Gospelbragende koncert

Så synger vi af hjertens lyst igen. Vi kan nemlig ikke lade være. Sammen med 2 andre fantastiske kor, KEFAS, dirigeret af Claes Wegener og Peter Steinvig fra København og The Gospel Voices, dirigeret af Jacob Asmussen, også fra Århus, giver vi en groovy gospelbragende koncert, se nedenfor.

Der er hængt plakater op rundt omkring i Århus og såmænd også her i Horsens, hvor de kan ses på hhv. Biblioteket og Horsens Ny Teater.

Så fint og flot skrives der om alle 3 kor på The Gospel Voices hjemmeside og Sct. Pauls Kirkens hjemmeside under koncerter.

Gospelbrag i Sct. Pauls Kirke, lørdag den 26. april kl. 19.00

Nu bliver der en enestående mulighed for at høre intet mindre end en trippel gospelkoncert med REJOICE, THE GOSPEL VOICES og KEFAS i Sct.Pauls kirke.
De tre kor synger alle gospel af høj kvalitet, og både kor og dirigenter er velkendte på gospelscenen både i Danmark og i udlandet.

REJOICE blev grundlagt i 2005 og er derfor blandt de nyere navne på den danske gospelscene. Koret har dog på kort tid markeret sig som et af de førende gospelkor i Danmark. Koret lader sig inspirere af den sorte amerikanske gospelscene og repertoiret strækker sig fra medrivende, tempofyldte sange til dybtfølte ballader. REJOICE, som holder til i Betlehemskirken i Århus, består af 45 dygtige sangere og ledes af Lene Nørrelykke

THE GOSPEL VOICES – i daglig tale TGV – er et af Danmarks mest groovy gospelkor. THE GOSPEL VOICES er et gospelkor med fødderne solidt plantet i den amerikanske contemporary gospel tradition og synger sprudlende og livsbekræftende gospel. De ledes af Jacob Asmussen og har hjemme i Århus og har eksisteret siden 1997.

Det københavnske gospelkor KEFAS har eksisteret siden 1975 og har i over 30 år markeret sig som et af de bedste bud på et dansk gospelkor med en ”sort” lyd. KEFAS synger den moderne, autentiske og medrivende gospel, som kan opleves i de fleste sorte kirker i USA. De har for nogle måneder siden udgivet CD-en ”Great Joy”. Koret ledes af Peter Steinvig og Claes Wegener.

De tre kor deltager hele dagen i en workshop i Sct. Pauls Kirke, som munder ud i denne koncert, hvor hvert kor giver en smagsprøve på lige netop deres gospel. Koncerten afsluttes med sange, som de tre kor synger sammen.

Billetter à Kr. 90,- kan købes mandag d. 7. april, 14. april og 21. april i tidsrummet 19.15-21.00 i Betlehemskirken, Hjarnøgade 1, Århus eller torsdag 10. april, 17. april og 24. april i tidsrummet 19.30–21.00 i Åbyhøj Kirke, Silkeborgvej 290, Åbyhøj.

Mød op! Det her er en enestående mulighed for at høre ikke mindre end 3 af Danmarks bedste gospelkor, så er det sagt. Tag Tante Fie og Moster Oda med …. eller naboen… eller hvem du nu måtte ønske at give en musikfed oplevelse.

Vel mødt og rigtig god fornøjelse.

 

Reklamer

3 thoughts on “Gospelbragende koncert

  1. Ville meget gerne høre den koncert, men der vist lidt langt at køre ;o)

    Var selv til koncert i vores lille lokale kirke i går. Min ældste datter synger nemlig i kirkekor. En rigtig god aften.

  2. Hej Heidi og velkommen hertil de skønne sider 😉

    Ja, det er skønt at synge. Og dejligt, at din pige gør det .. hvad med dig, var det ikke noget at begynde i et gospelkor ?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s