Endelave Lægeurtehave..

Der findes en ikke så lille ø herude i Horsens Fjord, som jeg længe gerne har villet besøge.

Øen hedder Endelave, og årsagen til mit besøg er øens Lægeurtehave, som har eksisteret siden 1995. Haven drives af Endelave Lægeurtehaveforening, og rummer ca. 300 lægeurter, hvoraf de 100 er indsamlet på Endelave.

Haven består af 2 afdelinger, hvoraf den første er en historisk rundtur i lægekunstens og urtemedicinens historie, skildret gennem 10 mindre haver med forskellige temaer:

*Oldtidens urter og lægeplanter
*Væskelæren – grundlæggelse af vestlig lægekunst
*Signaturlæren
*Klosterhaven – levende fortidsminder
*Mad og medicin i middelalderen
*Folkemedicin og trolddomsurter
*Homøopatiske planter
*Medicinsk brug af giftplanter og plantegifte
*Moderne urtemedicin
*Duft- og blomsterhave

Den anden haveafdeling  har temaet “Lægeplanter fra Endelave”.

Her kan opleves ca. 100 vilde plantearter, som vokser, eller tidligere har vokset, på Endelave, og som alle har været brugt medicinsk. Planterne i denne afdeling er grupperet efter øens forskellige naturtyper, f.eks. strand, strandeng, skov o.s.v.

Jeg har altid været facineret af urter, og deres helbredende virkning, lige siden jeg var en lille pige. Facineret af, hvordan de bruges, hvor og hvordan dyrkes de, hvad de indeholder, hvordan skal man lave forskellige afkog etc. Og frem for alt, hvordan kan jeg helbrede med urterne, både andre og mig selv.

I tidligere tider var jeg nok røget på bålet blot for at ytre slige interesser, men faktum er, at jeg ikke kan lade være med at læse om urter, smage, dyrke (bare jeg dog havde den have!) og bruge urter, både i madlavning og som helbredende medicin. Jeg har slugt alle programmerne på DR2 (Urth) flere gange, og læst en del bøger om emnet.

I øvrigt… så har Lægeurtehaven en stand på Middelalderfestivalen i Horsens, som i år løber af stablen den 28. og 29. august. Her sælges urteprodukter, mjød, urtesnaps, dramurter, middelaldermad og meget andet godt fra den fine have. Hvert år jeg har boet her i Horsens har jeg besøgt damerne på standen, for noget salt og andet skal jeg lige have med hjem, ellers har det ikke været rigtig middeladlerfestival for mig. Det er jo ægte midddelalder. Og ægte urter
Måske var det en ide til en tur i det grønne i morgen😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s