Torsdag…

….. er dagen, hvor vi var til Shared Robotics udstilling på Brandts . Der kører fra i dag og hele weekenden et tema med og om robotter i alle afskygninger. Byg selv, se på, grin, det hele, og det foregår flere forskellige steder i byen. I dag var det gratis at komme ind, og manden min er lidt interesseret i slige sager, så vi tog en lille kulturel tur i byen.

Ellers har den stået på afslapning, jeg tog en gevaldig mormor her i eftermiddag. Bedre føltes det i alt fald bagefter, for trætheden er meget permanent i disse dage. Det kan være blodtryksforstyrrelsen, det kan også sagtens være diabetes og fibromyalgien.. og ikke at forglemme.. den der ind til benet jagende udbrændthedstræthed, som kommer af og med at være netop det….. stress-udbrændt ! I disse dage mærker jeg for alvor, hvorfor jeg er førtidspensionist…

Psyken tager også sine ture. Jeg græder meget, er meget træt og indesluttet, skiftevis med vrede og netop det, mange mennesker nok frygter allermest … angsten for at dø ! Ja, lad os bare tale om den.. det er jo tabu, at vi i et på alle måder velstitueret samfund skal tale om det, vi har gemt væk på sygehuse, plejehjem og hospices’ …. Døden !

Hvorfor vil vi ikke beskæftige os med den ? Den er, som det at blive født, en af de få sikre ting, vi véd skal ske i det liv, vi har her på jorden… Døden er endegyldig, den er fysisk afsluttende for det legeme, vi har nu. Og den kommer til alle, uanset status og køn.

Vi lever i fornægtelse. Fornægtelse, fordi angsten kommer krybende, når vi taler om den. Folks blik flakker, nej, det skal vi ikke tale om.. heller ikke engang om angsten for den.. døden !

Jeg har ikke tænkt mig at kradse af nu.. selvom jeg har været dybt disillusioneret over livets gang i min omgang i ringen, så er jeg ikke klar endnu. Der er mere her, denne gang, og der er stadig meget, jeg skal opleve, lære og nå, inden det er min tid til Guds Nåde !

Så indtil da ! Frem med glæden og optimismen, frem med den realistiske tilgang til livet, som det er nu – her – for mig. Og især.. min tro på, at der er en Gud, at Han er med mig, og at jeg kan lægge mine byrder i Hans hænder ! Så kan det ikke gå helt galt🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s