En opgave helt speciel

Jeg har hørt at der findes en gammel legende
om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at en gang den kære Gud sagde til englene:

Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord, vil I prøve at finde en Far og en Mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl. Barnet er svagt, det har et handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
Så de to, der bliver dets Far og Mor, må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege, og at det kræver så meget pleje.
Men de vil nok efterhånden lære, at det giver kræfter at måtte bære.
Guds kærtegn gør undertiden ondt, og medgang alene er ikke sundt,

Men modtager de barnet som gave, de to,
Så bliver det en kilde til indsigt og tro,
Og så kan det sikkert med tiden læres,
At livet er både at bære- og bæres.

 

Digtet har jeg læst hos Heidi, hvis link kan ses under psykologi, Den Varme Stol. Det er meget smukt, og jeg må indrømme, at det bragte både tårer og mavesmerter, sorgfølelse og til sidst håb og glæde i mit hjerte.. For det er jo det, det er .. en opgave helt speciel. 

 

3 thoughts on “En opgave helt speciel

  1. GitteH
    Ja. Jeg tror på, at der er en mening med, at det skulle være sådan. At min søn skulle komme til mig, fordi jeg kunne og ville. Ligesom du og mange andre forældre til handicappede børn mærker det. Meningen med skæbnen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s