Tidens sjælestrøg ..

 

I den stille vind blæser alt omkuld. Varmen vælter tårerne ud af sjælen i den frygteligste stilhed.

Månen svejer i sin egen takt, for efter natten følges dagen med solen. Stjernerne skyder støv af sig og ryster nattens tæppe for dagsstresset langtidslys. Der er langt til det næste morgenkys.

I fred for alle sidder solen og venter på turen til dagen, som kommer slingrende i sit eget nattetempo. Skyblidt stryger solstrålerne rundt om jorden, de bugter sig med regnen. I langsomme stråler lander de på overfladen og synker brat.

Som mennesket sidder der og venter på solstrålestøvet, på nattens dagstid, på sjælens stilhed, er alt stort i dette lille, bitte øjeblik. Menneskets sanser danser i takt med stjernerne. 

Sekunders rasen vender op og ned på tidens flygtige gang hen over himlen. Med solen og månen, igennem stjernene, til solstrålekast over månelyse stråler. 

Til den mørke dag i den lange, lyse nat venter solen på månen og stjernene kaster støv på vejen. Mennesket rider afsted i solnedgangens stille lys, omgivet af månestøv, sjælelys og varme mennesketanker.

Det er dag, der, hvor der før var nat.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s