Barnets Sjæl !

Den tilbagevendende sorg over at have et handicappet barn rykker i min sjæls tove for tiden. Min dejlige dreng har nogle vanskeligheder, der gør, at han har meget svært ved at håndtere stress, især psykisk stress.

På grund af den hjerneskade, han er født med, forarbejder hans hjerne indtryk og ny læring ekstremt langsomt. Han kan derfor ikke klare mere end et par beskedder på een gang, så mister han overblikket, ligesom han mange gange skal fortælles den samme ting eller “diskutere færdig”, inden han har forstået et problem eller noget viden. Vi taler ikke om 2-3 gange… Vi taler 15-20 gange…. flere dage i træk.

Der skal heller ikke ændre i “progammet” sådan lige pludselig, så kan han ikke følge med, og han bruger derfor utrolig meget energi på at checke aftaler, så han er sikker på, han har forstået det hele rigtigt og at der ikke sker uforudsete hændelser, han ikke er foreberedt på. Sker det .. og det gør det jo ind i mellem .. så bliver han utryg og oplever angst- og stressanfald.

Han er meget, meget langsom til alting. Han fortaber sig nemt i det, han foretager sig, og glemmer derfor det, han skulle lige bagefter. Afledes han, mens han er i gang med noget, kan han ikke af sig selv vende tilbage til den aktivitet han var i færd med.

Dertil kommer, at han rent bogligt/intellektuelt ligger et sted midt i 3. klasse, og hans evne til at forstå abstrakte begreber er derfor tilsvarende udviklet. Det giver selvsagt nogle svære vilkår at være menneske på i den verden vi lever i. Han kan ikke klare sig med sin meget veludviklede rum/retningssans og sin musikalitet.. Det er der ingen efterspørgsel på i vores præstrations-perfektionssamfund.

Det er nogle af de værste forhindringer, mit barn arbejder med. Når der så kommer for meget på tallerkenen i form af konflikter på arbejdet og tilpasningsvanskeligheder i det bofællesskab, han bor i, så “kager” det for ham. Han føler angst, vrede, sorg, frustration, så meget, at han ikke ved, hvordan han skal håndtere det …

Da han var lille, børnehavebarn, slog han hovedet ind i væggen, når han “fik sine ture” … senere, i skolealderen … kom den der med “jeg vil ikke leve mere, jeg slår mig selv ihjel, jeg er bare en handispasser” … han er desværre så klog, at han godt ved, han er anderledes……. Nu får han tanker om at skade sig selv ved at skære i sig selv ….

Behøver jeg at sige, at jeg græder snot i stænger, når han har det sådan. Dybt ulykkelig bliver jeg, for jeg føler mig så magtesløs… Jeg synes ærlig talt ikke, han har fortjent at have det sådan.. Han har nok at slås med som det er ….

Når jeg så er færdig med at græde, så bliver jeg vred…meget vred. Jeg kunne slå alle de “professionelle” voksne, der er omkring ham, til lirekasseidioter… I skal jo være der for at passe på min dreng, det er dét, I er uddannede til, det får I jeres penge for …. Hvorfor har I ikke opdaget det her … Hvorfor skal jeg, der bor så mange kilometer fra ham, igen og igen redde trådene ud for ham…… ?

4 thoughts on “Barnets Sjæl !

  1. Tak fordi du deler…
    JA det er svært at være i vores forhastede kalendersamfund på de vilkår… og æv, for egl er det jo en fantastisk evne at have at kunne fordybe og fortabe sig i noget…

  2. Hej Fruen, jeg vil høre hvad billedet i indlægget hedder eller hvem som har malet det. Jeg skal bruge det til en eksamensopgave, hvor jeg har om identitet.
    Håber på svar;D

    Hilsen Camilla

  3. Hej Camilla..

    Det kan jeg desværre ikke huske, jeg “lånte” det et sted på nettet. Du kan jo google engle, det var ved den søgning, jeg fandt billedet…

    Held og lykke med din eksamensopgave 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s