At flytte … i mere end een forstand…

Det er ikke kun det fysiske legeme, vi flytter med, når vi flytter til en ny lejlighed. Det er også den sjælelige, psykiske eller hvad man nu vælger at kalde den del af sig selv.

Vi har en skæringsdato, der hedder den 15. juli. Det er godt nok, så ved vi, hvornår … Der er en del uafklarede punkter endnu, men fortrøstningsfuldt kaster vi os ud i et nyt kapitel af livet, sammen og hver for sig. Som det er, i et ægteskab, en del af skabet er fælles, resten er “hver sit”. Det er godt som det er.

Jeg har, i den periode jeg har boet i Horsens, i den grad manglet min del af skabet. Jeg har forsøgt at skabe relationer i forhold til fritidsinteresser af forskellig slags, og skæbnen ville så, at det kom til at foregå i Århus. Ikke just befordrende for at lære mennesker at kende her i Horsens, men dejligt, fordi jeg nu kender en masse søde mennesker i netop smilets by, som jeg nok skal støde ind i ved andre lejligheder, der har med gospelsang og andet fællesskab af den mere åndelige slags. Det vil jeg glæde mig til😉 Men integrationen som horsensianer kom aldrig rigtigt for mig, det er som om byen er lukket for nye mennesker.

At flytte fra en by som Horsens, som jeg kun har kendt i 2 år, er knap så betydningsfuldt for mig som det er at flytte hjem til Fyn, og så endda den smukke ø’s hovedstad. Byen, hvor jeg er kommet fra jeg var en lille pige, i Odense Teater med skolen, ud og handle med mine forældre, til senere at gennemføre 2 uddannelser over til arbejdet som socialrådgiver i netop Odense Kommune. Ikke mindst fritidslivet  med gospelsang i Metodistkirken i Odense betød meget for mig.. Jeg har mange minder om ture i byen med veninder, kæresten (nu min mand) og min søn… Alt dette kommer igen, folder sig ud foran mig, så jeg kan gå på stien, som lyset falder på. Glæden er stor, som smilet, der kommer så let til min mund og mine øjne for tiden.

Så meget kommer igen, føler jeg, det er som om tiden er cyklisk.. det gentager sig, blot med andre scener, lidt andre mennesker, men dog det samme… jeg er ældre, på alle måder.. Men tiden ruller i cirkelbevægelser gennem mit liv, fra små, bløde cirkler inderst i ringen, til de store, runde ringe yderst i kransen. Det er min kvindelige livscirkel, jeg fornemmer. Gentagelse med mulighed for forandring og forbedring bundet i erfaring.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s