For at passe lidt på drengen.. og holde møde med bofællesskabet og se, hvordan vi kunne tage fra og til i forhold til det møde, vi holdt i juli …
Lad mig sige det lige ud.. de har i den grad “oppet” sig i bofællesskabet … og sønnen har udviklet sig, vokset sig større i mange henseender bortset fra omfanget, hvor han har tabt sig .. fordi han ville og kunne..
Glæden ved at se ham vokse er meget, meget stor.. den fås ikke større, føler jeg i mit moderhjerte.
Så gør det ikke så ondt at give slip, når jeg ved, der står nogen og tager fra… tager over … tager til, alt efter, hvad der er behov for…
For han er på vej .. ud i verden, til at blive voksen på helt sine egne præmisser. I takt med de trommer, han slår løs på til daglig, rolig, rytmisk, med et fast og melodiøst beat, slår han sine livsfolder til sin egen melodi..
Din mor synger med, knægt.. stol på det 🙂
Fruens Sider 
Og her sidder jeg på den lysegrønne og smiler til om bag begge mine ører! Mmmmmmh!
😀 og det er jo dejligt at få dig til at smile helt derovre, hvor der også er lysegrønt …
Det er rart, Irene, at der endelig er kommet lidt afklaring, og en fornemmelse af, at det rykker .. den rigtige vej … men det har f… også holdt hårdt…
Heldigvis var det værd at holde hårdt på! Hep!
Ja, Irene.. Gud ske lov …. virkelig…