Jeg bor i Horsens… Det er mit indtryk af byen … det giver den mig, når jeg ser, mærker og føler den…
Bylandskabet breder sine varme
årer ud og flyder over
menneskemylderet sniger sig igennem
og forbi de synlige gader
af varme og efterår
larmen ruller og råber
fra mursten til døråbning
ses fra ethvert vindue
i de gamle støvede gader
alene med dem alle
Livet renser sig selv
og går dybt igennem
alle de sanser vi besidder
flokkes om os
Det er stille og det er sjældent det varer ved
larmen støver i min sjæl
længe efter ekkoet af menneskemylderet er klinget af
Jeg går med brostenene
under mine sko
de bumpler og brager historiens vejspærring
omkring mine øjne og
min mund
jeg tager det ind gennem huden
som er byen
Forsigtigt slår jeg byens strenge an
toner af uklare akkorder
spiller de skønneste og mærkeligste melodier
forundringen rammer mig
som samhørigheden
mellem tonernes univers
Jeg ser
Byen
– den stråler
Toppen af bjerget
det gamle slot med sine gule mursten
en mastodont gennem tiden og rummet
som hæver sine mure
luften er bleg af fortællinger
om forlængst glemte skæbner
Alverden samlet ét sted
mødet finder sig selv
for festligt er ikke nøgleordet
i fængslets historie
det nye afløste det gamle
og mennesket er stadig ikke frit
Mine gader breder sig i Vestbyen
slum og brokker
af mennesker og armod
kryber ind og ud
mellem årene af tid
som slagord giver de lyd i Fælleden
som på en fodboldsøndag
