Nu stoppede hun så med sin blog, min gode ven, som skrev her: http://www.valkyrien.smartlog.dk
Det er jeg personligt meget ked af, det føltes virkelig rart at have en lidelsesfælde her i blogland, som også levede et liv i samfundets absolutte sidespor.
Møller bidrog med billeder af livet, som det former sig for en syg kontanthjælpsmodtager, og nu førtidspensionist… hun fortalte også om livet som enlig, indtil hun mødte sit livs kærlighed, løven. Nu kunne hun, hvis hun ville, fortsætte med at skrive om hans møde med systemet… som, selvom det næsten ikke er muligt at forestille sig det, er en farce af en tur gennem det kommunale rædselskabinet… !
Det at skrive om fattigdom, sygdom, mødet med de over-kontrollerende samfundsinstandser, man løber på, når man er afhængig af offentlig forsørgelse, det afstedkommer en masse berøring af tabu-emner, som ikke mange kan fatte, tage ind, forstå … eller ligefrem tror er løgn….
Møller satte ord på situationer og følelser, som vi, der lever ligesom hun, sagtens kan genkende… Men det skortede med responsen fra netop de borgere, som lever så fundamentalt anderledes, end vi selv gør…!
Læste de om “Livets gang på Bjerrevej” kunne de godt sætte fordomme og sidedomme over styr, og bekræfte …. eller afkræfte… at livet virkelig bestod af de ord og sætninger, som formede hendes tilværelse… Men om “de” virkelig forstod, hvad det betød, det tvivler jeg på. Det var jo blot “et klik væk” … så gik verden i glemselsmode igen, og man kunne fortsætte sit liv uden at se, læse eller beskæftige sig med mennesker som Fru Møller og Løven..
Nej … virkeligheden tog livet af fru Møllers sidespors-blog, fordi “man” åbenbart hellere vil læse strikkeopskrifter, madopskrifter, slankeopskrifter, motionsopskrifter … “iihhh, her går det godt” opskrifter, haveopskrifter….. … glansbilledsreportager af liv, som leves på overfladen af middelklassens dumhed og ligegyldighed.
Længe Leve Livet, Lidelsesfæld-inde.. ! Vi ses IRL..
