The Lord’s Prayer

Abwûn:  O cosmic Birther, from whom the breath of life comes,
d’bwaschmâja:  who fills all realms of sound, light and vibration.
Nethkâdasch schmach: May Your light be experienced in my utmost holiest.
Têtê malkuthach: Your Heavenly Domain approaches.
Nehwê tzevjânach aikâna d’bwaschmâja af b’arha:Let Your will come true in the universe (all that vibrates) just as on earth (that is material and dense).
Hawvlân lachma d’sûnkanân jaomâna: Give us wisdom (understanding, assistance) for our daily need,
Waschboklân chaubên wachtahên aikâna daf chnân schwoken l’chaijabên: Detach the fetters of faults that bind us, (karma) like we let go the guilt of others.
Wela tachlân l’nesjuna: Let us not be lost in superficial things (materialism, common temptations),
ela patzân min bischa: but let us be freed from that what keeps us off from our true purpose.
Metol dilachie malkutha wahaila wateschbuchta l’ahlâm almîn: From You comes the all-working will, the lively strength to act, the song that beautifies all and renews itself from age to age.
Amên: Sealed in trust, faith and truth. (I confirm with my entire being)

Ovenstående er en oversættelse af den originale tekst til den bøn, Jesus fik direkte fra Gud, den bøn, vi kender som “Fader Vor” .. Teksten er på Aramæisk, og forfatterne af sitet, jeg fandt teksten på, fortæller her om det aramæiske sprogs opbygning:

The Aramaic Language doesn’t distinguish between means and purpose, inside quality or outside acting. Both are given simultaneously as in “what you’ve sown, so you’ll harvest.” When Jesus relates to the “Kingdom of Heaven” he means the Kingdom inside as well as the Kingdom in the middle or “amongst” us. Also “the next one” is inside and outside as in the whole or Self. The arbitrary borders between spirit, body and soul are nonexistent.

Den danske udgave af Fader Vor, som jeg lærte den, lyder til sammenligning sådan her:

Fader Vor, Du som er i himlen
Hellige vorde Dit Navn, komme Dit Rige
Ske Din vilje i himlen, således også på jorden
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Led os ikke ind i fristelsen, men fri os fra det onde
Thi Dit er Riget , Magten og Æren
I Evighed
Amen

Det et er godt 2000 år siden, vi fik teksten til bønnen af Jesus, da han holdt sin berømte Bjergprædiken. Teksten har siden været igennem en del “oversættelser”, eller direkte fortokninger, som jeg synes har forvansket det oprindelige budskab i teksten.. Nemlig anerkendelsen af Gud som et todelt væsen, både med mandligt og kvindeligt indhold, åndeligt og kropsligt, indenfor og udenpå, i alle livets forhold. Som i Himlen, således også på Jorden. At jorden er født af et kosmisk væsen, som vi vælger at kalde mange navne, alt afhængig af, hvor på kloden vi kommer fra. Jeg tror på, det er den samme Skaber, vi taler om. At Fader Vor er den kristne udgave – Jhve/jehova den jødiske – Budha den østerlandske etc.

Alle disse aspekter kommer frem i den direkte oversættelse fra den armæiske udgave.. Det fremgår ikke entydigt af den danske udgave, vi beder i den danske folkekirke… vel ? Og anderkender den kristne tro overhovedet kvinder/den kvindelige kraft som ligegyldige medlemmer af “det guddommelige” … ?

Store spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på her, de kræver lidt nærmere eftertanke og efterføleri.. Men nogle bud på ovnestående spørgsmål hører jeg da gerne.

Vil du læse mere om ovenstående, så er teksten er fra denne side, som jeg varmt kan anbefale.

11 thoughts on “The Lord’s Prayer

  1. fruen skrev: “Og anderkender den kristne tro overhovedet kvinder/den kvindelige kraft som ligegyldige medlemmer af “det guddommelige” … ?”

    Nej ikke ligegyldig; men inden jeg skriver mere vil jeg gerne vide, om du faktisk mener “ligegyldig” dvs. uden betydning. Eller om du mener “lige gyldig” som “det samme som/på linje med” noget andet.

  2. Jeg må i så fald have stavet forkert, for det er bestemt min hensigt at skrive “fuldgyldigt” lig med ligeværdigt, hvorfor der så skulle stå “lige gyldigt”.

