At Hjælpe

Jeg har lige læst den hos Heidi … og ja, denne ting hang over mit skrivebord, dengang jeg slog mine socialrådgiverfolder i det pulserende kommunale arbejdsliv.

Manden bag ordene var Søren Kierkegaard. Temaet er “At Hjælpe” … Resten taler for sig selv..

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han — men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham.

Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.

2 thoughts on “At Hjælpe

  1. Velbekomme, Tina..
    Først vil jeg ønske dig al mulig held med din nye gerning i Odense. Du har jo fået en superpræst som kollega, Thomas, ham kender jeg jo rigtig godt fra min tid i Nardus.

    Ja.. Kierkegaards ord om al sand hjælp. De er også brugbare som “hjælp til selvhjælp” .. og bare det at vide, at når man vil hjælpe, så er det ikke ens egen sandhed, der er den rigtige… så er man nået rigtig langt.. Desværre er det ikke sådan, vores kommunale system ser på deres “hjælpeopgave” ..

    Måske du vil begynde at holde lidt andagt for os, inden vi synger i Rejoice ? Det savner jeg personligt rigtig meget .. et par varme og kloge ord inden vi begynder og en stille bøn.. det er så tankesamlende og energiskabende.

    Allerkærligst
    AC

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s