Når engang der er penge på kontoen igen (vi skal giftes …), så ønsker jeg mig den her…og en masse andre modeller fra samme firma i samme stil …

Den smukke model fås hos Curvy Girl’s Clothes i England. Nærmere bestemt i Norwich. Jeg har set efter på Google, og det er til at finde, skulle jeg en dag befinde mig i det engelske…

Jeg har altid godt kunnet lide det lidt anderledes tøj. Noget, ikke mange gik eller går i, og som jeg ved, jeg vil føle mig godt tilpas i. Jeg har aldrig været slave af moden, det er efter min ringe mening ikke særlig intelligent … det koster for mange penge og det er absolut ikke givet, at tøjet klæder min figur, fordi det nu lige er smart og moderne…..

En af mine store fordomme kommer så til live her; Det meste modetøj i almindelige damestørrelser er designet af homoseksuelle mænd med hang til modeller, der ligner unge mænd under 20. Det er bare ikke godt til en rund og smækker kvinde som mig og andre lækre BBW, der har KVINDELIGE former 

Nej.. så hellere en model og noget kluns, vi ikke ser hver dag her i Horsens.. Selvom jeg nok må sige til mine medsøstre her i byen, at de gør et godt stykke arbejde for at være nogle smukke og dejlige kvinder. For sjældent har jeg da boet et sted med så mange smukke kvinder forsamlet på eet sted.

Forstår lige pludselig godt, hvorfor manden valgte at bosætte sig i det horsensianske, selvom han nok vil hævde det var den smukke natur og den fantastiske musikscene, der trak. 

Vi holder meget af god mad her i familien. Både at lave den og spise den. Og når vi en sjælden gang har råd til at gå ud og spise, så skal maden den unde-mig være god.

Det er den her, det er der ingen som helst tvivl om. Fredag er dagens ret altid flæskesteg med rødkål, sovs og kartofler. Og månedens menu på 3 dejlige og smagfulde retter kan altid fås til 169 kr….

Check selv: http://www.cafedenhvidehest.dk/ … Skulle I komme en tur til Horsens, så er dette hyggelige sted absolut et besøg værd.

PS: Manden har været ansat som tjener i fuld liberi og genoptager efter al sandsynlighed tjansen igen til september. Han kan ikke undvære kollegerne ;o)

Jeg har hørt at der findes en gammel legende
om hvad der oppe i himlen hændte.

Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord, vil I prøve at finde en Far og en Mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl. Barnet er svagt, det har et handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
Så de to, der bliver dets Far og Mor, må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege, og at det kræver så meget pleje.
Men de vil nok efterhånden lære, at det giver kræfter at måtte bære.
Guds kærtegn gør undertiden ondt, og medgang alene er ikke sundt,

Men modtager de barnet som gave, de to,
Så bliver det en kilde til indsigt og tro,
Og så kan det sikkert med tiden læres,
At livet er både at bære- og bæres.

Digtet har jeg læst hos Heidi, hvis link kan ses under psykologi, Den Varme Stol. Det er meget smukt, og jeg må indrømme, at det bragte både tårer og mavesmerter, sorgfølelse og til sidst håb og glæde i mit hjerte.. For det er jo det, det er .. en opgave helt speciel. 

Jeg abbonerer på Ugebrevet A4, et af de mest lødige nyhedsbreve, jeg kender til. I denne uge fremkom der en artikel skrevet af Peter H. G. Madsen omhandlende fattigdom og indtægtsgrænser for start- og kontantshjælpsmodtagere, som man kan læse her.

Gennem længere tid har jeg tænkt mange tanker om fattigdom … for førtidspensionister… men dem læser man ingenting om … er det fordi, man ikke tror, vi er fattige, os efter den nye lov ?

Blækhuset farer jeg jo så i, når det er sådan, og har skrevet lidt til den gode hr. Madsen, som kan læses nedenfor:

Til Peter G. H. Madsen

Jeg læser altid, og med stor interesse, dine indlæg i A4’s nyhedsbreve.

Også dette indlæg, som jo handler om kontanthjælps- og startsatsernes størrelse i forhold til et anstændigt liv.