  3. Jeg har ikke kendskab hvor det er tilfældet, hvorfor mit “nej” holder; men kristendom er jo sådan en differentieret religion, at jeg ikke tør afvise helt, at det findes et sted.

    Der er nogle forskelle, som for mig at se er meget morsomme. Groft sagt/generaliseret, at har kvinder i kristendom større betydning i Spanien og Italien, end i Danmark og Sverige. Det sjove kommer af, at DK og S har større fokus på lighed mellem kvinder og mænd.

    Maria’erne (Jomfru og Magdalena) omkring Jesus har stor betydning i Spanien og Italien / blandt katolikker end jeg har mødt det blandt etniske danskere.

    Der er folk der hævder, at Jomfru Maria for mange katolikker er vigtigere end Jesus. Husk på, at for mange er Maria også født under særlige omstændigheder.

    En vigtigt årsag til forskellen skyldes, at der var en meget populær religion med fokus på en kvinder med barn i Spanien, og de kristne fremhævede historien om Maria for at vinde nye følgere.

  4. Der er kulturelle og sociale forskelle, som kommer ind over religionens hovedformål, nemlig kærlighed og respekt for livet. I alle dets forhold. Den katolske tro anerkender for så vidt den kvindelige side af Gudskraften, det er en helliggørelsen af Jomfru Maria, Maria Magdalene og andre kvindelige helgener tegn på. Men præsterne er mænd, som skal leve i cølibat…. Og kvinder kan ikke få embede som præst.

    At vi her i landet har valgt “politik” som religion er i mine øjne åndeligt forfald, som afstedkommer åndeligt fattige mennesker. Det er virkelig trist. For åndelig fattigdom giver igen etisk og moralsk forfald, som politiske manifester eller lovgivning foretaget af samme ikke tilnærmelsesvis kan rette op på og slet ikke erstatte.

    Jeg forstår ikke din retorik.. At dit nej holder. Den må du lige forklare mig igen.

  5. “Jeg forstår ikke din retorik.. At dit nej holder. Den må du lige forklare mig igen.”

    Så bliver det svært, at opnå noget i vores samtale. Jeg kan ikke gætte på, hvordan jeg tydelige skal beskrive, at der intetsted i min bibel eller kristendomkendskab er eksempler på, at kvinder og mænd er lige, og ej heller kender jeg til “den kvindelige kraft som ligegyldige medlemmer af “det guddommelige” “.

    Mig bekendt kommer katolikker tættest på i deres dyrkelse af Jomfru Maria; men historien om Jomfru Maria fortæller om en ung pige, der mod sin vije og viden bliver gravid med en anden end sin mand. Hun gør ikke andet end det millioner af kvinder gør hvert år. Der er intet særligt ved det.

    Hvis der skal udledes noget særligt ved dén historie må det være, at kvinder kan få børn uden mænd, hvilket nogle lesbiske nok er glade for.

    Bibelen er ikke engang skrevet til kvinder, men til mænd. Eksemplerne er utallige, jeg faldt lige over nogle af alle de ting mænd skal dræbe for.

    .. og kvinder skal underkaste sig mænd/deres mand

  6. Jeg har ikke noget ønske om, at vi skal opnå noget i denne samtale. Jeg er nemlig et dybt troende kristent menneske, som ikke ønsker en debat med dig om, hvorvidt der findes en Gud eller der ikke gør. Jeg har valgt mit tro-sted, og du dit.

    Nu er jeg lægperson hvad angår biblen og dens indhold. Det formoder jeg også, du er. Derfor er det ikke interessant at tage en debat om, hvad der står i biblen og hvordan det, der står, skal fortolkes. Den læser vi nemlig meget forskelligt, ud fra de ståsteder, vi nu engang har.

    Til dine spørgsmål:

    1. Ja.

    2. Nej – Det lader til, du ikke har tænkt dig om, inden du vurderer på det, jeg siger. Brug lidt tid på at tænke over det, og fortæl mig så, hvorfor du mener det er “et meget modbydeligt udsagn”.

    3. Jeg har gennem et langt liv erfaret, at mennesker, som ikke tror på en Gud eller noget andet “åndeligt”, der er større end dem selv og deres eget ego, bliver åndeligt fattige. Når ånden går i forfald, går etikken og siden moralen. Hvis der intet er at forholde sig til, andet end “hvad jeg selv vil og har lyst til”, så har vi et anarkistisk ego-centreret samfund uden etiske regler for den samfærd, vi har som mennesker (socialisering) og de moralske regler, vi lever efter (de 10 bud).

