Barnets helbred

 

Det måtte komme……….

Han har haft stress meget længe, siden sidste forår. Alt det flytten fra et sted til et andet, nye mennesker at forholde sig til, alt skal han klare selv, ikke ret meget hjælp…… for slet ikke at tale om nyt arbejde, som musiker, som i den grad kræver meget af ham, psykisk som fysisk.

Det er næsten for meget at forlange af en ung mand med et handicap som min søns.. Oveni det her er mor flyttet til den anden ende af landet og blevet gift. Hun bor ikke lige ved siden af og kan hjælpe med alt muligt, som hun plejede……..

Nu er hans blodtryk så for højt. Ikke alarmerende, men for højt. Det er simpelthen ikke fair. Han har haft så meget han skulle forholde sig til, at hans store, dejlige krop har sagt stop lidt… tag det roligt. … slap af ….. men han kan ikke selv finde ud af at sige det til sig selv eller for den sags skyld gøre det, der er nødvendigt for at passe på sig selv .. det ligger i sagens natur, at hans handicap ikke er foreneligt med muligheden for at ændre på sin adfærd…

Behøver jeg at sige, at jeg kunne skyde nogen for ikke at passe ordenligt på ham … behøver jeg at sige, at det er pisse uretfærdigt, at min søn, der har nok at slås med, skal blive ved med at slå sig … behøver jeg at sige, at hele følelsesspektret er i spil … nej .. vel … !!

… Hvis jeg så bare kunne se, at de, der er ansat til at hjælpe ham, også gjordet det …. men det kan jeg ikke … der sker ikke noget …..

Kendte jeg en tryllerformular, som kunne få det her til at gå væk lige på stedet, så sagde jeg den …. men det gør jeg ikke …. så vi må atter til fadet… os, handicapforældre…

Jeg beder om hjælp … det er alt, jeg kan gøre lige nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s