærd, social retfærdighed, arbejdsmarkedspolitiske emner, alt tænkeligt, som dækker det sociale velfærdsbord, vi gerne vil tage af alle sammen. I et land, som dog stadig flyder med mælk og honning er der desværre alt for mange, som stadig må nøjes med “futmælk og en enkelt te-skefuld brun sukker” ….

Så afsted vi går, veninden og jeg, sammen med vore mænd. Vi svinger fanerne, synger højt og gerne og håber. Håber, Villy og Co. får smidt det største Fjogh af pinden, så Danmark igen kan ånde frit …

God 1. maj til jer alle !

Den bedste gospelkoncert ever !

Lad mig sige det lige ud .. jeg har aldrig været med til noget lignende.

Det hele lettede i Sct. Pauls kirken her til aften …. vi sang utroligt, de andre sang utroligt, og publikum stod op og klappede, hoppede, og hyggede sig som jeg aldrig har oplevet det før.

Laura fra X-faktor sang sammen med os, Rejoice, et par numre.. det vakte jo stor lykke, og Lene Nørrelykke, vores dirigent sang “Wade in the Water” .. Claes Wegener, Kefas’ dirigent sang nogle sange med koret .. det var simpelthen fantastisk… nothing less..

Jeg blev så rørt… det sidste nummer, vi sang, hedder Total Praise … det handler om Gud og den kraft, der ligger i at tro på Hans visdom, nåde, kraft og kærlighed. Tårerne stod i mine øjne, og jeg blev så rørt og ramt af sangen, kraften, at stå midt blandt alle de skønne mennesker, som sang så smukt, lige rundt om mig ..

Bliver vi ved sådan, så kommer vi langt. Det er jeg ikke i tvivl om. Og jeg glæder mig. Meget.

Nu er jeg mør i hele kroppen, den snurrer i benene, jeg har svedt “buckets” og jeg trænger til at sidde og stene foran skærmen med en film eller bare se på “puteren”.. Det er tid til at hvile…

May The Lord Bless You and Keep You Safe ! 

Uhåndterlige Tider !

De kommer til os alle, de tider, hvor vi ikke ved, hvorfor ting sker .. men det gør de. Uhåndterlige oplevelser, prøvelser, hårde, følelsesmæssige slag i ansigtet, som ingen havde bedt om. Og slet ikke nu.

Jeg tager hånd om mig. Om mine. Om den kærlighed til livet, til min mand, som er så stor, at den nok kan bære hele verden rundt og tilbage igen.

Jeg beder til, at de med vinger og Han vil hjælpe os i den næste tid. At vi sammen kan bære, slæbe, græde, grine .. at vi sammen kan være der. For hinanden. Og til hinanden.

I medgang og i modgang. Det er sådan det er. Det er sådan, det skal være. Fordi størst af alt er kærligheden.

 

Gospelkoncert den 26. april 2008

Det kan ikke siges for tit .. så nu skriver jeg det også.

Vi synger på lørdag, sammen med 2 andre fantastiske kor, så let bagen og kom og hør en fed gospelkoncert.

Det hele foregår i Sct. Pauls Kirken i Århus, kl. 19.00 lørdag den 26. april 2008. Man kan læse mere ved at klikke: her.

 

 

En kjole til en særlig lejlighed

Jeg skal giftes til august.. og jeg er helt skudt i at kigge på brudekjoler på nettet … ikke at jeg har råd til nogen af dem, men kigge kan man da altid gøre, savle lidt, drømme lidt .. ak ja …

 

En megadejlig tegneseriedame…

Hende her fandt jeg, da jeg forleden aften surfede efter billeder af BBW quinder… hun er en model fra en gammel tegneserie fra 1950′erne og opefter .. og hun er altså bare megaskøn… jeg får det så godt, når jeg ser hende tonse rundt og hygge sig, gøre mærkelige ting .. ja, bare være sig … det er nu skønt.

Check selv siden her : www.lestoils.com og søg på disse skønne, dejlige, store kvinder. Smukke er de.  

 

Den forbandede badevægt !

Jeg er så træt af mig selv lige for tiden .. jeg har taget 10 af de 27 kilo jeg tabte på igen, og jeg er så ked og led af mig selv… mit tøj strammer, jeg har ikke mange bukser tilbage, jeg kan passe, mine bh-er buler ud alle steder, og mavedellen falder ud af trusserne .. føj for s… hvor er det ulækkert ….

Ja - I know - jeg prøver at holde af mig selv, men for pokker, hvor er det ikke nemt, når jeg ikke er i stand til at holde vægten. Det er simpelthen en daglig kamp .. som på en slagmark, ganske enkelt…

Det er ingen kunst at tabe 27 kilo - kunsten er at holde vægten - og det mener jeg fuldstændig, som jeg skriver det. Det er sådan det er. For mig. Og jeg ved, at det er sådan det er for rigtig mange mennesker, som har tabt sig lige så meget som jeg for bare efter ca. 2 år at have taget det hele på igen - og mere til…..  

