Byen

Jeg bor i Horsens… Det er mit indtryk af byen … det giver den mig, når jeg ser, mærker og føler den…

 

 

Bylandskabet breder sine varme

årer ud og flyder over

menneskemylderet sniger sig igennem

og forbi de synlige gader

af varme og efterår

 

larmen ruller og råber

fra mursten til døråbning

ses fra ethvert vindue

i de gamle støvede gader

alene med dem alle

 

Livet renser sig selv

og går dybt igennem

alle de sanser vi besidder

flokkes om os

 

Det er stille og det er sjældent det varer ved

larmen støver i min sjæl

længe efter ekkoet af menneskemylderet er klinget af

 

Jeg går med brostenene

under mine sko

de bumpler og brager historiens vejspærring

omkring mine øjne og

min mund

jeg tager det ind gennem huden

som er byen

 

Forsigtigt slår jeg byens strenge an

toner af uklare akkorder

spiller de skønneste og mærkeligste melodier

forundringen rammer mig

som samhørigheden

mellem tonernes univers

 

Jeg ser

Byen

– den stråler

 

Toppen af bjerget

det gamle slot med sine gule mursten

en mastodont gennem tiden og rummet

som hæver sine mure

luften er bleg af fortællinger

om forlængst glemte skæbner

 

Alverden samlet ét sted

mødet finder sig selv

for festligt er ikke nøgleordet

i fængslets historie

det nye afløste det gamle

og mennesket er stadig ikke frit

 

Mine gader breder sig i Vestbyen

slum og brokker

af mennesker og armod

kryber ind og ud

mellem årene af tid

som slagord giver de lyd i Fælleden

som på en fodboldsøndag