Dar æ’ sg’ut så møj fis ve’ de’ li’ for ti’n…

Nej.. det er der ved den store rødgrød ikke. Jeg sidder midt i et eller andet “hul” og synes, det er møje svært at komme videre, op, ned, hen, ligegyldigt hvorhen.. bare et eller andet sted hen.

Arbejdet med selvet trækker tænder ud. Gennemskrivningen af de forskellige forløb med sønnen har hensat mig i mange tanker om, hvordan det var, hvad der skete – men sandelig også, hva der ikke skete.

Den form for svigt, jeg mødte fra systemet, fra den kommune, vi boede i, kan jeg uden tøven sidestille med den form for svigt, jeg gennemlevede i min barndom. Ikke alene var der ikke megen hjælp at hente fra mine forældre, der kom heller ingen hjælp fra den instans, som om nogen var forpligtet til at hjælpe.

Jeg kan ærligt sige, at vi aldrig har haft besøg af en sagsbehandler, som mente, hun burde aflægge et hjemmebesøg for at lave en opfølgning på min søn og på mig – på os – som familie. Det lyder helt utroligt – det ved jeg godt – men ikke desto mindre, så var det sådan. Det gjorde man ikke ude på landet, jeg spurgte nemlig engang, og fik det her svar:  “Det plejer vi ikke” ….. uden yderligere begrundelser end at “plejer” nok havde større magt end vedkommendes faglige stolthed og ikke mindst, kompetance.

Havde vi dog bare … har jeg ofte tænk her på det sidste … havde vi dog bare mødt EN ENESTE KOMPETENT KOMMUNALT ANSAT SOCIALRÅDGIVER i det her forløb, så var det aldrig gået så galt. Aldrig nogensinde. Men de kompetente af slagsen, de sad ikke i kommunen. De sad i specialrådgivningerne, på Amtet og andre steder, hvor de ingen bevillingskompetance havde … ingen magt, selvom der var masser af agt.

Det efterlader mig med en meget skidt smag i munden. Der er ingen grund til at tro, at der er nogen fra det kommunale system, som føler nogen form for ansvar over at have ladet os sejle vores egen handicapsø derhjemme, lade mor brænde ud og miste arbejdsevnen, undlade at bevilge de støttetimer, barnet havde behov for i børnehaven, i skolen, aflastnignsfamilie fra begyndelsen …. ak ja… SORG OG KRISEHJÆLP .. for fanden da …

Derfor sætter jeg min lid til THE LORD.. og til en af de hjælpere, som jeg har sat ind her, øverst… Der må være nogen retfærdighed til, en mening med alt det her  … ellers ved jeg ikke, hvorfor jeg skulle ende som udbrændt mor …. !

8 thoughts on “Dar æ’ sg’ut så møj fis ve’ de’ li’ for ti’n…

  1. Jeg har læst nogen af de tilbageblik du nævner her. Jeg kan godt forstå at det har sat en masse i gang i dig. Jeg kan også godt forstå at du sidder med oplevelsen af at det ville have set anderledes ud hvis ikke det var for det lortesystem.

    Men jeg tror også der er en mening, som du selv siger. Jeg oplever meget, at når jeg står midt i det, som i går da de ringede og sagde de ikke ville forlænge min søns behandling, så føler jeg mig også meningsforladt. Som ved dødsfald.

    Men så går der en rum tid, og så begynder jeg sgu at finde perspektiver. Begynder at se det jeg har foran mig. Og det kan være små sager; solen der skinner, tag over hovedet, stunder hvor der er flow for barnet, fuglen på altanen…det er dét vil skal leve for. Du ved godt jeg kæmper for det Ann Charlotte.

    Det skal du fandme også! Lev nu. Kom nu. Tag et møde i ACA eller med nogen andre. Det stikker dybere i dig. Kom. Du kan godt få hul på det lort så du ikke skal ende ynkelig og bitter. Det skal de fandme ikke få os til!

  2. Kære Anja

    Mange 1000 tak for dine dejlige ord og opmuntring midt i al den elendighed, der er fyldt med selvmedlidenhed, vrede, bitterhed .. det hele.

    Jeg er begyndt … det kan du læse lidt senere i dagens indlæg … jeg vil nemlig noget andet … noget mere .. noget helt, helt andet, end det, jeg altid har gjort, altid har følt .. for det førte mig ikke derhen, hvor jeg ønskede at være.

    Gud – Giv mig styrke til at ændre de ting jeg kan
    Acceptere de ting, jeg ikke kan ændre
    og visdom til at se forskellen …..

  3. Hvor gør det mig ondt, at du har det som du har.
    Vi får altid af vide, at her i Danmark, der har vi det SÅ godt, og vi får hjælp til stort og småt.
    Det gør vi da også, og vi har det da også godt, men for pokker hvor kan det skide system da svigte om noget!!!

    Jeg er selv blevet svigtet af systemet, da min mand kørte ihjel. Jeg BAD kommunen om hjælp til min søn, der på det tidspunkt var 7 år gammel og havde meget svært ved at tackle situationen.
    Der gik 4 år… FIRE ÅR, iden jeg blev tilbudt en plads til ham i en sorg gruppe. Der var skaden jo sket, og siden har det kostet blod, sved og tårer at få ham på højkant.

    Vi har det så nogenlunde igen, men hvor føler man sig svigtet og ensom, når man bliver ignoreret af kommunerne på den måde!

    Jeg ville ønske jeg havde en løsning på hvordan du ville kunne blive glad og finde overskud igen, men det kan jeg ikke.
    Jeg kan kun sige til dig, at du må smile når du ser solen, smile når du dufter blomsten og se dig selv i spejlet og sige du er en GOD MOR, for du kæmper for din søn, og det er guld værd!

    Jeg kender ikke til jeres situation, da jeg kun har læst dette ene indlæg fra dig.
    Jeg er helt ny her, så der går nok lidt tid inden jeg finder ud af det hele 😀
    Men i hvert tilfælde, så er mine tanker og min allerbedste engel hos dig!!!

    Bedste tanker
    – Irene

  4. Det er som om, Irene, at den form for svigt, systemet udsætter os for, er dobbelt, fordi de lover, at der er hjælp, som den sidste indstans… men der kommer ingen hjælp.

    Det minder mig i al for høj grad om den dysfunktionelle familie, jeg kom fra, og jeg føler derfor svigtet dobbelt..

  5. Det hænger måske også sammen med, at når man først én gang har oplevet svigt på den måde, så er det ikke kun de enkelte tilfælde der kommer til overfladen, men alt det svigt man har været udsat for gennem hele sit liv, er det ikke sandt??

    Jeg håber du har en god engel der våger over dig… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s