    Jeg ser et samfund, det danske, i moralsk og etisk forfald, fordi vi ikke har båret den åndelige udvikling med ind i den måde, vi tænker samfundsstruktur på.

  7. Nu bliver Maria ikke hverken mod sin vilje eller vidende gravid med Helligånden/Gud. Hun ved det godt, det bliver givet til hende i et “syn” som besked fra en engel. Det er jo det, engle gør. De bringer bud fra Gud.

  8. “Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.”
    Matthæusevangeliet 1:18.

    Der står ikke noget om, at Maria vidste besked på forhånd eller det var noget hun ønskede.

  9. Følgende bøger behandler alle de første kristne menigheders gudsbillede, herunder deres dyrkelse af Guds kvindelige aspekt, Sophia, Visdommen.

    Peter Olsen: Jesus & apokryferne. Historisk eller gnostisk kristendom. Logos Media 2007, 150 s.

    Einar Thomassen: From Wisdom to Gnosis. i: Colloque international, »L’Evangile selon Thomas et les textes de Nag Hammadi«, red. L. Painchaud & P.-H. Poirier, (= Bibliothèque Copte de Nag Hammadi, Études 8), Louvain 2007, 585-598.

    Einar Thomassen: [Indledninger og kommentarer til forskellige skrifter fra Nag Hammadi]. i: The Nag Hammadi Scriptures, ed. by Marvin Meyer, New York: Harper Collins 2007.

    Einar Thomassen: [Indledninger og kommentarer til forskellige skrifter fra Nag Hammadi]. i: Écrits gnostique. La bibliotheque de Nag Hammadi, ed. Jean-Pierre Mahé & Paul-Hubert Poirier, (= Bibliothèque de la Pléiade 538), Paris: Gallimard 2007.

    Jörgen Magnusson: Rethinking the Gospel of Truth. A Study of its Eastern Valentinian Setting. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis 2006, 189 s.

    Tuomas Rasimus: Paradise Reconsidered. A Study of the Ophite Myth and Ritual and their Relationship to Sethianism. Helsinki: University of Helsinki 2006. [Diss.]

    Ismo Dunderberg: The School of Valentinus. i: A Compagnion to Second-Century Christian ‘Heretics’, ed. Antti Marjanen & Petri Luomanen, (= Supplements to Vigiliae Christianae 76), Leiden: Brill 2005, 64-99.

    Jesper Hyldahl: Den gnostiske myte som svar på nutidens udfordringer. i: Bibliana 6.1 (2005), 32-37.

    A Compagnion to Second-Century Christian ‘Heretics’. Ed. by Antti Marjanen & Petri Luomanen. (= Supplements to Vigiliae Christianae 76), Leiden: Brill 2005, xiii + 385 s.

    Matti Myllykoski: Cerinthus. i: A Compagnion to Second-Century Christian ‘Heretics’, ed. Antti Marjanen & Petri Luomanen, (= Supplements to Vigiliae Christianae 76), Leiden: Brill 2005, 213-246.

    Birger A. Pearson: Basilides the Gnostic. i: A Compagnion to Second-Century Christian ‘Heretics’, ed. Antti Marjanen & Petri Luomanen, (= Supplements to Vigiliae Christianae 76), Leiden: Brill 2005, 1-31.

    Tuomas Rasimus: Ophite Gnosticism, Sethianism and the Nag Hammadi Library. i: Vigiliae Christianae 59 (2005), 235-263.

    Ismo Dunderberg: Valentinian Teachers in Rome. i: Christians as a Religious Minority in a Multicultural City. Modes of Interaction and Identity Formation in Early Imperial Rome, ed. M. Labahn & J. Zangenberg, (= Journal for the Study of the New Testament, Supplement Series 243), London: T&T Clark 2004, 157-174.

    Jesper Hyldahl: Den gnostiske myte som retorik. i: DTT 67 (2004), 241-258.

    Antti Marjanen (ed.): Was there a gnostic religion? (= Suomen eksegeettisen seuran julkaisuja 87), Helsinki: Finnish Exegetical Society 2004.

    Ismo Dunderberg: Valentinoksen koulukunta. i: Teologinen Aikakauskirja 107 (2002), 568-579.

