Et lille hus på landet..

Jeg er født et sted, hvor der ikke var mange huse.. på Djursland, i en lille landsby der hedder Thorsager. Jeg er vokset op ude på landet, på Vestfyen, i en nok endnu mindre landsby ved navnet Vedtofte… 10 huse og fælles lokum, det beskriver vist stedet meget godt..

Hele mit voksenliv har jeg levet i små samfund. Bortset fra nu, de sidste 2 år, hvor jeg har boet i Horsens, den del af byen, som er at sammenligne med Vesterbro i København.. altså før, det blev moderniseret og glamourøst. Jeg kan godt lide “sten-broen”.. Men jeg savner i den grad det grønne græs, skoven, vandet, markerne, fuglenes pippen… og sågar lugten af gris og ammoniak, når den lokale bonderøv kørte gylle ud på marken bag mit barndomshjem..

Det var lugten af landet, af foråret, af det, jeg allerede som barn mærkede som en spirende gnist af naturen og i min sjæl. Så kunne jeg godt feje vingterdepressionen væk og smile lidt til det nye liv, der voksede op omkring mig, og igen glæde mig til en ny fodboldturnering, eksaminer og fester med vennerne.. dengang, jeg levede et nogenlunde almindeligt teenageliv ude på landet i fattig-firserne..

Nu sidder jeg så og venter på at få lidt inspiration til, hvad der så skal ske i mit liv… Jeg har lige aflagt besøg hos min søn på Fyn, som indlægget af i går fortalte om… og det er ikke sjovt at se, at ens barn, trods hans alder, ikke trives der, hvor han bor, fordi vi ikke vil den sociale ansvarlighed..Så føler jeg, at jeg er alt for langt væk, at jeg svigter ham… ! Og følelsen er helt reel. For systemet svigter.. og jeg er den eneste, han har..

Jeg vil ud på landet igen, ja jeg vil .. have fred og frihed under mine trætte vinger, næring til min udpinte sjæl, og virkelig bare VÆRE der, hvor jeg finder det allermest behageligt at leve. I pagt med den natur, jeg er vokset op med, og som i den grad bekommer min sjæls inderste…. Være den lykkelige ejer af en lille have med græs, blomster og krydderurter.. sidde i solen og lade de varme stråler smyge sig om min dejlige, store kvindekrop og frem for alt lugte og sanse naturen … I fred for nysgerrige blikke og andre umulige fredsforstyrrere… !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s