Videre om barnets situation !!

 

Min søn har haft det mildest talt skidt det sidste stykke tid. Det har resultetet i, at han tænker på at skade sig selv ved at skære i sig selv. Han er handicappet, en hjerneskade forårsaget af for lidt ilt til hjernen under fødslen.

En praktikant på det sted, han bor tog affære og tog sagen med på gruppemøde, efter jeg havde ringet og fortalt om hans sindstilstand. Dette skete sidste mandag. Jeg hørte INTET fra stedet, og valgte derfor at tage over til min søn torsdag og blive til lørdag …. Intet af personalet kontaktede mig i de dage for at fortælle mig, hvad udkommet af samtalen om min søns velfærd var blevet.

Jeg gik derfor selv til lederen ved en uformel snak om fredagen… hvor man så kunne informere mig om, at man ikke havde tænkt sig at gøre noget “for han har jo så mange tanker, der myldrer rundt i hovedet på ham” …………………………………………………. !

Målløs sad jeg så lidt, og småsnakkede videre.. Det ville ikke rigtig synke ind i hovedet på mig, før jeg kom hjem lørdag aften og bare gav los. Jeg græd og græd, var dybt bekymret, og gik med den her virkelig dårlige mavefornemmelse. Noget var galt, jeg måtte gøre noget,  handle fornuftigt for min søns skyld.

Det her er jo ikke første gang, jeg har henvendt mig, fordi jeg er bekymret for ham, eller for den sags skyld undrer mig DYBT over deres “pædagogik” og måde at tale til beboerne på … Her synes man det er i orden at påtale overfor min søn, at det ser grimt ud med hans fede mave og at han skal tage noget andet tøj på….

Kan det så undre, at han bliver ked af det og ikke føler sig godt tilpas I SIT EGET HJEM ……….. Og det er noget, ikke kun pædagogerne gør, lederen jeg talte med syntes det var helt i orden at sige sådan !!!!

På grund af ovenstående valgte jeg at lave en underretning på min søn, så systemet er nødt til at reagere. Lave en undersøgelse over hans behov for hjælp. Når nu det professionelle personale ikke kan se, han har brug for hjælp, og behandler ham som et råddent æg, så må jeg træde til – igen.

Kun 2 steder har jeg mødt hjælp, forståelse, viden og indsigt til min søns forskellige problemer. Den ene var hans klasselærer gennem 9 år, og det andet sted var Brangstrupskolen ved Ringe på Fyn. Jeg har sjældent mødt så superprof. mennesker,  som de pædagoger og lærerere min knægt mødte der. Det var simpelthen til UG, kryds, bolle og slange. Læs her et indlæg fra Socialpædagogen om stedet.

Vi afventer, som det hedder i fagsproget… !

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s