    Gnostiske skrifter. Utvalgt, oversatt og med et innledende essay av Ingvild Sælid Gilhus og Einar Thomassen. (= Verdens hellige skrifter), Oslo: De norske bokklubbene 2002, XLVI+267 s.

    Antti Marjanen: The Mother of Jesus or Mary Magdalene? The Identity of Mary in the So-Called Gnostic Christian Texts. i: Which Mary? The Marys of Early Christian Tradition, ed. F. Stanley Jones, (= SBL Symposium Series 19), Atlanta: SBL 2002, 31-41.

    Ismo Dunderberg & Antti Marjanen: Nag Hammadin kätketty viisaus. Gnostilaisia ja muita varhaiskristillisiä tekstejä. (The Hidden Wisdom of Nag Hammadi: Gnostic and Related Early Christian Texts). Helsinki: WSOY 2001. [23 Nag Hammadi dokumenter og andre tilsvarende tekster oversat til finsk af Ismo Dunderberg, Antti Marjanen, Erja Salmenkivi, Risto Uro].

    Erik Engstrøm: Kristne eller kættere. i: Sfinx 24 (2001), 127-131.

    Ingvild Sælid Gilhus: [Artikel med udgangspunkt i gnostiske tekster]. i: Kropp og oppstandelse, red. af Troels Engberg-Pedersen og Ingvild Sælid Gilhus, Oslo 2001, xx-xx.

    Jesper Hyldahl: ‘Gnosticisme’ eller ‘Gnosis’? Overvejelser over en vanskelig forskningsterminologi. i: DTT 64 (2001), 111-129.

    Hugo Lundhaug: ‘Gnostisisme’ og ‘Valentianisme’. To problematiske kategorier i studiet af Nag Hammadibiblioteket og tidlig kristendom. i: Chaos 36 (2001), 27-43.

    Birger A. Pearson: Early Christianity and Gnosticism in the History of Religions. i: Studia Theologica 55 (2001), 81-106.

    Einar Thomassen: [Artikel med udgangspunkt i gnostiske tekster]. i: Kropp og oppstandelse, red. af Troels Engberg-Pedersen og Ingvild Sælid Gilhus, Oslo 2001, xx-xx.

    Hugo Lundhaug: Fragments of early Christianity. An analysis of Valentinian exposition (NHC XI,2) with liturgical fragments of anointing, on Baptism A, on baptistm B, on the Eucharist A, on the Eucharist B (NHC XI, 2a-e). Oslo: [Hugo Lundhaug] 2000, 211. [Hovedopgave i religionshistorie, Universitet i Oslo 2000].

    Ismo Dunderberg: Mitä on ‘gnostilaisuus’? i: Teologinen Aikakauskirja 112 (1999), 243-252.

    Jesper Hyldahl: Har gnosticismen en filosofisk oprindelse? Det litterære forhold mellem Eugnostos’ brev og Sophia Jesu Christi belyst. i: DTT 62 (1999), 203-215.

    Tage Petersen: Gnostisk libertinisme. i: Chaos 31 (1999), 57-71.

    Ismo Dunderberg: Tunteet ja maailman synty. Valentinolainen myyti Viisaudestal. i: Teologinen Aikakauskirja 103 (1998), 387-398.

    Ingvild Sælid Gilhus: Sophias tjenere. Gnosticisme og gnostiske studier i Norge. i: Enhet i mangfold? 100 år med religionshistorie i Norge, ed. Inger Maria Ruud & Sigurd Hjelde, Oslo 1998, 62-80.

    Ismo Dunderberg: ‘Te olette alusta asti kuolemattomia’. Näkökulmia Valentinoksen käsitykseen kuolemattomuudesta. i: Teologinen Aikakauskirja 102 (1997), 138-149.

    Ingvild Sælid Gilhus: Laughing gods, weeping virgins – laughter in the history of religion. London & New York: Routledge 1997, VII+173 s.

    Ingvild Sælid Gilhus: Family Structures in Gnostic Religion. i: Constructing Early Christian Families. Families ad Social Reality and Metaphor, ed. Halvor Moxnes, London: Routledge 1997, 235-249.

    Anita Leopold: ‘Du tager fejl Samuel’. Samtidens syn på gnostikerne – eller et perspektiv på ekstrem religion. i: Chaos 28 (1997), 7-19.

    Antti Marjanen: Nag Hammadin teksttilöytö ja Uuden testamentin tutkimus. i: Raamatuntutkimuksen uuden tuulet, toim. Raimo Hakola & Petri Merenlahti, Helsinki: Yliopistopaino 1997, 136-153.

