Dit – og Mit – og Hjerteblod.

En af mine web-bekendte, ja, han var da regnet blandt mine venner, var her forleden blevet godt og grundigt vred på mig, fordi jeg skældte ud over skæbnen som handi-mor, de sparetiltag, der er i gang rundt omkring, og generelt råbte lidt surt til hvad han opfattede som skæld-ud til forældre med “normale” børn. Det kunne han ikke klare, syntes jeg var ubehøvlet, grov og andre sære gloser, og mente jeg skulle skamme mig.

Igen syntes jeg at kunne konstatere, at der er stor forskel på, hvordan man opfatter det, andre skriver, i forhold til ens egen verden, ens egen person. Hvordan man tager ting til sig, som bliver sagt, men som intet personligt sigte har. Det handler om forskellen på “dit lort – og mit lort”.. Trist, at han skulle forstå det som et personligt angreb, når jeg skælder og smælder. Rigtig trist. For det har aldrig været hensigten.

Når jeg skælder ud, råber i æteren, på bloggen eller hvor jeg nu end gør det, og jeg siger tingene meget ligeud, ja, så bevares, så kan der sagtens ryge et par finker eller 15 af fadet, inden jeg er færdig. Det er jo fordi det er mit hjerteblod, jeg taler om. Min søns vilkår, den opvækst han har haft, det liv vi har haft sammen, han og jeg, og ikke mindst, de vilkår han har nu, som voksen handicappet. Det liv, jeg har .. eller ikke har, fordi jeg gav alt til opfostringen af et handicappet barn.

Der kommer meget vrede, meget bitterhed, og der kommer sure, gnavne galdeopstød, fordi den verden, jeg og mange andre handi-forældre lever i, ikke er som den, forældre til normale børn oplever. Det er den heller ikke, selvom “barnet” bliver 18 og flytter hjemmefra. Det stopper nemlig aldrig, det her.

Gewiss, der kan da også sagtens være problemer med normale børn, men som een kvinde kommenterede her på bloggen for et par dage siden, så er der forskel på “snakken til forældremødet i en normalbarnsklasse om brugen af økologiske gulerødder eller dem fra FAKTA, kontra samtaler i speciaklasseregi, som handler om syge børn, manglende bevillinger, dødtrætte, udbrændte forældre, familier, som er ved at give op etc. Kan det undre, at jeg – og andre handiforældre – ind i mellem synes det er noget lyserødt crap, der tales om rundt omkring. Kan det undre, at verden ikke altid er lige sjov, morsom, eller hvad den nu er … Til sidst opgiver man at forklare, som kvinden også skrev, for det bliver ikke forstået, det man forsøger at videreformidle om sit liv og sin skæbne. Konsekvensen er, at man vælger at trække stikket ud og isolere sig fra omverdenen.

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra en kvinde, som fortalte om “aldrig rigtig at være glad”.. For at illustrere lidt af, hvad det er, hun mente, gengiver jeg her en historie, hun fortalte mig i brevet.

Jeg var engang sammen med en mor til en handicappet dreng som sagde: “Ved du hvad X…..det er jo svært at forklare, hvad livet som mor til et handicappet barn gør ved én. Vores medmennesker kan jo SE med deres øjne, at det er en hård opgave vi har fået tildelt hér i tilværelsen. Men når de står op næste morgen, er alt – for deres vedkommende – jo glemt. De lever videre i deres eget liv, hvor de er forskånet for alle de svære ting vi andre slås med.

Men vi, du og jeg og alle de andre, skal slå øjnene op til endnu en dag, hvor man håber på det bedste og frygter det værste. 365 dage om året er vi “forfulgt” af vores egne følelser og tanker og dét forstår andre ikke. Acceptér det. De forstår det ikke.

Til gengæld må de prøve at forstå, at vi aldrig bliver helt glade. Lad os antage at jeg fik at vide, at jeg resten af mit liv skulle leve i et hus i Sydfrankrig, med tjenere på hver finger, mad og drikke i lind strøm, sol i ansigtet og en adonis ved min side. Ville jeg så kunne sige (som alle andre ville). JA – dette er livet! NU er jeg glad……NEJ, det kunne jeg ikke. For jeg bliver aldrig glad igen. Aldrig 100%. I perioder kan jeg sige, at jeg er 75% glad – men de 25% mangler. Sådan er det. Det gør forbandet ondt. Det er hjerteskærende opslidende..”

I rest my case !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s