Arkiv over kategorien 'kærlighed'

25
jun

Bryllups”mode”..

Jeg er gået i bryllups”mode”… jeg tænker på kjoler, som denne gudindesmukke model der er her nedenfor, mad, gæster, lister, ting, jeg skal huske, sange, taler, hvor får jeg fat i en bestemt slags blomst… … Men trods stress om det og mange, mange tanker, så glæder jeg mig nu .. nu sker det snart. Nu er det lige om lidt, vi siger ja .. Nu er det lige om snart, jeg skal være Fru Kjeldsen……. :o) ….

Kjolerne, de flyver rundt i hovedet på mig. Jeg forsøgte at Guldkjole fra Juliet Designmeditere lidt i går aftes til en Mindfullness CD jeg har, kropscanning. Det lykkedes da, men hver gang tankerne fløj væk til noget andet, så var det til bryllupsforeberedelser og til sønnen.. selvfølgelig.

Attester er afleveret, og vi venter på prøvelsesattesten kommer tilbage. Vi skal have fat i præstedamen, sangene er mere eller mindre bestemt, så det bliver ikke det store problem. Jeg havde sådan håbet mit kor, REJOICE, kunne komme og synge nogle dejlige sange for os, men korlederen og manden er væk til festival den weekend, så det gik ikke — stort ØV !

Så må vi jo selv finde på noget … ;)

 

24
jun

En blå ting og en af guld !! ??

 

Så er der … 6 uger og 5 dage til jeg skal giftes med ham her …………… og jeg leder efter en kjole ……. jeg har fundet et par stykker, jeg er helt viiiillld med … men jeg kan sg’utte bestemme mig ………….

…. Dog ….. hvis jeg en dag skulle optræde som drag-queen, så var det nok den blå ting her, jeg ville vælge … og den nederste er velegnet til en dag med mavedans på programmet og med Kjeldsen som escort…. :o))))

Begge kjoler er hamrende flotte … og de findes på www.tp-kjoler.dk … surf og savl, piger…. Især kjolerne fra Sparkling Design er til at få for penge… 1.200 kr. pr stk., frit valg. Det koster den blå ting her nedenfor.. Den anden står i 1.500 kr og er fra Juliet Design.

 

 

 

 

21
jun

Engle

Jeg har noget med engle .. det har jeg altid haft. Jeg elsker billeder af dem, tænker på dem, mærker .. tilstedeværelse i et kirkerum .. Ja. jeg har altid vidst, der var væsener til stede i vores liv, som hjalp os, når vi havde brug for det … som passer på os, våger over os … guider os.

Ind i mellem bruger jeg lidt tid på nettet for at finde billeder af disse guddommelige væsener.

Et par af dem jeg lige har fundet sætter jeg ind her…… Og vil man selv lede videre, kan det jo gøres på blandt andet at google “angels” .. så sker der nok noget helt af sig selv ;o). Hav en dejlig weekend derude.

May The Lord Bless You And Keep You Safe. May He Easy Your Pain And Your Suffering, Bring You Hope And Strength To Do His Will.

 

20
jun

Midsommerfesten

Den 23. juni samles vi omkring bålene for at fejre Sankt Hans - Johannes Døberens fødselsdag - for Sankt Hans er det danske navn for Johannes Døberen.

To tider på året var særligt betydningsfulde. Årets korteste dag (den 21. december) og årets længste, hvor frugtbarheden kulminerer. Fordi netop frugtbarheden var så afgørende for livets opretholdelse, er magien særlig virkningsfuld ved solhvervet.

For at finde oprindelsen til midsommerfesten skal vi tilbage til oldtiden, hvor naturkræfterne og magien styrede verden. Religion og magi har det til fælles, at de forudsætter troen på højere magt og overnaturlig sammenhæng. Religion kræver bøn, tilbedelse og underkastelse, magi et middel til aktivt at påvirke de højere kræfter.

I oldtiden levede mennesket i pagt med naturkræfterne, hvor magi og magiske ritualer var en del af dagliglivet. Den altafgørende livgivende kraft var solen, og soltilbedelse kendes fra stort set alle oldtidskulturer: Især for nordboerne, som lever med en lang og mørk vinter, ventede man med længsel solens årlige tilbagekomst. Det var og er et tegn på frugtbarhed og begyndelsen på en ny livscyklus. Stensætninger blev rejst, så man kunne pejle solen og nøjagtigt kende tidspunkter for de magiske ritualer.

