Nej.. det er der ved den store rødgrød ikke. Jeg sidder midt i et eller andet “hul” og synes, det er møje svært at komme videre, op, ned, hen, ligegyldigt hvorhen.. bare et eller andet sted hen.
Arbejdet med selvet trækker tænder ud. Gennemskrivningen af de forskellige forløb med sønnen har hensat mig i mange tanker om, hvordan det var, hvad der skete - men sandelig også, hva der ikke skete.
Den form for svigt, jeg mødte fra systemet, fra den kommune, vi boede i, kan jeg uden tøven sidestille med den form for svigt, jeg gennemlevede i min barndom. Ikke alene var der ikke megen hjælp at hente fra mine forældre, der kom heller ingen hjælp fra den instans, som om nogen var forpligtet til at hjælpe.
Jeg kan ærligt sige, at vi aldrig har haft besøg af en sagsbehandler, som mente, hun burde aflægge et hjemmebesøg for at lave en opfølgning på min søn og på mig - på os - som familie. Det lyder helt utroligt - det ved jeg godt - men ikke desto mindre, så var det sådan. Det gjorde man ikke ude på landet, jeg spurgte nemlig engang, og fik det her svar: “Det plejer vi ikke” ….. uden yderligere begrundelser end at “plejer” nok havde større magt end vedkommendes faglige stolthed og ikke mindst, kompetance.
Havde vi dog bare … har jeg ofte tænk her på det sidste … havde vi dog bare mødt EN ENESTE KOMPETENT KOMMUNALT ANSAT SOCIALRÅDGIVER i det her forløb, så var det aldrig gået så galt. Aldrig nogensinde. Men de kompetente af slagsen, de sad ikke i kommunen. De sad i specialrådgivningerne, på Amtet og andre steder, hvor de ingen bevillingskompetance havde … ingen magt, selvom der var masser af agt.
Det efterlader mig med en meget skidt smag i munden. Der er ingen grund til at tro, at der er nogen fra det kommunale system, som føler nogen form for ansvar over at have ladet os sejle vores egen handicapsø derhjemme, lade mor brænde ud og miste arbejdsevnen, undlade at bevilge de støttetimer, barnet havde behov for i børnehaven, i skolen, aflastnignsfamilie fra begyndelsen …. ak ja… SORG OG KRISEHJÆLP .. for fanden da …
Derfor sætter jeg min lid til THE LORD.. og til en af de hjælpere, som jeg har sat ind her, øverst… Der må være nogen retfærdighed til, en mening med alt det her … ellers ved jeg ikke, hvorfor jeg skulle ende som udbrændt mor …. !
Nye kommentarer