Det daqlige brød ..

Der er noget ved at være fattig, er der.. det er virkelig en intelligensudfordring af de helt store, som man hverken kan læse sig til eller købe i butikkerne, den kommer som sød sidegevinst den dag, man får beviset på uarbejdsdygtighed (pensionsbevillingen) ind ad døren.

Vi er dagligt udfordrede herhjemme, Kjeldsen og jeg. Vi skal vende hver en krone, for gør vi ikke det, så mangler de kroner, vi ikke vendte, sidst på måneden. Det kan jo vise sig at være ret så fatalt, da jeg er kost- og motionsbehandlet for min diabetes 2, og min mand har en mavesygdom, som gør han ikke kan spise hvad som helst. Så kan det jo ikke nytte, der ikke er “behandling” i køleskabet, når vi skal bruge den…. !

Tilskud til maden (særlige produkter som Perfekt Fit, sødetabletter etc. og fedtfattig mad) samt strips/nåle som “merudgift” via lovgivnigen, siger du… Nææhhh, nej, det var engang, det findes ikke mere. 50 stk af de strips, jeg skal bruge til at måle med koster 395 kr, og nålene koster 146 kr. for 200 stk. Hver ting kan kun bruges 1 gang. Sund og fedtfattig mad er blevet betragteligt dyrere de sidste par år, og jeg kan jo, pga af helbredet, ikke spise fed og sukkerholding mad. Dvs. det er fedtfattigt kød, pålæg, rugbrød, mælkeprodukter, ost, frugt .. ALT. Jeg har ikke noget valg. Jeg skal spise sundt og diabetesrelateret korrekt, ellers bliver jeg hunde-hamrede syg. Alle andre mennesker har et valg i forhold til, hvilke fødevarer, de ønsker at købe. Det har jeg ikke.

Næh nej, nu må man selv betale sin mad og andet, der er en direkte diabetesrelateret “merudgift” af sin sparsomme almisse, som ikke er blevet større, ligesom lønningerne og størrelsen på KVIK køkkenet … Halleluja !

Om vi spiser sundt .. ? Det er vi nødt til…  Det er nok ikke altid lige fedtfattigt, for det har vi ikke råd til. Men det er god og solid kost, med masser af grønsager, frugt, godt kød og masser af rugbrød. Og det andet brød, det bager vi selv. Jeg vil ikke æde bagerbrød, det er simpelthen penge lige ned i toiletkummen…. bogstavelig talt.

Så fattigdommen, som så mange ikke tror på findes i DK, den er her hos os i Tordenskjoldsgade som mangel på penge til ordentlig mad, mad, som er livsnødvendig for vores helbred.

Derfor genererer fattigdommen sygdom. Vi er mere syge, os fattig-numser, for vi har ikke råd til ordenlig mad… eller også bliver vi syge, fordi vi ikke har råd til ordentlig mad…. vælg selv… ! Resultatet er det samme.  

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s