En tur til den store by..

Så blev han 20 år, sønnen min.. Den 3. maj, kl. 06.11, i det herrens år 1988 så han dagens lys … og siden har han været sin mors store lys .. ingen tvivl der.

Han havde selv bestemt, at han ville en tur til staden i stedet for at holde fest, så afsted vi drager til den store by på Sjælland, også kendt som København. Vi overnattede på et lille, billigt hotel i Colbjørnsensgade, Hotel SAGA. Stemningen er rar og hyggelig, et low budget hotel, men de er venlige og hjælpsomme, noget som tæller meget i mine små huskebøger. 

Ved morgenbordet søndag morgen, i spisestuen, sidder jeg og kigger ud af vinduet. Jeg er den første i familien, der er færdig, lidt sjovt, egentlig, for normalt er det manden min, der er først oppe… 

Klokken er lidt i 9 om morgenen, og en af de lokale grøntsagshandlere er ved at åbne sin biks.. Et par af gadens piger har taget opstilling henne på Istedgade, til venstre for hotellet, og en af dem er gået på indkøb i “bobs biks” lige overfor hotellet. Hun er af anden etnisk oprindelse, klædt i sort og hvidt … hun er ikke til at tage fejl af. En mor og en lille pige er på vej hen til banegården, en gammel, vietnamesisk dame men sin lille hund snegler sig over gaden længere henne, og jeg forundres over den multikulturelle smeltedigel, vores hovedstad egentlig er. Dens forskelligheder, dens lag .. alt er den.. det hele indeholder den.

Selve hotellet emmer af forskellige sprog, norsk, svensk, polsk, jydsk (os og et par andre) fransk, og pakistansk. Det er sjovt at lytte til, se på de her mennesker,  som lever helt almindelige liv, der, hvor de kommer fra. Store, små, mørke, lyse….. alle slags var repræsenteret. Det var som sad jeg midt i verden, der, i spisestuen, på hotellet. Fru snart Kjeldsen fra Håårsens og så alle de andre almindelige mennesker fra verden omkring mig….

Min familie komme dryssende en for en, vi drikker kaffe, spiser morgenmad og snakker om gårdsdagens hyggeligheder. Drengen min har haft en dejlig, dejlig fødselsdag og glæder sig til at komme hjem. Min bonus er også veltilfreds med opholdet og min mand glæder sig til at komme hjem til katten….. så meget for den kosmopolitiske synsvinkel, denne morgen, tænker fruen og kan i sit stille sind heller ikke andet end glæde sig til at komme hjem til “ga’jen”…

…. for vi bor jo selv lige midt i det, jeg observerede ud af hotelvinduet denne søndag morgen, blot i en mindre provinsiel målestok … med polakker nederst, en “handelsbiks med alt godt til næsen og blodårerne” lige overfor og en med et “sex-bomb inside” skilt på vinduet lidt længere nede af gaden.. Vesterbro i Horsens… Vesterbro i København.. Verden er lille ind i mellem…

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s