           Midsommernatten

På selve midsommernatten er de magiske naturkræfter særligt virkningsfulde. Det er natten, hvor man bør samle sine urter, og især dug og kildevand har en helbredende virkning. Men pas på! Onde kræfter, hekse og ånder er også på spil - for i midsommernatten kæmper det onde og det gode om magten.

Råd og formaninger om hvad man bør og ikke bør på midsommernatten er utallige - her er nogle af de særligt vigtige:

Urter er specielt virkningsfulde, når de indsamles denne nat. Pors og birk er et godt middel mod hekse, et ris af disse grene hindrer dem i at stjæle smør og holder dem væk fra husdyrene. Røn er den vigtigste plante mod troldom - hæng rønnegrene over døren, så kan hekse og troldkarle ikke komme forbi.

Hekse siges at indsamle især bulmeurt, skarntyde og pigæble på midsommernatten - urter de bruger i deres medicin for blandt andet at lokke andre kvinder til at blive hekse. Bregnesporer i en sko afslører en heks.

Hvis man lægger blomster under en ung piges hovedpude, vil hun i drømme se sin tilkomne. Hvis en ung pige sover over et underjordisk vandløb, vil hun også kunne se sin fremtidige ægtemand. Sætter man to skud sankthansurt i stråtaget på sin kærestes hus og gror de videre, så er der bryllup i sigte. Man bør generelt passe på de unge piger denne aften - hvis de bliver stukket af Skt. Hans Ormen, bliver de gravide.

Alkymister bør samle dug til eleksiren i midsommernatten. Dug er i det hele taget særligt helbredende ved midsommertid og kan gemmes som medicin, til resten af året. Vand fra hellige kilder kan helbrede øjensygdomme, lammelser, bylder og sår

27
maj

Et lille billede fra dagen…

Mig i Getsemane HaveBilledet er taget i Getsemane Have, bag ved Getsemane Kirke her i Horsens. Kirken var oprindeligt en Metodistkirke, men blive sidste år købt af Vor Frelsers Sogn, og bragt lidt i stand med en klat maling indvendig.. Der er stadig en del renoveringsarbejde at udføre, også udendørs, men kirken med den lille have er så hygggelig.

   Manden måtte jo nødvendigvis fumle lidt med sit mobilkamra, hvilket frembragte disse “pletskud”…..

27
maj

Forlovelsesdag..

Vi har 1 års forlovelsesdag i dag … ;) og min veninde og hendes mand har 2 års bryllupsdag.. det er da romantisk…

27
maj

Kjolen til Dagen….

Jeg har virkelig søgt alle steder efter en kjole til mit bryllup… men da jeg er en kræsen dame, og ikke vil have hvad som helst, og da slet ikke har råd til noget som helst, så er det jo begrænset, hvad der kan blive til…

Stor var frustratione i går aftes, da jeg gik i seng, for panikken er ved at brede sig, ingen kjole kan jeg finde, som jeg kan lide eller passe. Det kan hurtigt blive den 9. august, tænker jeg dagligt, og der er så mange andre ting, der skal planlægges, ordnes, styres… hvem sagde kontroldorte… !!….

Det kan jo ikke passe, at jeg ikke kan finde en kjole, jeg kan lide, tænkte jeg her til formiddag, så jeg satte mig ved computeren her i vores lille stue, og søgte på nettet. Og …. Tænk sig.. mine bønner var blevet hørt .. Jeg fandt et lille sted ovre ved vestkysten, i Skjern. En webshop, med de mest fantastiske brudkjoler, gallakjoler, festkjoler, coctailkjoler, i alverdens farver, former, materialer .. og priser. Især priser, hvor jeg, der er en certificeret fattigrøv, kan være med…. og der er mulighed for at købe en kjole, der er syet lige til dig, så den passer dine skønne former …

Så piger, klik her, og saavlll.. www.tp-kjoler.dk .. der er HELT sikkert også en kjoleting, du må eje, når du først har været rundt på siden…

Og nej … jeg siger IKKE noget om, hvordan min robe til denne særlige dag, hvor jeg siger ja til min elskede skal se ud … Det forbliver foreløbig en dyb hemmelighed, kun for de indviede… :o)

05
maj

En tur til den store by..

