Abshied..

Jeg hader at sige farvel.. især når det er til min store dreng efter endt besøg hos os, og det er blevet tid til at sige farvel på banegården.. jeg ved ikke, hvem der tuder mest, den unge mand eller jeg, men det gør vi. Nogle gange ikke med synlige tårer, men sjælen græder, det mærker jeg, og det mærker han.

thedrummerJeg mærker følelserne mens jeg står der og krammer min dreng farvel, og jeg mærker det hele vejen hjem fra banegården. Jeg mærker det nu, hvor jeg er ked af det, sur og allerhelst vil anskaffe mig et skænderi med manden, så jeg kan komme af med min frustrationsfølelse-kedafdethed… For sådan er min dysfunktion indrettet.. Sorg, gråd, etc. var lig med “svaghed” og blev latterliggjort.

Vi er så nært forbundet, mit barn og jeg, det har vi altid været. Livet igennem har hans faste holdepunkt været mig. Uanset, hvordan jeg så end har haft det, har jeg været, båret og holdt fast i livlinen for ham, det ved han og det kan han, til trods for sit handicap, give fuldkomne sproglige billeder på. “Du er altid ens, mor, du er ikke sådan forskellig. Jeg ved altid, hvordan du er”.

Det glæder mit moderhjerte, som trods mange udfordringer af den ene og anden karakter har formået at bibeholde følelsesmæssig stabilitet og kontinuitet i hans hverdag. Det har været afgørende for en dreng med et handicap, der krævede nærmest autistisk planlægning af hverdagen. Ingen uforudsete handlinger eller planer, det kunne han ikke klare.

Det betyder meget for mig, at han nu kan sige, at han oplever sin mor som forudsigelig, til trods for den opvækst jeg har haft, og dele af det voksen-kvindeliv, der også har været mit .. og hans.. Det er – trods alt – grundstenen i et velafbalanceret voksenliv, som det, der er min søn til del.

Det er svært at finde ord for, hvor meget jeg glæder mig til at komme hjem til Fyn. Men efter sådan en aften, hvor jeg siger farvel og på gensyn til min store knægt, så vil jeg allerhelst gå hjem og pakke, ringe til en flyttemand og skride ud af døren dagen efter !

Nu kan det kun gå for langsomt ! Jeg vil hjæææm !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s