Pige-Magi

Minder om solvarme sommerdage, snefyldte vinterdage, blæsende efterårsdage og håbets forårsdage. Lysegrønne dage, som ikke gav anledning til yderligere stormtanker, stormtanker, som fylde hendes sjæl med stiv kuling fra vest.

Der stod den for sig selv, som en klar og fast klippe, en statue, som tårnede sig op i haven, et pejlemærke til den skibsforliste pigesjæl…

Kun i klare glimt kunne hun selv skabe magien, og da altid for sig selv, ikke sammen med andre. Det var i stunder af selvfordybelse i en bog, som gav næring til den magiforliste pigesjæl, der bar hende væk til sorgløshedens land. Til der, hvor magien flød fra hendes sjæl, ind og ud af øjne, ører, porer i huden, fra hendes krops skælven.

I den kulde, der gav genlyd i tankerne skabte hun sjælevarmen ved bogstavernes glød, ved deres dans hen over siderne på den bog, som lige nu optog hende, lå åben i hendes skød. Lige der kunne hun forsvinde ind i magiens verden, og blive en del af bogens magi.

De stunder af selvfordybet og egenskabt bogmagi gav hende tiltrængte pusterum i en hverdag med vinterdage i maven og sneblændet selvudsyn. En hverdag, hvor der ikke var megen længsel, mere smerte, lidt glæde, og mange pligtfyldte øjeblikke, hvor hun ikke levede i barndommen, men var i en verden, hvor magien var forladt.

Mange solformørkelsesdage i skyggen af værelsets dør, med væggen i ryggen og solen fra siden. Til stede for sig selv, med bifigursfamiliens lyde som kulissestorm i baggrunden. Mange timer med trætte og umættelige øjne, med vandrende følelsesudbrud og forknytte tårer, udmattet af håndkanteslag fra ryggen af sofaen.

Tusmørket fangede hende med lampens halvskæve vinkel fra udgangspunktet på væggen. Skyggernes dans over siden fulgte bogstaverne på plads, sætningerne formede sig som bølger, der gled stille og roligt mod kanten af hendes bevidsthed.

De mange siders bogstavstryllerimagi skabte verdensbiledet i en forgængelig bobbel, som brast ved slutningen af ordet på den sidste side, umættelige ordsavn, der skreg på mere bogstavmad og rev hende afsted for at finde ny næring.

Sofaens trygge ryg forlod hendes verden for at blive indtaget af sjæletomhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s