Skattestoppet koster ! Ud af de samlede skattelettelser fra VK regeringen kommer den største skattelettelse i form af skattestoppet. Og størrelsen af denne skattelettelse vokser år for år. Skatteministeriet vurderer, at skattestoppet kostede godt tre mia. kr. i 2003, og at dette er vokset til 15,6 mia. kr. i 2007. AE-Rådet vurderer, at dette vokser yderligere til 18,5 mia. kr. i 2008. Altså en seksdobling på fem år.
VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over 20.000 kr., må de fattigste ti procent nøjes med 1.400 kr.om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden.
Halvdelen af skattelettelserne er kommet i forbindelse med skattestoppet, hvor specielt loftet over ejendomsbeskatningen stadigt bliver dyrere. Gevinsten fra skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen er meget skævt. Mens en boligejer i Gentofte får 16.400 kr., må en boligejer i Thisted nøjesmed 1.600 kr. En lejer får slet ikke del i gevinsten.
VK’s samlede skattelettelser på 36 mia. kr. svarer til omkring en tredjedel af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet.
I disse skattelettelser er der ikke medregnet en række skattelettelser til erhvervene, grænsehandelspakken og andre skatteændringer, der gør udgifterne til skattelettelser endnu større.
Skat på arbejde… !
Begge skatteændringer, beskæftigelsesfradrag og mellemskattegrænse, er indført for at lette skatten på arbejde. Fordelingsprofilen af disse to typer skattelettelser er dog ikke ens. Mens stigningen i mellemskattegrænsen specielt giver en stor gevinst til de rigeste, så er fordelingsprofilen af at øge beskæftigelsesfradraget mere lige. Personer uden for arbejdsmarkedet får ingen glæde af dette. Lettelsen af mellemskatten giver ingen gevinst til de 50 procent med lavest indkomst. Beskæftigelsesfradraget har en mere lige fordelingsprofil.
Hele gevinsten er altså koncentreret hos den rigeste halvdel af befolkningen, og de rigeste ti procent får den største gevinst på 7.600 kr.
Topledere med høje indkomster får flest penge ud af skattelettelserne. Mens de opnår en gevinst på 19.000 kr. om året, så må personer uden for arbejdsstyrken nøjes med en årlig gennemsnitlig gevinst på 2.500 kr. Dette skyldes flere forhold:
1. For det første har topledere typisk en høj indkomst og kan derfor fuldt ud udnytte stigningen i mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget.
2. For det andet ejer de ofte dyre boliger, som er steget i pris, og toplederne får dermed også den største gevinst fra ejendomsskattestoppet.
Årsagen til, at udgifterne til skattestoppet vokser hvert år, er, at punktafgifterne og bilafgiftssatserne er fastlåst i kroner og øre på niveauet fra 2002.
Tilsvarende er ejendomsværdiskatten fastfrosset målt i kroner. Dette har givet en speciel stor skævvridning, da boligpriserne er steget kraftigt uden at det har haft indflydelse på beskatningen. Fastfrysningen af ejendomsskatten koster over ti mia. kr. i 2008.
De ti mia. kr. er kun kommet boligejere til gode. Og den største gevinst er gået til de boligejere, som har oplevet de største stigninger i deres boligværdi. Disse boligejere har altså både nydt godt af de store stigninger i værdien af deres bolig og samtidig fået en gave af regeringen i form af skattelettelser på ti mia. kr. De personer, der har stået uden for boligmarkedet, har ikke fået del i denne skattelettelse.
I gennemsnit har hver boligejer fået en gevinst på knap 5.200 kr. årligt fra ejendomsværdiskattestoppet.
….. og hvem taler så om, at der ikke er fattige i Danmark ??
Ovenstående er fra en meget lødig og informativ lille pdf-fil jeg fandt på :www.aeraadet.dk, http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/VK-skattelettelser.pdf … jeg har sakset lidt, og dette indlæg kommer så ud til gavn og glæde for alle !
