Den sidste færd …

Højt svævende over en del af kirkegulvet og nogle af de fremmødte, tog venindens bror, som spillede guitar, og jeg plads ved organisten og kirkekorets side.  Veninden havde bedt mig synge, og hvad kunne jeg andet end sige “ja, selvfølgelig vil jeg det” …

At synge for et menneske på dennes sidste færd inden han møder sin Gud er en stor ære. Det er det i alt fald for mig. Ydmygt stiller jeg mig op og synger for dette menneskes sjæl, der nu er på vej et andet sted hén. De fremmødte tog afsked med mennesket, de holdt af som søn, ven, bror, fætter, onkel, far, kæreste, og præstens ord var blandt andet ordene om kærlighed i Paulus’ 1. brev til Korintherne …

Veninden var meget glad og taknemmelig, hun havde lagt et stort stykke arbejde i at lave en smuk og mindeværdig bisættelse for sin kæreste. Gæsterne var blevet rørt og enkelte udtrykte direkte, at de først rigtigt kunne give slip på sorgen, da vi spillede og sang. Det rører mig dybt, når mennesker kommer og fortæller om sådanne oplevelser.

Jeg vil gerne have lov til at sige tak til Gud og til min veninde for at jeg måtte få lov til at synge for dette menneske på hans sidste færd. Det var en stor ære. Tak.

Gospelkoncert den 26. april 2008

Det kan ikke siges for tit .. så nu skriver jeg det også.

Vi synger på lørdag, sammen med 2 andre fantastiske kor, så let bagen og kom og hør en fed gospelkoncert.

Det hele foregår i Sct. Pauls Kirken i Århus, kl. 19.00 lørdag den 26. april 2008. Man kan læse mere ved at klikke: her.

 

 

Help Me, Lord.

Hear me, Lord

Hear my prayer:

 

Help me, Lord

for I am lost.

Help me, Lord

 I can’t find my way.

Guide me, Lord

Shine on my path

so I’ll never get lost again.

Your Love and Your Wisdom will guide me.

Påsken er over os !

Så er det snart påske. En højtid, jeg skatter meget, som den “believer” jeg jo er. Palmesøndag, den dag, Jesus red ind i Jerusalem på æslet, og de følgende dage frem til skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og Påskemorgen. Alle dage, som har hver deres betydning.

På siden www.vero.dk kan man læse lidt om langfredags betydning. Den lange fredag, Jesu lidelse, det onde, det smertefulde. Den dag, vi gør bod, hvor vi ser tilbage og angrer. Jeg husker, at min farmor, som arbejdede som servetrice i Århus’ havnekvarter har fortalt, at man ikke måtte spille musik denne dag.

Det er også en gammel frugtbarshedsfest. Ægget som symbol på liv, fertilitet, ny begyndelse og håb om en god høst. Alle farverne, udformningerne, muligheder for at pynte op og håbe på noget, som er godt. I fremtiden.

Nyd påsken med alle dens glæder, både bordet og sjælens. Og frem for alt, nyd hinandens selskab og tænk lidt på, hvorfor vi holder påske, måske endda et besøg i den lokale kirke kunne være en del af påskens aktiviteter. Det bliver i alt fald en del af det, vi gør her i familien.

Kærlighedens Budskab

Paulus´ første brev til Korintherne, kapitel 13 vers 1-13

“Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå. Tungetale den skal forstumme, og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.

Da jeg var et barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.

Endnu ser vi i et spejl i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.

Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”