os og os og hverdagen …

Billedet er taget på “vores” bænk i parken.. Martin tog det fra 2007, jeg tog det fra 2008,  begge gange ved at holde hans lille mobilkamera ud fra kroppen.. derfor ser jeg så koncentreret ud, jeg er så dårlig til at tage billeder ….. virkelig, spørg bare mine veninder… 😉

Måske er det bare mig. Men de ting, der er sket de sidste mange måneder har givet mig flere rynker og mange grå hår i hovedet. Min søn har haft og har stadig problemer med sin psykiske habitus, bostedet etc., og jeg føler mig så magtesløs … hvis jeg kunne slå et slag med tryllestaven, en hvilken som helst stav, så det hele gik væk og han blev glad og lykkelig, fandt stedet til ham at bo … så jeg kunne give slip og få mit liv … få sjælefred.. Ingen, der ikke er handicapforældre, ved, hvad det her gør ved sjælen.. det ved de bare ikke….

En klog mand, hvis bog jeg lige har læst, (Andrés Ragnarsson, “anbring først iltmasken på dig selv”), har flere steder i bogen opsummeret det, jeg og sikkert mange, mange andre forældre til handicappede børn føler … at det er næsten en umenneskelig sorgbyrde at bære og at her læger tiden ingen sår .. hvad den i øvrigt aldrig gør…

Noget andet er det sjælearbejde, ACA arbejdet, som jeg er i gang med … ved siden af alt det her,  er det noget af en nød at knække. Jeg forventer ikke mirakler … men jeg forventer helt sikkert at få det bedre, blive mere hel … få mere sjælefred, sindsro, når jeg er færdig med trinarbejdet… Det er ikke løgn, at man skal acceptere mere ufred, uro, ulyst, … føj .. jeg har virkelig fysiske symptomer på det her oprydningsarbejde .. ligefrem kvalme ind i mellem…

Det er 4. trin, jeg arbejder med. For dem, der ved, hvad det består af, behøver jeg ikke sige mere. Det har jeg nu heller ikke tænkt mig at gøre alligevel, bortset fra at fastslå, at alle de skader, en opvækst i en dysfunktionel familie har efterladt mig med, de går ikke bare lige over, fordi jeg skriver om dem i en lille bog …. Men det hjælper at skrive, og finde en eller anden form for kontinuitet i hverdagen, selvom jeg har ekstremt svært ved at skabe “ordnede rammer” for det her. Jeg har jo levet i et rigidt mønsterliv for min søns skyld i 15 år, og jeg kan virkelig ikke lide stramme tidsplaner og andet, der sætter regeladfærd op for mig .. det er svært for mig at overholde de små aftaler, jeg laver med mig selv…. dog … jeg er begyndt at arbejde med tarotkortene hver dag … trækker dagens kort, skriver meningen ned i min bog … måske kan det give lidt mere klarhed … mere lys.

Sommeren har taget lidt fat igen. Jeg vil gerne have noget sol på min bareste krop, og vil i morgen finde et sted, hvor manden og jeg kan lægge vores corpus i sandet og nyde dagen .. med læsning, trinarbejde, snak, og bare væren … kors, hvor jeg trænger til det med alt det ovenstående in mente og ikke at forglemme – bryllupsforeberedelser .. og ja.. kjolen er kommet, og jeg skal besøge veninden på fredag for at prøve den .. og jeg glæder mig heeellllt viiiillldt… 😉

Reklamer

2 thoughts on “os og os og hverdagen …

  1. Kære AC
    Det var godt at du kunne bruge “iltmasken”.

    Inden jeg blev mor kom jeg igennem nogle år i OA (overeaters Anonymous). Jeg forsøgte at gennemføre alle tolv trin, men kom altid kun til det fjerde (har glemt nu, hvad det var, men omfattende, dét var det :-)) Jeg er temmelig sikker på, at det var gået anderledes med en god sponsor, men det havde jeg ikke.

    Alligevel vil jeg sige, at OA grundliggende ændrede den måde jeg ser på min spiseforstyrrelse og mange af de ting, jeg lærte dengang, kan jeg stadig bruge.

    Jeg ønsker dig god arbejdslyst ;-D

  2. Hej Heidi
    Du kom lige forbi denne her også.. Jeg bruger min wordpressblog til mere omfattende skriveri om spiseforstyrrelsen.. madoverforbrug, vil jeg kalde det … for det er det, det er for mig…

    Det 4. trin handler om den omfattende selvransagelse.. Det er meget omfattende, og jeg er glad for, vi har sommerferien til at gøre det i, ellers tror jeg aldrig, jeg kom igennem det. Det er meget og det gør nas.

    Mit næste projekt bliver OA. Jeg har en god veninde, som tager rundt og speaker, hun har brugt det i mange år, og har rigtig gode erfaringer med det. Det er så dejligt at høre, at det virker, selvom det er en kanonhård tur…

    Rigtig god arbejdsuge, hvis I da ikke har ferie stadigvæk. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s