The Never Ending Story ..

Sådan føles det. Den historie, der aldrig ender, den, der bliver ved og ved i en uendelighed…. og det er ikke den, hvor Limahl synger titelsangen, det kan jeg garantere dig for …

Historien er en ganske anden. Den tager sin begyndelse den 3. maj 1988, da jeg får min søn, som nu er fyldt 20 år. Når man er født med en organisk hjerenskade, så ser verden anderledes ud. Historien ender aldrig. Den slutter ikke … den holder ikke fri…. den bliver ved – i en lang, udstrakt uendelighed.

Vi var som bekendt til handleplanmøde med kommunen den 7. juli 2008, hvor der blev lavet en handleplan på Benjamin, som indeholdt 3 dele.

  1. Hjælp til kost og motion, så han kan få det bedre og spise sund mad. Få en grundig forståelse for, hvorfor det er nødvendigt for ham. Han har brug for stram struktur på det her, han kan grundet sit handicap ikke styre det selv.
  2. Sovetider. Der skal mere struktur på, heller ikke dette er han i stand til at styre selv. Han er for træt om morgenen til at klare en meget hård hverdag på BALI.
  3. Budget/penge. Hjælp til styring af budget og lommepenge.

Ved en samtale med hans kontaktpædagog i dag og ved besøg hos ham i søndags, hvor vi kørte ham hjem, samt nogle samtaler med min mor over de sidste 14 dage – 3 ugers tid, er det blevet lysende klart, at DER IKKE ER SKET EN HUJENDE FIS med hensyn til de punkter, vi aftalte på mødet. INTET. 

Vi har ikke set skyggen af en handleplan eller mødereferat endnu, maden er stadig et stort “issue”, han kan stadig ikke styre det, får ingen hjælp til struktur af kost etc.,  lommepengene får han selv lov at administrere, købe slik og sodavand … så er vi lige vidt ……!

Vi får tvært imod at vide af det pædagogiske personale, at deres arbejdsopgaver er “råd og vejledning”……….. ! Dette melder man glad og fro ud, til trods for, at vi på mødet klart aftalte med Benjamins kontaktpædagog og lederen af bofællesskabet, at Benjamin skal have særlig hjælp og pædagogisk støtte til ovenstående opgaver. Der nytter det fanenfisemig ikke bare at sige “du skal lige gøre sådan og sådan”… eller “det er nok en god ide at gøre sådan i stedet for sådan” … når man ikke evner abstraktionen eller selvforvaltningsrollen med indbygget strukturering !!! 

DER ER JO IKKE TALE OM ET NORMALT UNGT MENNESKE, FOR F… DA.. !!

Får jeres 10 årige børn også lov til selv at bestemme, hvad de vil have at spise, hvornår de vil købe slik og sodavand og hvornår de skal gå i seng om aftenen ?????  Det vil nemlig svare til den “udviklingsalder” vi taler om her … med den overbygning på, at min søn, og de andre i bofællesskabet, hvoraf nogle er betydeligt dårligere fungerende end min søn, skal være “selvforvaltende og selvstyrende” ….. FORDI DE TILFÆLDIGVIS ER FYLDT 18 ÅR !

Hvis der er noget, der skaber utryghed, så er det selv at skulle strukturere sin dag, når man ikke har EVNERNE til det. Det turde være ganske, ganske åbenlyst for selv små børn, at det her er dømt til at mislykkes…

Nu må vi tage skeen i den anden hånd og bede om et møde med rette personer i systemet. Dette her er fuldstændig uacceptabelt og meget uholdbart for Benjamin.

Der er klart sket en fejlvisitering, ligesom det er tilfældet med 4 af de andre beboere på stedet …. og hvem er så ansvarlig for det ??????

3 thoughts on “The Never Ending Story ..

  1. Hej AC
    Må jeg spørge hvad en organisk hjerneskade er?
    Har selv Cp og en mindre hjerneskade konigtiv og perceptuel, og er meget nysgerrig på og lære nyt om andre handicappede og deres vanskeligheder.
    knus Maria

  2. Hej Maria

    Det tror jeg du står dig bedre ved at tale med din læge om. Der er mange forklaringer på ordet hjerneskade, og de kan jo være opstået af mange forskellige årsager.

    Ellers prøv at google ordet, og se, hvad der kommer frem.

    God fornøjelse og held og lykke til dig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s