Danserytmer

Jeg danser lidt ved siden af og prøver at finde de rette trin.
Musikken spiller i baggrunden, rytmerne er kendte, men jeg mærker de mærkeligste vibrationer i gulvet, og forsøger at holde takten i mit hoved.

Dansen om guldkalven har jeg aldrig deltaget i, for rytmerne var ikke til stede den dag, det var min tur til at danse den dans, alle de andre dansede.
Den musik, jeg foretrak, foregik ikke rundt om et offer til Gudinden Mammon.

Den dans, jeg foretrak, med de rytmer, der var mine, ligger langt fra den dans, jeg lærte som barn.
Den dans, jeg danser, er i min sjæl, udenfor min sjæl, jeg mærker dansens tilstedeværelse i mit hjerte forlænget ud gennem mine lemmer.
Dansen smyger sig om mine ben, gennem mit korpus, vælter og ælter rundt i mit mellemgulv, spilder sine rytmer i mine blodårer og stiger hen over mit hoved.

Gennem hårstrå af begejstring spytter jeg rytmen ud gennem munden og forener dansens strålerytmer ud og ind af min krop.

Sindstilstandsdanserytmer banker i min hjerne, dopamintrommer og serotoninguitar fortrænger myelinbassens strenge,
mens jeg åbner øjnene og med smålandsblågrønne øjne stiger om bord i den næste dansebåd fra Sverigeskajen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s