    Tage Petersen: Hor, pæderasti og børnedrab i religion, retorik og litteratur. En undersøgelse af påstanden om libertinsk gnosis i det 2. århundrede. Speciale i religionshistorie, Københavns Univ. 1997.

    Ismo Dunderberg, Antt Marjanen & Risto Uro: Tuomas Kilvoittelijan kirja (NHK II,7). Käännös ja huomautukset. i: Teologinen Aikakauskirja 101 (1996), 9-16.

    Antti Marjanen: The Woman Jesus loved. Mary Magdalene in the Nag Hammadi Library and Related Documents. (= Nag Hammadi and Manichaean Studies 40), Leiden: E.J. Brill 1996, XI + 261 s. [Finsk doktordisputats, Helsinki 1995].

    Johannes Adamsen: Gnosticismen – det 2. og 3. århundredes sande ansigt? i: Det andet og tredje århundrede, (= Themata 9), Århus: Agora 1995, 11-23.

    Einar Thomassen: L’histoire du valentinisme et le Traité tripartite. i: Annuaire de l’École Practique des Hautes Études 103 (1994-1995), 301-303.

    Einar Thomassen: Notes pour la délimitation d’un corpus valentinien à Nag Hammadi. i: Les textes de Nag Hammadi et le problème de leur classification. Actes du colloque tenu à Québec du 15 au 19 septembre 1993, ed. L. Painchaud et A. Pasquier (= Bibliothèque copte de Nag Hammadi, Section »Études« 3), Québec-Louvain 1995, 243-259.

    Per Bilde: Gnosticism, Jewish Apocalypticism and Early Christianity. i: In the Last Days, Århus 1994, xx.

    Marianne Aagaard Skovmand: Sophia. The personified Jewish Wisdom Figure in Gnosticism. i: Gender–Nature–Culture. Feminist Research Network Paper 10. Odense Universtitet 1994, s. 5-17.

    Elaine Pagels: Adam, Eva og Slangen. Moral og seksualitet. København: Forlaget Borgen 1993, 269 s.

    Marianne Aagaard Skovmand: Erindringen om lysets rod. Opvækkelse og frelse i gnostisk kontekst. i: Fønix 17 (1993), nr. 4, s. 46-57.

    Einar Thomassen: The Platonic and the Gnostic ‘Demiurge’. i: Apocryphon Severini (1993), 226-244.

    Einar Thomassen: The Valentinian Notion of the Name. i: Temenos 29 (1993), 141-156.

    Benjamin Walker: Gnostikerne. Deres historie og indflydelse. Århus: Sphinx 1992, 224 s.

    Serge Hutin: Gnostikerne. Oversat af Elisabeth Juncker Ratel og Jacques Louis Ratel. (= Visdomsbøgerne), København: Sankt Ansgar 1991, 152 s.

    Gnostikerne og Bibelen. Ptolemæus og hans brev til Flora. Indledning, oversættelse og kommentar af Mogens Müller. (= Tekst og Tolkning. Monografier udgivet af Institut for Bibelsk Eksegese 9), København: Akademisk Forlag 1991, 111 s.

    Kari Vogt: »Becoming Male. A Gnostic and Early Christian Mataphor,
    i: Image of God and Gender Models in Judeaeo-Christian Tradition, ed. Kari Elisabeth Børresen, Oslo: Solum Forlag 1991, 172-187.

    Johannes Adamsen: Gnosticismens oprindelse. En problemorientering og en statusopgørelse i anledning af tre bogudgivelser. i: RT 16 (1990), 83-91.

    Elaine Pagels: Tabernes Evangelier. På dansk ved Vibeke Bengtson. 2. udgave, 2. oplag. København: Hekla 1990, 222 s. [1. udgave 1980].

    Gnostica-Mandaica-Liturgica. Opera eius ipsius selecta & collecta septuagenario Erico Segelberg oblata curantibus Jan Bergman, Jan Hjärpe, Per Ström; una cum Bibliographia Segelbergiana ab Oloph Bexell redacta. (= Historia religionum 11), Uppsala – Stockholm: Almquist & Wiksell International 1990, 212 s.

    Elaine Pagels: Adam, Eva og Slangen. Oversat af Lene Sjørup. København: Hekla 1989, 269 s.

