Om lidt blir’ her stille….

….synger den store gavflab, som også bor her i Andersens by.. Og stille bliver der, når vi er færdige med alt det her praktiske, som kommer efter et dødsfald. Helt stille. For nu er det forbi..

Vi begravede svigerfar for en uge siden. Det var en stille og højtidelig gudstjeneste, med 130 fremmødte, som ønskede at vise ham den sidste ære og respekt. En gudstjeneste, helt i min svigerfars ånd, for han var, selvom han ikke viste det, en meget troende mand.

Min mand, min bonussøn, min svigerinde, min svoger og hans 2 børn bar kisten ud til graven, hvor vi sang “Altid frejdig når du går”.. Den får mig altid til at tude som et vandfald, for det var min bestemors yndlingssalme. Jeg kan ikke synge den sang uden at få tårer i øjnene og grødet stemme, selv nu, 11 år efter hendes død..

Efter begravelsen var der kaffe og mindehøjtidelighed i den lokale Sognegård. Der mødte stort set samtlige gæster op, og der blev holdt nogle fine taler til minde om min svigerfar – taler med både højtideligt og humoristisk indhold, anekdoter og sange. Det var – og er – sådan, man har brug for at afslutte et smukt og langt liv. Ved at mindes – sammen.

Billederne, minderne om det liv, han levede, lever videre hos dem, der husker ham. Nu er det op til os at give det minde videre til børnebørn, for at de kan fortælle oldebørn om ham. Så hans minde, hans ånd, det han stod for, lever videre hos dem.

Men der bliver stille … for der mangler et menneske, som betød noget for rigtig mange ….. på rigtig mange måder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s