Følelsesmæssigt omsorgssvigt

Hvert femte danske barn på syv år har forældre med svage ressourcer. Måske drikker forældrene, måske er de aldrig hjemme, arbejder meget, måske er de fattige og arbejdsløse. De har ikke noget socialt netværk, og der mangler personlige ressourcer, som kan komme barnet til gode. Risikoen for omsorgssvigt er derfor betydelig.

Vrede, tristhed og ringe koncentrationsevne hos små børn kan i dag få specialisterne frem på stolene, og det er der en god grund til. Den nyeste forskning viser, at følelsesmæssig mishandling af børn er et endnu alvorligere problem end fysiske overgreb.

Hvad er følelsesmæssig omsorgssvigt ?

Når man skal forstå begrebet følelsesmæssig omsorgssvigt, så skal man forstå, at den helt afgørende betydning for barnets sunde udvikling er “moderens” evne til lydhørhed, følsomhed og evne til indlevelse, netop hendes evne til at tolke barnets signaler. Hvis ikke moderen var/er i stand til at yde denne form for omsorg, resulterede det i psykisk omsorgssvigt.

Det psykiske – eller følelsesmæssige – omsorgssvigt er ofte kendetegnet ved, at barnet bliver understimuleret, fordi forældrene ikke evner at drage følelsesmæssig omsorg for barnet. Forældrene sørger for barnet rent fysisk: Det får mad, tøj på kroppen, lægehjælp og så videre. Men det normale ønske om at komme i kontakt med sit spædbarn ved at se det i øjnene, holde om det, tale til det og reagere på barnets lyde og handlinger eksisterer ikke.

Barnets typiske reaktionsmønstre:

Når forældrene ikke imødekommer barnets kontaktbehov, men derimod afviser det, kan barnet – lidt groft delt op – reagere på to måder:

  • Enten ved at kæmpe for kontakten – det adfærdsvanskelige barn. Et barn, der lyver, stjæler og er ligeglad med reglerne og siger skråt op til de voksne. Og som i ungdomsårene begynder med alkohol, stoffer og kriminalitet. Det er dem, vi hører om i medierne hver eneste dag.
  • Den anden reaktion er, at barnet overtilpasser sig. Barnet lever op til den voksnes forventninger, det lader være med at kræve noget og gør sig derved nemmere, end det egentlig er. Barnet udvikler sig til at blive den voksnes forlængede arm i stedet for at blive sig selv. Det gør sig til en assistent for den voksne i stedet for at udvikle sine egne ønsker, behov og meninger. Dette barn kender vi som det oversete barn.

Konsekvenser af omsorgssvigten:

På grund af følelsesmæssig omsorgssvigt udvikler barnet manglende evne til at omsætte sanseindtryk fra en sans til en anden, det kan f. eks være føle/lugtesans til synsbillede. Denne funktion er afgørende for dannelsen af forestillingsbilleder. Dannes denne even ikke, vil det senere få katastrofale konsekvenser for barnets intellektuelle funktion.

Ligeledes ser man hos følelsesmæssigt svigtede børn et kaotisk indre, manglende eller dårligt udviklede indre strukturer – et svagt jeg, dårligt integreret personlighed eller i følelsesmæssig afstumpethed.

Den kaotiske indre verden viser sig ved at barnet kan høre radio, se tv, kigge ud ad vinduet og læse lektier samtidig. Alt skal ske her og nu. Der er ingen evne til at udsætte behovene. På det indre plan som på det ydre er der et syndigt rod. (ADHD-børn, som Marian skriver om her.)

Fru Kjeldsen mener:

Det er min ringe påstand, at denne evne til omsorg for sit barn ikke læres, hvis man ikke har lært den som barn. Det er derfor omsonst at “genopdrage” forældre i behandlingstilbud, de gør som de bliver bedt om, mens de er der, når de komme hjem efter opholdet genoptager de gamle vaner og mønstre. Derfor virker det ikke, derfor bliver børnene ofre for forældrenes omsorgssvigt, fordi forældrene selv er svigtede. Ungerne er tvunget til at gentage mønstret. De har ikke andet valg, for systemet/kommunerne svigter dem i form af behandlingstilbud, hvor der fokuseres mere på forældrenes problemer end børnenes. Systemet svigter .. ligesom forældrene svigtede.. det er dobbelt svigt, og generer dybt, dybt ødelagte og ulykkelige børn.

Psykisk omsorgssvigt er ikke kendetegnet ved udelukkende at forekomme i socialt dårligt stillede familier, det er et generelt problem, og min ringe påstand er, at middelklasseforældrene er de helt store “syndere” når det kommer til følelsesmæssig omsorgssvigt.. De har for travlt med sig selv og deres karriere, fritidsliv, hus, have, etc. til at tage sig “ordenligt” af deres børn. Hvorfor står der ellers at hvert 5. danske barn på 7 år har forældre med ringe ressourcer…. !