Så blev han 20 år, sønnen min.. Den 3. maj, kl. 06.11, i det herrens år 1988 så han dagens lys … og siden har han været sin mors store lys .. ingen tvivl der.

Han havde selv bestemt, at han ville en tur til staden i stedet for at holde fest, så afsted vi drager til den store by på Sjælland, også kendt som København. Vi overnattede på et lille, billigt hotel i Colbjørnsensgade, Hotel SAGA. Stemningen er rar og hyggelig, et low budget hotel, men de er venlige og hjælpsomme, noget som tæller meget i mine små huskebøger. 

Ved morgenbordet søndag morgen, i spisestuen, sidder jeg og kigger ud af vinduet. Jeg er den første i familien, der er færdig, lidt sjovt, egentlig, for normalt er det manden min, der er først oppe… 

Klokken er lidt i 9 om morgenen, og en af de lokale grøntsagshandlere er ved at åbne sin biks.. Et par af gadens piger har taget opstilling henne på Istedgade, til venstre for hotellet, og en af dem er gået på indkøb i “bobs biks” lige overfor hotellet. Hun er af anden etnisk oprindelse, klædt i sort og hvidt … hun er ikke til at tage fejl af. En mor og en lille pige er på vej hen til banegården, en gammel, vietnamesisk dame men sin lille hund snegler sig over gaden længere henne, og jeg forundres over den multikulturelle smeltedigel, vores hovedstad egentlig er. Dens forskelligheder, dens lag .. alt er den.. det hele indeholder den.

Selve hotellet emmer af forskellige sprog, norsk, svensk, polsk, jydsk (os og et par andre) fransk, og pakistansk. Det er sjovt at lytte til, se på de her mennesker,  som lever helt almindelige liv, der, hvor de kommer fra. Store, små, mørke, lyse….. alle slags var repræsenteret. Det var som sad jeg midt i verden, der, i spisestuen, på hotellet. Fru snart Kjeldsen fra Håårsens og så alle de andre almindelige mennesker fra verden omkring mig….

Min familie komme dryssende en for en, vi drikker kaffe, spiser morgenmad og snakker om gårdsdagens hyggeligheder. Drengen min har haft en dejlig, dejlig fødselsdag og glæder sig til at komme hjem. Min bonus er også veltilfreds med opholdet og min mand glæder sig til at komme hjem til katten….. så meget for den kosmopolitiske synsvinkel, denne morgen, tænker fruen og kan i sit stille sind heller ikke andet end glæde sig til at komme hjem til “ga’jen”…

…. for vi bor jo selv lige midt i det, jeg observerede ud af hotelvinduet denne søndag morgen, blot i en mindre provinsiel målestok … med polakker nederst, en “handelsbiks med alt godt til næsen og blodårerne” lige overfor og en med et “sex-bomb inside” skilt på vinduet lidt længere nede af gaden.. Vesterbro i Horsens… Vesterbro i København.. Verden er lille ind i mellem…

 

23
apr

Uhåndterlige Tider !

De kommer til os alle, de tider, hvor vi ikke ved, hvorfor ting sker .. men det gør de. Uhåndterlige oplevelser, prøvelser, hårde, følelsesmæssige slag i ansigtet, som ingen havde bedt om. Og slet ikke nu.

Jeg tager hånd om mig. Om mine. Om den kærlighed til livet, til min mand, som er så stor, at den nok kan bære hele verden rundt og tilbage igen.

Jeg beder til, at de med vinger og Han vil hjælpe os i den næste tid. At vi sammen kan bære, slæbe, græde, grine .. at vi sammen kan være der. For hinanden. Og til hinanden.

I medgang og i modgang. Det er sådan det er. Det er sådan, det skal være. Fordi størst af alt er kærligheden.

 

21
apr

En kjole til en særlig lejlighed

Brudekjole 3Brudekjole 2Brudekjole 1

Jeg skal giftes til august.. og jeg er helt skudt i at kigge på brudekjoler på nettet … ikke at jeg har råd til nogen af dem, men kigge kan man da altid gøre, savle lidt, drømme lidt .. ak ja …

 




 

juli 2008
m ti o to f l s
« jun    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031