Kvindernes Internationale Kampdag

Den 8. marts, hvert år… så længe jeg kan huske i alt fald… og især fordi jeg i gymnasiet havde alle tiders kammerat, Jens (som nu er tandlæge i København), som havde fødselsdag den dag, har jeg aktivt og passivt fejret Kvindernes Internationale Kampdag…. Og ja, jeg drillede da min gode ven, fordi han skulle fejre fødselsdag på en kvindedag.. der fløj i alt fald nogle ret opfindsomme gloser om mænd og deres karakteregenskaber over bordet. Heldigvis tog den gæve Jens mine drillerier med sin vanlige ro og lune, selvom jeg godt kunne være ret grov ;o)

Det er nu ikke for at fejre Jens, jeg skriver dette indlæg. Det er for at fejre alle de kvinder i hele verden, som kæmper for blot nogenlunde ordentlige levevilkår. For de afganske kvinder, som kæmper for selv basale rettigheder, undervisning, retten til arbejde etc.. og for danske kvinder, som stadig ikke har retten til lige løn for lige arbejde… For alle de kvinder, unge som gamle, som lever med undertrykkelse og udnyttelse i hverdagen, for alle de kvinder, hvor vold og seksuel udnyttelse er mere end dagligdag.. Det er tilværelsens indhold for dem.. Dem kæmper jeg for, når jeg har muligheden. De fortjener min støtte og opbakning, alle disse kvinder, som bærer verden i deres sjæl og legeme.

Jeg har ingen respekt for mænd, som blot stiller sig an og råber højt om magt, udnyttelse og respekløshed overfor kvinder iklædt pseudo-argumentation om profit, arbejdsmarkedsforhold og generelle, politiske “betragtninger”.. Mænd, som ikke under kvinder deres lige ret i alle samfundsforhold, mænd, som er nogle skvat i forhold til at tage ansvar for børn og familie, vatnisser i forhold til at sige til og fra på arbejdspladsen, når det gælder barsel og som ikke forstår begrebet “troskab”…. i det hele taget “spineless dicks”, som en af mine engelske veninder yndede at kalde de mænd, hun ikke brød sig om..

I løbet af mit snart 44-årige liv har jeg mødt mange “spineless dicks”.. virkelig mange, er jeg ked af at sige. Nogle direkte og brutalt ligefremme i deres retorik og holding til kvinder med holdninger fra “de skal bare makke ret, ud i køkkenet og ind i soveværelset, det er der de hører til” til pseudoretoriske akademikerargumenter, som handler om biologiske faktorer, samfundsstrukturer og politiske synspunkter om kvinders evner og formået i det offentlige rum. Alle sammen lige dumme og uduelige at høre på, i mine kvindeøjne.

Kære Mænd.. Vi er her. Vi kræver plads i samfundet på lige fod med jer. Vi har tilkæmpet os retten til egen indtægt, uddannelse, arbejde samt ejerskab over vores egen krop ifht. børnefødsler. Vi er med Jesper Juuls ord begyndt at opføre os som om vi har ret til at være her.. Og det har vi tænkt os at blive ved med. Så afgiv magten, ellers bliver I slået godt og grundigt hjem … ligesom i LUDO..!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s