I en klasse med 25 børn sidder der altså i gennemsnit 5 børn, som udsættes for grov, følelsesmæssig omsorgssvigt. Vi har slet ikke talt dem, som Møller er inde på i et svar til et af mine tidligere indlæg, børn som hende og jeg, der havde både madpakke, tøj etc. i orden, var intelligente, gode børn… men hvor forældreressourcerne ikke rakte til den sidste del.. den allervigtiste del.. den følelsesmæssige ..

Skal man bryde denne “perlerække af svigt”, skal børnene enten tilbydes deltids anbringelse hos mennesker som evner at se dem, og have kontakt med og til mennesker, som har mulighed for at være den følelsesmæssige “bamse” for disse børn under deres opvækst. Alternativt skal de anbringes fuldtids udenfor hjemmet, først måske på en behandlingsinstitution, senere måske en plejefamilie.

Det hjælper ofte ikke at anbringe børnene hos nær familie. Der vil problemerne også være tilstede, især når det handler om psykis/følelsesmæssig omsorgssvigt.

About these ads

19 thoughts on “Følelsesmæssigt omsorgssvigt

  1. 1. hvorfor blivr de omsorgssvigtet?

    2. hvorfor er der så mange/få omsorgssvigt?

    3. hvem opdager det?

    4. hvor mange overvejer at begå selvlmord?

  2. Hej Loubna og Yolanda

    Jeg kan anbefale jer at læse “Omsorgssvigt er alles ansvar” af Kari Killén. Der finder I svar på en del af de spørgsmål, I stiller.

  3. hej
    jeg ville vide børn der skåre sig selv.
    Hvor kommer det fra? hvorfor skåre det sig?
    vi er gruppe under uddannet pædagog, og har opgave,om omsorgsvigt børn der skåret sig.
    tak.

  4. Hej
    Det kan jeg desværre ikke hjælpe jer med. I kan prøve at google ordene “selvskadende adfærd” og “cutting”

  5. hej fruen

    sidder lidt i en træls situation.
    kender en familie, hvor jeg vil mene der er følelsesmæssig omsorgssvigt, men jeg ved ikke hvad jeg kan gøre ved dette. der må jo være nogen der kan gribe ind. vi snakker om aflevering af tre uger gammelt barn til sort dagpleje.
    dette er barn nummer 3, hvilket betyder at de to første også bliv afleveret i dagpleje om 3-4 uger gammelt.
    barnet bliver passet som om det var fuldtidsdagpleje, så forældrene kan gå på arbjede, eller have lidt tid til sig selv. moderen har næsten lige åbnet butik nummer 5.
    det skal sige at børnene ikke mangler noget, de har alt, så meget at de ikke ønsker sig noget til jul og fødseldag, fordi de har alt og ellers har mor og far købt resten.
    hjælpe. jeg kan ikke se på dette mere. hvem skal man kontakte og er der overhovedet noget at gører???

  6. Hej Tenna..

    Det er ikke nemt at stå og se på, at små børn har det skidt. Og især, hvad man så skal gøre.

    Du har pligt til at indberette til kommunen, når du ser et barn lide overlast. Det står i Lov om Social Service. Og selvfølgelig nytter det noget.

    Du skal lave det, man kalder en underretning. Du kan gøre det mundligt, skriftlig, pr. mail, møde op personligt, og du kan også gøre det anonymt. Underretningen skal ske til din kommunes Børn- og Ungeafdeling.

    Alt det bedste. Du hjælper et barn, husk på det. Et barn, som ikke har nogen til at hjælpe sig.

  7. Hej Fruen

    Jeg er ved at skrive en opgave i skolen og tænkte op du ku hjælpe mig med nogen spørgsmål?

    Hvordan udvkler man følelsesmæssige kompetencer?

    Hvordan udvikler man selv insigt og empati?

    Hvad er følelsesmæssig svigt?

    • Hej Joanna

      Jeg kan anbefale dig at læse noget litteratur om emnet. En god bog er “omsorgssvigt er alles ansvar” af Kari Killén.

      Venlig hilsen
      Ann-Charlotte

  8. Hej Fruen! jeg skal skrive en opgaver om omsorgssvigt børn, jeg tænk på at skriv om at bryde den sociale arv. jeg er igane med at uddanne mig til Pædagogisk assistent og vil gerne arbejde med omsorgssvigt børn.Håber du kan hjæpe mig .

    Knus Heidi Vinther

  9. Jeg googlede “omsorgssvigt” og dette indlæg dukkede op som nogle af de første sider. Tusind tak for indlægget. Du har sat ord på nogle ting, jeg ikke kunne, men kun følte. Tak.