Hvad kan jeg gøre - gå tilbage og se, hvad jeg spiste og hvad jeg ikke fik gjort rigtigt … så må jeg igang med slankekuren igen. For jeg kan ikke blive den fornemmelse kvit, at jeg aldrig kommer til at holde af at leve af grønsager, magert kød, ingen fedt, ingen slik og kager, resten af mit liv. Det er en slankekur i mine øjne, uanset, hvad fanden alle andre så end finder på at kalde det.

Kropstyrani, medieslankekursfanatisme, kropsforstyrrelser, spiseforstyrrelse .. det er filme hvad jeg har fået ud af det her … et øget selvhad med formindsket selvværd til følge, kropslede, angst, vrede, grådlabilitet … hvem vil lige bytte med det ?

Der er så meget kontrol og styring forbundet med det her projekt, at mine gamle dysfunktionelle adfærdsmønstre ligner vand ved siden af. Det her … det ligner til fulde al den kontro, jeg forsøger at give slip på, al den styring, jeg ikke bryder mig om…. Sat op overfor det, jeg uværgerligt ved vil ske, hvis ikke jeg ned i den mindste detalje styrer og kontrollerer, hvad jeg spiser. Gør jeg ikke det, vejer jeg 120 kilo om et halvt år.

Til den tid skal jeg giftes … sådan ca. OG er der noget, jeg ikke har lyst til at være, så er det en smællerfed brud….. sådan er det bare !

Jeg smider lige en dejlig dame med i dette indlæg, hun er øverst oppe … fordi jeg kæmper .. fordi jeg synes, jeg er lækker, når jeg ikke sådan lige forfalder til mega-selvhad …. bare fordi …

Help Me, Lord.

Hear me, Lord

Hear my prayer:

 

Help me, Lord

for I am lost.

Help me, Lord

 I can’t find my way.

Guide me, Lord

Shine on my path

so I’ll never get lost again.

Your Love and Your Wisdom will guide me.

Jeg magter ikke at klare mere …

Kære Gud

Når jeg ikke føler, jeg kan klare mit liv

Når jeg ikke magter mere

Så beder jeg Dig, Herre

at Du vil hjælpe mig

Så jeg gennem Din kærlighed og visdom

kan lære at klare og magte mit liv

som Du ser og vil det.

Amen!

Dar æ’ sg’ut så møj fis ve’ de’ li’ for ti’n…

Nej.. det er der ved den store rødgrød ikke. Jeg sidder midt i et eller andet “hul” og synes, det er møje svært at komme videre, op, ned, hen, ligegyldigt hvorhen.. bare et eller andet sted hen.

Arbejdet med selvet trækker tænder ud. Gennemskrivningen af de forskellige forløb med sønnen har hensat mig i mange tanker om, hvordan det var, hvad der skete - men sandelig også, hva der ikke skete.

Den form for svigt, jeg mødte fra systemet, fra den kommune, vi boede i, kan jeg uden tøven sidestille med den form for svigt, jeg gennemlevede i min barndom. Ikke alene var der ikke megen hjælp at hente fra mine forældre, der kom heller ingen hjælp fra den instans, som om nogen var forpligtet til at hjælpe.

Jeg kan ærligt sige, at vi aldrig har haft besøg af en sagsbehandler, som mente, hun burde aflægge et hjemmebesøg for at lave en opfølgning på min søn og på mig - på os - som familie. Det lyder helt utroligt - det ved jeg godt - men ikke desto mindre, så var det sådan. Det gjorde man ikke ude på landet, jeg spurgte nemlig engang, og fik det her svar:  “Det plejer vi ikke” ….. uden yderligere begrundelser end at “plejer” nok havde større magt end vedkommendes faglige stolthed og ikke mindst, kompetance.

Havde vi dog bare … har jeg ofte tænk her på det sidste … havde vi dog bare mødt EN ENESTE KOMPETENT KOMMUNALT ANSAT SOCIALRÅDGIVER i det her forløb, så var det aldrig gået så galt. Aldrig nogensinde. Men de kompetente af slagsen, de sad ikke i kommunen. De sad i specialrådgivningerne, på Amtet og andre steder, hvor de ingen bevillingskompetance havde … ingen magt, selvom der var masser af agt.

Det efterlader mig med en meget skidt smag i munden. Der er ingen grund til at tro, at der er nogen fra det kommunale system, som føler nogen form for ansvar over at have ladet os sejle vores egen handicapsø derhjemme, lade mor brænde ud og miste arbejdsevnen, undlade at bevilge de støttetimer, barnet havde behov for i børnehaven, i skolen, aflastnignsfamilie fra begyndelsen …. ak ja… SORG OG KRISEHJÆLP .. for fanden da …

Derfor sætter jeg min lid til THE LORD.. og til en af de hjælpere, som jeg har sat ind her, øverst… Der må være nogen retfærdighed til, en mening med alt det her  … ellers ved jeg ikke, hvorfor jeg skulle ende som udbrændt mor …. !