Så oprandt 1. maj, veninden og jeg drog afsted i silende regnvejr og hørte på Henrik Dam Kristensen og vores borgmester, Jan Trøjborg, på Industrimuseets plads nær ved havnen i Horsens.
Talerne faldt på den siddende regerings nedskæringspolitik og konsekvente udsultning af den offentlige sektor - og selvfølgelig strejken blandt de rigt repræsenterede FOA medlemmer, som foretog en grundig underskriftindsamling til støtte for deres mere end rimelig krav om ligeløn.
Jeg nående ikke at synge eller noget andet, for det stod ned i stænger. Og veninden, som lider af svær panikangst, fik et mega-anfald, og måtte hjem … lige pludselig. Sådan er det, for det ikke er til at styre, når verden ikke vil, som man selv vil … det giver mange tanker til den manglende indsats overfor mennesker som min veninde, som lider så svært .. og som bare skal piskes rundt i kontanthjælpssystemet, for hun har jo ikke andet problem end ledighed…. !
Det er så som så med solidariteten med mennesker som min veninde .. for modtagere af almissen har det jo godt nok .. de sulter ikke, dør ikke på gaden, har tøj på kroppen og er ikke udsat for systematisk forfølgelse fra systemet som folk i Burma eller Kina …. eller … er de ?
Næste år vil jeg gerne se Fr. Frederiksen her på pladsen .. i sin egenskab af socialminister, om Gud vil .. for det fjogh vi har siddende på pladsen, både den sociale og statsministerposten .. dem kan vi godt undvære …
Så .. om vejrguderne og og venindens panikangst vil, så prøver vi da bare igen næste år .. ;o)
Nye kommentarer