  10. Hej Fruen,
    Hvor er det godt skrevet!
    Jeg har oprettet facebookgruppen Følelsesmæssigt omsorgssvigt og søgte på google efter inspiration til bl.a. artikler jeg kunne linke til. Her fandt jeg dig og dette blogindlæg, som jeg er meget fascineret af. Stor ros til at du tager emnet op og du skriver rigtig godt.
    Jeg har tillads mig at lave lidt reklame i gruppen for din blog her. Har lånt lidt udpluk og linker hertil….
    Og vil holde øje med dig måske du har mere interessant med tiden :-)
    Du må meget gerne selv lave opslag og linke til din blog her hvis du mener det har relevans for fokusset på følelsesmæssig omsorgssvigt. Her tænkes også på de voksne som er vokset om med følelsesmæssigt omsorgssvigt.

    Gruppen vil være åben i starten for at sprede budskabet bedst mulig – og vil være dig taknemmelig hvis du vil støtte om om det – og lukkes senere hen så der kan debateres frit.

    Glade hilsner Helle

  11. Jeg faldt over denne side i en lidt anden sammenhæng, men jeg studser meget over din indstilling til menneskets evne til forandring. Hvis forældreevnen -og hvor meget eller hvor lidt man er i stand til at varetage den enorme og smukke kraftanstrengelse det er at bringe et barn til verden og lade det opblomstre- er en nedarvet og statisk tilstand, så ville negativ social arv vel aldrig brydes. Men det gør den jo. For laissez-faires pædagogikken er jo et tordnende oprør mod 50′ernes afrettende opdragelsesmetoder. Og konsekvenspædagikken der igen titter frem, -i en noget andet version godt nok- er nok et oprør mod laissez-faires pædagogikken. Vi gør det hele tiden lidt bedre, samtidig med at barnets indre univers via videnskab og pædagogik langtsomt åbnes endnu mere op for os.

    Jeg er helt med på, at meget svært belastede forældre kan have meget vanskeligt ved at bryde negativ social arv. Men det er min påstand, at mennesker godt kan ændre indholdet på den forældreredskabskuffert de er givet. Supplere op.

    Det kræver sandsynligvis en stærk bevidsthed og bearbejdning af svigtet og langtfra alle magter dette. Men at sige at det er omsonst, heri er jeg respektfuldt uenig.

    Mvh. Marie

    Vi hiver igen og igen Lisbeth Zornig frem som en eksemplificering på at det kan lade sig gøre. Jeg har venner, familie, hvor jeg ser det lykkedes at gøre tingene anderledes.

  12. Jeg bliver ked af det når jeg læser om omsorgssvigtet børn, for jeg er selv et af de børn der virkeligt blev omsorgssvigtet. Min mor var kun 16 år da hun fik mig. Mit hjem var præget af misbrug og farlig vold. Jeg skulle tage ansvar alt for tidelig. Alligevel blev jeg pædagog og jeg har læst om omsorgssvigt. Jeg har som konskvens af min indsigt og min viden om social arv valgt børn fra- Det kan man nemlig godt, hvis man for indsigt. Jeg elsker børn, men jeg er alt for bekymret for min forældre evne. Jeg har arbejdet MEGET med mig selv og stadigvæk den dag i dag føler jeg ikke, at jeg altid høre hjemme nogen steder- Jeg føler mig ensom, Jeg synes nogen gange , at det kan være meget hårdt, at være sammen med andre fordi mine grænser er blevet overskredet og der for ikke altid lige kan mærke hvor de er. Teori er godt men hvor kunne det være rart for mig og for de andre omsorgssvigtede, hvis der istedet for teori og stigmatisering var lidt mere mangfoldighed i forståelsen. Jeg kan faktisk have svært ved, at fortælle om mine barndomsoplevelser i dag, fordi jeg ved, at teorien kommer før mennesket nogen gange. Jeg er på ingen måde uden empati snare tvætimod jeg er overimpatisk og forstående for det skulle jeg være over for mine forældre i en alt for tidlig alder. Vh

  13. Kære Marie

    Social arv er ikke kun en nedarvet biologisk størrelse. Det er psykologiske, adfærdsmæssige mønstre, tæt vævede af historien og flere generationer af svigt, som giver barnet liv. Mønsterbrydere, som Lisbeth Zornig findes kun i meget få eksemplarer. Desværre.

  14. Kære Stine

    Jeg forstår dig godt. Jeg havde også selv mange kvaler med at få børn.. fordi jeg vidste, jeg ikke rigtig havde de forudsætninger, der skulle til.. Det er et meget ansvarligt valg, du har truffet. Og hvis du en dag skulle føle, du er klar, så håber jeg også du kan nå det. I mellemtiden er der masser af børn, der trænger til et menneske som dig. Så du bliver ikke arbejdsløs.

    Kender du http://www.aca-danmark.dk ?

    Kærlig hilsen
    AC

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s