lidt om knægten…

Han har det bedre, barnet… heldigvis. Vi har været til et virkelig udmærket møde først i december sidste år, og nu lader det til, personalet og den øverste ledelse endelig har fattet, hvad vi har råbt højt om i lidt over et år… Bedre sent end aldrig, må jeg så tænke.. Dermed er det ikke givet, jeg kan give slip og håbe på det bedste, som forældre til “normale” børn kan. Det er jo det forbistrede ved systemets indhold og forhold, man kan som forældre til handicappede, børn, unge og voksne, aldrig give helt slip …. for så sejler det, før eller siden.. ! Det er desværre de erfaringer, jeg har gjort mig, som mor til et knægt, der ikke er som andre !

384821_236_700Nu har han endelig fået lidt mere styr på sin hverdag med musikken i BALI, sine tanker og følelser ikke mindst, og sine relationer.. Han lærer lige så stille, hvordan han uden at få det dårligt med sig selv kan handle assertivt, og det sætter ham i stand til at sætte grænser for andre … og derme få det meget bedre med sig selv. Det er stort for ham, ikke nemt, når det ikke altid er kendt land, man begiver sig ud og ind i.. det kender moderen kun alt for godt.

Han spiller så det er en drøm. Han er begavet med en naturlig musikalitet, og måske næsten absolut gehør.. Han spiller meget behændigt på guitar, trommer, bas og snart på key-board… hvem af os andre normale dødelige kan sige, vi er i stand til det … og så .. synger han næsten som George Michael.. ja.. noget har knægten jo arvet, ikke kun musikaliteten, men også en meget smuk, blød stemme …

Jeg glæder mig til 2009, knægt.. det bliver et godt år for musikken, sjælen og livsglæden…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s