    Elaine Pagels: Adam, Eva och ormen. Översättning från engelskan av Philippa Wiking. Förord och sakgranskning av Anders Hultgård. Stockholm: Wahlström & Widstrand 1989, 307 s.

    Einar Thomassen: The Valentinianism of the Valentinian Exposition (NHC XI,2). i: Le Muséon 102 (Louvain 1989), 225-236.

    Jørgen Verner Hansen: Adamas and the four illuminators in sethian gnosticism. i: Rethinking religion, Studies in the hellenistic process, ed. Jørgen Podemann Sørensen (= Opuscula Graecolatina 30), Copenhagen: Museum Tusculanum 1989, 55-72.

    Jarl E. Fossum: The Simonian Sophia myth. i: StSR 11 (1987) 185-197. [ = Studi storico-religiosi. Roma]

    Ingvild Sælid Gilhus: The Tree of Life and the Tree of Death. A Study of Gnostic Symbols. i: Religion 17 (London 1986), 337-354.

    Søren Giversen: Gnostisk skriftforståelse. i: Judendom och kristendom under de första århundradena, vol. 2, Stavanger-Oslo-Bergen-Tromsø 1986, 77-92.

    Niels Thomsen: Gnosticismens skønhed. i: Præsteforeningens Blad 76 (1986), 249-257.

    Jarl E. Fossum: The Name of God and the Angel of the Lord. Samaritan and Jewish concepts of intermediation and the origin of gnosticism. (= Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament 36) Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck) 1985, XIII + 378 s.

    J. Fossum: Gen. 1,26 and 2,7 in Judaism, Samaritanism, and Gnosticism. i: JStJ 16 (1985) 202-239. = Journal for the Study of Judaism in the Persian, Hellenistic and Roman Period. Leiden.

    J. Fossum: The Origin af the Gnostic Concept of the Demiurge. i: EThL 61 (1985) 142-152. [= Ephemerides theologicae Lovanienses. Leuven].

    Ingvild Sælid Gilhus: The Nature of the Archons. A Study in the Soteriology of a Gnostic Treatise from Nag Hammadi (CG II,4). (= Studies in oriental religion 12), Wiesbaden 1985, VI+143 s.

    Søren Giversen: Some instances of Encratism with protological motivations in Gnostic texts. i: La tradizione dell’enkrateia. Motivazioni ontologische e protologiche. Atti del colloquio internazionale, Milano, 20–23 aprile 1982. Pubbl. a cura di Ugo Bianchi. Roma: Ed. dell’Ateno 1985, 135-142.

    Geo Widengren: Bardesanes von Edessa und der syrisch-mesopotamische Gnostizismus. i: The Many and the One, Essays on Religion in the Graeco-Roman World, presented to H. Ludin Jansen, ed. P. Borgen, Trondheim 1985, 153-181.

    Jarl Egil Fossum: The name of God and the Angel of the Lord. The origins of the idea of intermediation in Gnosticism [+ hollandsk titel]. Diss. Rijksuniversiteit te Utrecht, Bilthoven, St. Hubertuslaan 18, 1982, VII+564 s. [Trykt 1985].

    Document final [Søren Giversen i samarbejde med Ugo Bianchi, F. Dammas m.fl.]. i: Gnosticisme et Monde Hellénistique, Actes du Colloque de Louvain-la-Neuve (11.-14. mars 1980) (= Publications de l’Institut Orientaliste de Louvain 27), Louvain 1982, s. XVII-XXV.

    B.A. Pearson: De nyfunna gnostiska teksterna och Nya testamentet. i: STK 58 (1982), 131-138.

    Nils A. Dahl: The Arrogant Archon and the Lewd Sophia. Jewish Traditions in Gnostic Revolt. i: The Rediscovery of Gnosticism, ed. B. Layton, Leiden: E.J. Brill, 1981, vol. 2, 689-712.

    Torgny Säve-Söderbergh: The Pagan Elements in Early Christianity and Gnosticism. i: Colleque International sur les textes de Nag Hammadi (Québec, 22-25 août 1978), ed. Bernard Barc (= Bibliothéque Copte de Nag Hammadi, Section »Études« 1), Québec 1981, 71-85.

    »Når vi nu er af Guds slægt … « – tekster til gnosticismen. Ved Jes P. Asmussen. København: Gyldendal 1978, 141 s.

