Skriftetid

Det er lidt skizo på bloggen lige nu, jeg ved det godt. Men jeg har brug for at skrive om dengang, barnet og jeg levede alene og hvad det betød at leve som vi gjorde. Med det handicap, min søn har, med alle tankerne og følelserne omkring det, de udenomsoplevelser og følelser, som knytter sig til det at være alenemor til et handicappet barn…

Der er så mange vinkler, jeg gerne vil opsøge, undersøge og skrive om. Vinkler, som jeg ved mange forældre til handicappede børn oplever, og som især de enlige mødre, for hvem mit hjerte banker allermest, oplever .. fordi de netop er det … fuldstændig alene om opgaven.

Ja – det var jeg – alene om det. Min søns far ville ikke – kunne ikke – what ever – han var der bare ikke. Og familien havde selv store vanskeligheder med at forstå og acceptere barnets handicap, så … ja… ensomheden krøb ind i sjælen og blev grundfæstet der. Jeg føler den stadig. Meget tydeligt.

Men hvorom alting er, så er det skriftetid her hos Fruen … krydret med indlæg om det at være en stor kvinde på mange måder … og sikkert også noget andet … det er det, der fylder, det, der når fremt til bloggen. Fordi det skal ud. Jeg kan ikke andet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s