At acceptere det, der ikke kan ændres !

Af forskellige familiære årsager har vi lige været en tur på Fyn. Turen var foranstaltet for at bese bonussøns uddannelsesinstitution og kollegieværelse, besøge et par venner, se til mine gamle forældre og være lidt sammen med min knægt.

Alt forløb rigtig fint. Det vil sige, jeg har aldrig brudt mig om at køre, når det var mørkt, og nu, hvor alderen, nattesyn og diabetes er livsledsagere, så skal jeg have briller, når jeg kører. Det blev lysende klart for mig der i nattemørket, hvor jeg kørte rundt på det sydøstlige Fyn uden at ane, hvor vejen førte mig hen.. ! Og hvor jeg ikke kunne læse skiltene særlig godt, før jeg var ret tæt på dem… ! Så indser jeg, at jeg er min alder .. og det er helt fint ;o)

Anden runde hos sønnen på sydvestfyn var for at sove og hygge, da vi sent lørdag aften kom hjem fra sydøstfyn. Her er der, fristes jeg til at sige, intet nyt fra Vestfronten. Den sædvanlige historie om manglende støtte til at hjælpe ham med det, han ikke kan. Nemlig struktur. Der var siger og skriver en lille sti, han kunne gå ad fra døren hen til sin seng. Resten af gulvet var fuld af vasket tøj, der skulle lægges på plads, beskidt tøj, der lå alle steder, guitarting og sager og affald…. !

Stuen kan han nogenlunde klare selv. Den når aldrig at gro så forfærdelig meget til, men soveværelset var en stor gang rod. I ramme alvor har indtil flere af personalerne og lederen af voksen-handicapadelingen i kommunen udtalt følgende:”jaaamen, der er jo en ung mands værelse, sådan ser der jo ud hos dem alle sammen i den alder”… Det er meget muligt, at der hos pædagogdamens søn i samme alder så ligesådan ud på værelset, men det er f. mig ingen undskyldning for at undlade at gøre sit arbejde, søster Lystig ! Det kan godt være, en almindelig, normal knægt på 22 med tiden lærer at rydde op og gøre rent efter sig, helt af sig selv. Fordi han netop er – normal og almindelig…. Det gør min søn altså ikke.. netop fordi han ikke er – normal og almindelig – han er handicappet ! Han har en organisk hjerneskade.. !

At sige sådan får mig til at tænke, at de intet har fattet.. intet som helst. Viden og indsigt er ikke det, der opereres med i forhold til behovet for struktur og hjælp til at fastholde den struktur, og det er dybt frustrerende. Det er som at løbe panden mod en gigantisk tyk klippevæg. Den rokker sig ikke, uanset hvad jeg siger og hvad jeg gør. De hører intet og de gør intet.

Gud, giv mig sindsro .. til acceptere de ting, jeg ikke kan ændre… mod til at ændre de ting jeg kan ….. og visdom til at se forskellen.. !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s