Vintertågeblues

Så er jeg ved at være frisk igen, det har godt nok bare holdt hårdt denne gang. Jeg synes bare, jeg er så træt efter denne omgang. Sådan fysisk, helt ind i knogleværket. Træt, søvnig, gider ikke noget, og vil allerhelst gemme mig i dynerne indtil vejret, helbredet og dagene er blevet længere og varmere.

 Mon ikke det er sådan på denne årstid, når det aldrig bliver helt lyst, gråvejrsregn, snuks, rusk, tåge… det er så jæættte trist, er det, sætter melankolien på konstant snurreblus, gryden går aldrig helt af kog. Dagene er mættet med januarvejr, og jeg sidder i mit stille sind og tænker tanker så tykke som ærtesuppevejret i Londons smogfyldte sidegader.

At omfavne melankolien, finde sig selv i den og gå i sit lønkammer, som salig Kierkegaard talte om, det falder mig ind at tage tågen på ordet. Tage den med ind, der, hvor den kommer fra og tage fat om den. Tage livtag med tågen, bokse i den, blæse i tågehornet, smække med døren, op, i, op i, indtil der sker noget. Indtil jeg véd, hvorfra den kommer.

Tiden med tågen kommer af sig selv. Jeg har aldrig behøvet at opsøge den, min trofaste følgesvend gennem mit liv, så længe jeg kan huske. Humøret lægger sig stille til rette i hjørnet af sindet, tågen letter først hen ad marts måned… det har altid været sådan,  efter jul. Efter glæden, lyset, varmen. Så kommer vinterstilheden. Så stille som kun ærtesuppevejr kan være. Så uigennemtrængeligt, at jeg ikke kan se mange meter foran mig.

Nu vil jeg gå ind i tågen, tage mine remedier med mig, og se, hvad den bringer mig af nyt. For altid er der en positiv og en negativ. Uden det, ingen balance.

May The Lord Guide Me And Keep Me Safe !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s