Fødselsdag for .. ingenting…!

Min mand har fødselsdag på mandag.. Han er født i 1969, så i følge den hovedregning, jeg aldrig har været god til, må han jo skulle fejre sit fyrretyvende års fødselsdag …

Han er vandmand. Lige så original, som ingen andre i zodiakkredsen, lige så uforudsigelig og altruistisk som han er gruppemenneske frem for ego-centreret, selvom han virkelig er en éner blandt mange.

Nu er det ikke hans astrologiske pris, jeg vil fremføre her, men blot konstatere, at vi ikke har råd til at holde fødselsdag den dag, han fylder sit runde 40-10. Det er nok ikke noget, andre tænker ret meget over, om der nu er penge til at holde fødselsdag eller ej, de gør det jo bare.

Det gør man “bare” ikke som førtidspensionist efter den “nye” lov… Faktum er.. for os… at efter bryllup sidste år i august, en ekstra vandregning i september på flere 1.000 kr., julen og så en mega-tandlægeregning, som jeg i skrivende stund afdrager på, så er vi bare fuldstændig blanket af.  Det har meget, meget lange udsigter, inden der kommer bare et par 100 kr. mere i kassen end blot til mad og faste udgifter. Og nej… der har ikke været midler til at spare op af… så havde vi gjort det, trust me!

I skrivende stund har jeg ikke råd til at købe en gave til min mand, endsige købe indgredienser til at lave en lagkage til ham og holde noget for ham, den dag, han fylder 40. Han siger, det ikke betyder noget, men det gør det. Det betyder noget for ham, og det betyder rigtig meget for mig. Jeg føler det virkelig som en dyb fattigdomsfalliterklæring, for der er så meget symbolik forbundet med at fejre hinanden, give hinanden gaver, omend nok så beskedne. Det betyder alverden, især, når der ikke er så meget andet i tilværelsen at glæde sig over, end disse små trivialiteter. Det er en måde for mig at sige, at jeg elsker ham og gerne vil gøre noget dejligt og godt for ham på hans store dag.. ! Det kan jeg ikke, hvor gerne jeg end ville, for vi har 100 kr. tilbage at leve for, inden det igen er tid til almisseuddeling.

Bliver jeg bitter, vred, gal, sur, trist og alle de andre tænkelige følelser forbundet med igen-igen at blive mindet om, at vi tilhører samfundets absolutte bund, “pjalteprolerariatet”, dem, ingen gider lege med, “samfundsnasserne”, som bare kan finde sig et arbejde og holde op med at pive……. Ja, gu’ gør jeg da så ! Jeg er også et menneske med følelser og tanker, et liv at leve, selvom jeg ikke magter at knokle 50 timer om ugen, og har et helbred, ingen vil bytte med.. 

Bliver min mand ked af det … selvfølgelig gør han det! Han er jo bare en mand, og som de er flest, lader han sig ikke mærke med, at vi ikke har Dronningens Mønt til andet end de allervigtigste livsfornødenheder. Men han mærker det og føler det.. det ved jeg. Han er også et menneske med følelser og behov, ligesom alle andre.. !

Det hér er en af de ting, der definerer fattigdom.. ikke at kunne gøre bare tilnærmelsesvis noget af det, alle andre mennesker i dette rige og gudsforladte land regner for en selvfølgelighed….

Så….. Hvordan holder man en fødselsdag for 20 kr ? Anyone ?

 

3 thoughts on “Fødselsdag for .. ingenting…!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s