Stress

Der er dømt stress med tilhørende depression .. Lægedamen var ikke i tvivl …. og det er jeg heller ikke, når jeg tænker nærmere over det. Faktisk er det ikke så mærkeligt, jeg reagerer på de belastninger, mit liv byder mig lige for tiden.

Bryllup … det har taget langt tid og kostet mange kræfter .. vi har selv lavet det meste.. Det har været hårdt arbejde og meget stressfyldt .. men også glædeligt. Min søn har det fortsat meget skidt i det bofællesskab, hvor han bor .. ingen mad i køleskabet … hvad gør man så.. Alle de historier, der kører i medierne, om handicappede, som svigtes af systemet .. de er altså ikke kun historier, de er virkelighed. Jeg er gået i gang med trinarbejde via ACA .. vi er lige nået gennem 4. trin, og det har væltet mig … helt og holdent.

Jeg oplever alle de symptomer, jeg husker så godt fra dengang, jeg for snart 7 år siden gik ned med stress og blev pensioneret … ja, det er godtnok kun 1½ år siden, jeg blev det, men alligevel. Hjertebanken, forhøjet blodtryk, svimmelhed, kvalme, nakkeømhed, muskelspændinger, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær… De er der, alle de gamle kendinge.

En god ven, som er shamanistisk healer, har bedt mig lægge mig, hvile og bede om hjælp. Jeg skal nok få den. Og så skal jeg se lidt på, hvad jeg kan/vil give slip på/gør det rigtige/forkerte i forhold til min søn… Han har før haft ret …  det har han igen..

Gråden står mig i øjnene, sidder i mit hjerte, flænger i mit sind.. den er allestedsnærværende, og den kommer, når jeg mindst venter det, og har allermindst kontrol over det …. jeg lade den .. tårerne strømmer og jeg græder .. nogle gange hulkegræder jeg … rigtig græder .. så hele min krop den ryster. Det er befriende … og meget, meget anstrengende.

Lige nu er jeg dødtræt .. det er som om alle kræfter i min krop har forladt mig og jeg sover og sover. Jeg prøver at være lidt oppe, gå ud, til middelalderfestivalen, men jeg fik nærmest panikangst, så mange mennesker var der .. vi kunne ikke skubbe os fremad.. og jeg begyndte at svede, få kvalme … føj… og jeg elsker jo sådanne oplevelser.. det er rigtig træls ikke at kunne gøre det.

3 thoughts on “Stress

  1. Kære menneske
    Hvor er det svært at være menneske og få det hele til at gå op – hjerte med hjerne og hjerne med krop…
    “Jeg råber højt til Herren,
    trygler ham om nåde.
    Jeg udøser min nød for ham,
    betror ham mine problemer.
    Når jeg er modløs og opgivende,
    viser du mig den vej, jeg skal gå,
    for de har sat fælder op alle vegne.
    Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
    men alle virker så ligeglade,
    ingen vil føre mig i sikkerhed,
    ingen er villige til at hjælpe.
    Herre, derfor råber jeg til dig,
    du er min tilflugt, mit eneste håb.
    Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
    Red mig, for mine forfølgere er stærke.
    Hjælp mig ud af det her fængsel,
    så jeg atter kan takke og tilbede dig.
    Når du griber ind og redder mig,
    vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.”
    Salmernes Bog, kapitel 142, Bibelen

  2. Af hjertet tak, begge 2 .. det er så dejligt at få nogle varme ord med på vejen .. og så fra jer 2 .. det er stort for mig .. tak.. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s