Tillad mig at gøre opmærksom på et stort problem, som jeg ikke kun selv er i siddelse af. Det drejer sig om førtidspensionsreglerne og satserne efter loven af 1. januar 2003. Jeg er selv førtidspensionist efter de selv samme regler, ligeså min mand. (gl. socialrådgiver, pensioneret gr. udbrændthed og stress, min mand er pensioneret journalist).

Da vi flyttede sammen, mistede vi næsten 5.000 kr om måneden i indtægt før skat. Regeringen har i sin visdom bestemt, at 2 førtidspensionister, som vælger at bo sammen, eller gifte sig, skal nedsættes i ydelse.

Den dybere mening med dette er indtil videre undsluppet min opmærksomhed !!!!!

Jeg tænker derfor som følger:

Mon dog det ikke kunne være en interessant artikel at “grave lidt i”, når nu der tales så meget om fattigdom.. ??? For der er ingen tvivl, vi er også fattige, min mand og jeg. Det er min opfattelse, at den almindelige danske befolkning utrolig uvidende om, at førtidspenionister faktisk beskæres i indtægt, hvis de vælger at gifte sig eller leve sammen med et andet menneske. Førtidspensionen er derfor, som jeg ser det, indtægtsbestemt, ikke helbredsbestemt.

Førtidspensionen er ikke en midlertidig ydelse, som kontanthjælpen henregnes til. Førtidspension er en varig ydelse tilkendt grundet fuld og hel uarbejdsdygtighed indenfor alle fag, i alle brancher. Sådan er de regler, der bevilges efter nu. Det vil med andre ord sige, at førtidspensionister efter denne lov alle, uden undtagelse, ingen som helst arbejdsevne har tilbage. Derfor gælder argumentationen om at varetage et skånejob for at forøge indtægten ikke for denne gruppe af mennesker. De kan ganske enkelt ikke. Derfor fik de jo pension.

Lad høre, hvad du mener i denne sammenhæng. Jeg stiller gerne op til et interview. Du kan læse mere her: www.skribenten.xtrablog.dk

Venlig hilsen

Ann-Charlotte Solberg

En sød kommentar fra mor2006, om kjolefarve og stil fik mig til at tænke på, at jeg da har bestemt mig for min kjole .. og bestilt den… så indtil den 9. august bliver det en rimelig velbevaret hemmelighed, hvad og hvilken..

Jeg kan dog røbe så meget, at den IKKE er hvid, sort, grøn, gul, blå, lilla, lyserød, guld-sølv-bronze ….. men en helt anden farve….

En artikel om at give slip på sine håbefulde poder satte nogle tanker igang hos mig …

At være mor på distancen for langsomt kunne give slip på sit barn, tro på, barnet kan gå, stå, ligge og gøre selv, det er en proces, som alle forældre lever med visheden om kommer, uanset om deres fantastiske pode er et normalt barn, eller et handicappet barn.

Der, hvor den store forskel kommer, er for mig som mor i graden af at kunne ”give slip”. Et handicappet barn vil altid have brug for sin familie i langt højere grad end et normalt ungt menneske. Derfor får og oplever forældre til handicappede unge aldrig den følelse af “frihed”, som moderen i artiklen taler om.

Hvis jeg bare på noget som helst tidspunkt havde kunnet nøjes med at ringe hver dag i 14 dage til min håbefulde pode, eller min søn havde kunnet nøjes med at ringe til sin mor hver dag i 14 dage, så var vi heldig sluppet, både barnet og jeg. Ekstremt heldige.

Løsrivelsesprocessen er for et handicappet ungt menneske en ganske anden sag, end for et helt normalt ungt menneske. Barnet går på grund af sit handicap ikke af sig selv i gang med at frigøre sig fra sine forældre. Der er ingen selvmotiverende fremdrift, fordi handicappet også er mentalt…