    Proceedings of the International Colloquium on Gnosticism, Stockholm, August 20-25, 1973, ed. Geo Widengren. (= Kungl. Vitterhets, historie och antikvitetsakademiens handlinger. Filologisk-filosofiska serien 17), Stockholm: Almquist & Wiksell 1977, 10+180 s.

    Geo Widengren: The Gnostic Attitude. Transl. by Birger A. Pearson. Santa Barbara 1973, IX+75 s.

    Søren Giversen: Solomon und die Dämonen. i: Nag Hammadi Studies 3 (1972), 16-21.

    Per Bilde: Gnosticismens oprindelse. Skitse til forskningshistorisk oversigt. i: DTT 34 (1971), 241-255.

    Søren Giversen: Gnosticismen og mysteriereligionerne. i: Illustreret Religionshistorie, red. af Jes Peter Asmussen og Jørgen Læssøe, bind 3, København 1968, 223-260.

    Bo Frid: Diskussionen om gnosticismens uppkomst. i: STK 43 (1967), 169-185.

    H. Ludin Jansen: Er Sofia-teksten en mysterieliturgi? i: NTT 68 (1967), 91-93.

    H. Riesenfeld: Vad er gnosticism? i: Att tolka Bibeln. Bibelteologiska uppsatser av H. Riesenfeld, Stockholm 1967, 224-234.

    Søren Giversen: Nag Hammadi Bibliography 1948-63. i: Studia Theologica = STH 17 (1963), 139-187. [Også udsendt som særtryk, Kbh. 1963].

    Søren Giversen: Bibliography on the Nag-Hammadi manuscripts. København 196x [formentlig 1963] særtryk, s 189-98. [Trykt i Studia Theologica 17, 1963 – jfr. nr. 190].

    Eric Segelberg: The Baptismal Rite according to some of the Coptic-Gnostic Texts of Nag-Hammadi. i: Studia Patristica 5 (= Texte und Untersuchungen 80), Berlin 1962, 117-128.

    Johannes Munck: Det Ny Testamente og gnosticismen. i: DTT 24 (1961), 65-78.

    Søren Giversen: Bibliography on the Nag-Hammadi Manuscripts. i: Acta Orientalia xx (København 1959), xx.

    Hal Koch: Gnostikerne i krukken. Enestående papyrusfund kaster lys over kristendommens første århundreder. i: Vor Viden, 2. Række, 2, (København 1953), 552-555. [Også i svensk version 1953].

    Hal Koch: Gnostikerna i krukan. Enaståenda papyrusfund kaster ljus över kristendomens första århundrader. i: Värld och Vetande, Stockholm 1953, 363-366. [Dansk original fra samme år].

    Geo Widengren: [Iranischer Hintergrund der Gnosis]. i: ZRGG = Zeitschrift für Religions- und Geistesgeschichte xx (Marburg 1952), 97-114.

    C.J. Hasselberg: Fornkyrkans gnostiker i den senare forskningens ljus. Örnsköldsvik 1927, 32 s.

    Fr. Torm: Valentinianismens Historie og Lære. Kbh. 1901, 176 s. [Licentiatafhandling].

    A. Chr. Bang: Slangebrødrene. Kristiania 1887.

    C.E. Scharling: Gnosticismen og den hellige Skrift. I Anledning af Lic. Dr. Heinrici: Die Valentinianische Gnosis und die heilige Schrift. i: Theologisk Tidskrift 1871 (Kbh. 1871), 585-592.

    [Fr. Münter:] Versuch über die kirchlichen Alterthümer der Gnostiker. Anspach 1790, XIV + 240 s. [2. verberbesserte Aufl. Anspach xx].

    Niels Ditlev Riegelsen: Om Vanskelighederne i tydeligen og tilforladeligen at forklare Gnostikernes Sætninger, tilligemed et Forsøg paa at hæve samme. i: Niels Ditlev Riegelsen, Fuldstændig Kirkehistorie …, Kbh. 1781, 353-419.

    Carl Mesterton: De secta gnosticorum. Resp. Pet. Almstedt. Aboe 1762.

    Sven Lagerbring: Dissertatio grad. hist. sectam gnosticorum paucis sistens. Resp. And. Segerberg. Lund 1748. [Diss. Lund 85].

    Så er det jo bare om at gå igang, lægmand eller ej.

    God fornøjelse.

  10. Man takker Hr. Kjeldsen mange gange for en meget lang og spændende liste med bøger om den kvindelige side af guddomskraften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s