At bede er at nærme sig Gud
Fastelavn kommer af det plattyske Fasteabend, fasteaftenen, som er aftenen før fasten begynder. I middelalderens katolske Danmark var fastelavnstiden braget med fester og karneval, som direkte oversat betyder “farvel til kød”, inden den kirkelige højtid – fasten fra askeonsdag til påske. Fastelavnssøndag blev i folkemunde kaldt flæskesøndag, da det var den dag, man spiste kød for sidste gang. Blå mandag og hvide tirsdag fulgte som nedtrapning fra festlighederne, hvorefter askeonsdag var første dag af 40 dages faste.
Siden Luther og reformationen har faste ikke haft den store betydning i den luthersk-evangeliske kirke. Luther mente, at faste og andre bodsøvelser hørte ind under gerningsretfærdighed og var unødvendig så længe, der var tro.
I den danske folkekirke markeres fasten liturgisk fra 1. søndag i advent og frem til påskesøndag med tekster fra Bibelen om mødet med dæmoner og med den lilla farve, der ses i præstens stola og messehagel.
I den katolske kirke er af de 40 dages faste kun askeonsdag og langfredag tilbage som pligtige faste- og abstinensdage. På fastetidens øvrige dage opfordres man til at give afkald på nogle af livets goder efter eget valg. Fastetiden markeres askeonsdag, hvor præsten under den katolske messe strør indviet aske fra palmegrene fra sidste års palmesøndag på de troendes hoveder som tegn på bodfærdighed.
Kilder: den Store Danske Encyklopædi og Kristeligt Dagblads arkiv, direkte “udlånt” fra : http://www.kristendom.dk/faste
Og Fra Wikipedia kommer nedenstående forklaring, som er venligt udlånt fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Faste :
Fadervor !
Fasten
tillægges forskellig betydning i de forskellige kristne kirkesamfund. Katolikerne praktiserer en årlig rituel faste i de 40 dage (søndage tælles ikke med) fra fastelavn (eller mere præcist askeonsdag til påske. Karnevallet markerer begyndelsen på fasten (af middelalderlatin carne = “kød” + vale = “fjernelse”). I fastetiden måtte kun ét måltid mad indtages dagligt ifølge kirkeretten.
Protestantisk kristendom har traditionelt set været skeptisk overfor faste og askese, men i nyere tid spores en fornyet interesse i protestantiske kirker for religionens mere kropslige, erfaringsmæssige og følelsesmæssige sider, heriblandt de kristne fastetraditioner.
Tallet 40 er i kristen og jødisk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed. Ordet karantæne stammer fra det latinske udtryk for 40 dage. 40-tallet sættes ofte i forbindelse med ørken; fx fortælles der om det jødiske folks 40årige ørkenvandring på Sinaihalvøen forud for indgangen i ‘det forjættede land’. Endvidere kan man i Det Ny Testamente læse om Jesus’s 40 dages ørkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission.
Fruens Sider 