• For det første, så kan barnet ikke “overleve” alene i verden, hvis ikke der er voksne omkring det, som hjælper og støtter.
• For det andet, så er det unge menneske slet, slet ikke psykisk eller fysisk modent til at klare sig selv i en alder af 18 år, selvom det i lovens forstand er “myndigt”. Det er ikke givet, der indtræder en senmodning, det kan ske, men det er ikke en naturlov. Lever det unge menneske med en modenhedsalder omkring de 13-15 år, eller yngre, så skal der træffes forskellige foranstaltninger for at sikre, at der ikke opstår svigtsituationer i form af mangel på tøjvask, ingen mad, sygdom, sociale konflikter etc.
• For det tredie, så er processen at lære at klare sig selv uden mor og far en gennemgående og livslang proces for et handicappet ungt menneske. Det er min erfaring, som man som læser af Fruens Sider måske har opdaget, nemlig ikke tilfældet, at det sociale systemet er klar til og gearet til at håndtere de vanskeligheder, der er forbundet med at være et handicappet ungt menneske på vej ud i verden.

Længslen efter frihedsfølelsen er stor … Det kan jeg kun skrive under på alle steder, hvor nogen vil have mig til at gøre det ….. Sorgen over, at den aldrig indtræffer, følelsen,  at barnet aldrig kommer til at klare sig selv, selvom håbet måske nok har været der, er fuldt ud helt reel og tilstedeværende … hver eneste dag i mit liv. Det er måske nok urealistisk at bevare et håb om friheden, men ikke desto mindre må det også være en menneskeret for forældre til handicappede unge … og for de unge selv, at komme til at opleve det … some day…

Lykken kommer i glimt, siges der.. Hvis det er lykken, jeg oplever, når min søn dagligt ringer og fortæller om sin dag, måske græder han, fordi han nu igen ikke kan forstå verden, og verden ikke kan forstå ham … eller han ringer og er jubellykkelig over at have fundet et nyt X-Box spil …. så må lykken være de dage, hvor det går godt ….

Friheden …….. Den bor ikke hos mig, som den gør hos forældre til normale børn … Fik jeg sagt, at min knægt flyttede hjemmefra for nu snart 3 år siden…..

Den 7. juli 2008 skal vi til møde med kommunen angående handleplan for min søn. Vi har nu bedt om aktindsigt, så vi kan se, hvad der er af papirer etc. i det kommunale system. Især glæder jeg mig til at læse, hvad man tænker om min søns muligheder, fremtid etc., samt hvordan man anskuer hans vanskeligheder. Det er ikke mindst vigtigt i det fremtidige arbejde for hans ve og vel, som han ikke har haft meget hjælp til siden han flyttede ind sidste år i oktober.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at mødet skal drejer sig om handleplanen. De kritikpunkter, vi som pårørende har i forhold til bofællesskabet og personalet der mener jeg har relevans i et selvstændigt møde, det hører ikke hjemme i et møde om handleplanen for min søn.

Det er min holding, at skulle diverse dokumenter ikke være fremkommet inden det fastsatte møde den 7. juli, så vil vi bede om at udsætte mødet indtil vi har fået papirerne.

Nu tror jeg, det er tiden, jeg kontakter LEV …. igen.

Gud, giv mig sindsro

til at accepetere de ting, jeg ikke kan ændre

Mod til ændre de ting, jeg kan

Og visdom til at se forskellen…

Jeg er gået i bryllups”mode”… jeg tænker på kjoler, som denne gudindesmukke model der er her nedenfor, mad, gæster, lister, ting, jeg skal huske, sange, taler, hvor får jeg fat i en bestemt slags blomst… … Men trods stress om det og mange, mange tanker, så glæder jeg mig nu .. nu sker det snart. Nu er det lige om lidt, vi siger ja .. Nu er det lige om snart, jeg skal være Fru Kjeldsen……. :o) ….

Kjolerne, de flyver rundt i hovedet på mig. Jeg forsøgte at meditere lidt i går aftes til en Mindfullness CD jeg har, kropscanning. Det lykkedes da, men hver gang tankerne fløj væk til noget andet, så var det til bryllupsforeberedelser og til sønnen.. selvfølgelig.

Attester er afleveret, og vi venter på prøvelsesattesten kommer tilbage. Vi skal have fat i præstedamen, sangene er mere eller mindre bestemt, så det bliver ikke det store problem. Jeg havde sådan håbet mit kor, REJOICE, kunne komme og synge nogle dejlige sange for os, men korlederen og manden er væk til festival den weekend, så det gik ikke — stort ØV !

Så må vi jo selv finde på noget …