EN SKRUE I FODEN

For så vidt er der ikke meget andet at sige til det, end at jeg trådte en skrue i foden på vej til lægen forleden dag. Hvordan det kunne være, at jeg af alle steder, på vej til lægen, hvor der hverken er byggeplads, ombygning i gang eller noget andet, der kan berettige til hensmidning af slige genstande, som jeg så kan træde op i min venstre fod, det skal være mig en gåde.

Er der nogen dybere mening med det her ? Skal jeg lære noget, vide noget, få besked om noget, som jeg ikke allerede ved, noget, som jeg skal tage mig i agt for … eller andet. Jeg lever jo med den overbevisning, at der ikke sker noget tilfældigt i mit liv, at der altid er en mening med det, der foregår.

Således også skruen i foden. Min mand fandt i går aftes en historie om en mand, som havde trådt et søm op i foden. Manden var fra en anden kultur, hvor det at være ukampdygtig, som foden jo gjorde ham, skulle lære ham at tage sig i agt, at være agtpågivende, for han kunne ikke forsvare sig. At der kom fare til ham, som han ikke havde set. Derfor trådte han på sømmet.

Jeg havde umiddelbart svært ved at se sammehængen mellem den kinesiske samurai og mig selv. Men jeg kan anerkende, at foden giver mig chancen for at sætte mig og lave absolut ingenting, noget, jeg også får besked på i andre sammenhænge end ved at træde en skrue op i foden.

Der har været mange opgaver på det sidste, store opgaver, som jeg ikke har kunnet lægge fra mig. Min far er stadig syg, lige nu ligger han på hospitalet, og min søns handicap går jo aldrig over. De vanskeligheder, han har, fortsætter hele livet, i forskellige afskygninger og med variende tyngde. Men de går aldrig over. Det gør min fars sygdom dog. Ligesom vi stille og roligt får flyttet alting på plads i vores nye hjem, som vi nu har beboet i 3 måneder.

Tiden er fløjet afsted. Fløjet hen over mit hoved, igennem min krop og jeg har for en stund mistet fokus på en udviklingsprocess, jeg var godt igang med, før vi flyttede. Skal der så en skrue i foden til for at få mig til at sætte mig og forstætte med den process ? Det er det, jeg vælger at tro.

Så nu sætter jeg mig og lader tankerne flyve, følelserne komme og forhåbentlig kan sjælen følge med. Det er åndelig føde, jeg savner.

So, enlighten me, Lord ! Let Your Light shine !

Reklamer

2 thoughts on “EN SKRUE I FODEN

  1. Nogen gange sker der netop sådanne uforklarlige ting….. Og nu er du nødt til at sætte dig for en stund og det tror jeg din krop trænger til. Mange kram fra ønskeøen…

  2. Hej Mariannne
    Ja.. Det er lidt som om universet siger til mig, at kan jeg ikke finde ud af at lytte, så må jeg føle….Jeg satte mig et par dage, og så fes jeg rundt igen. Men jeg fik tænkt mange gode tanker, mens jeg sad 😉 Og nu sidder jeg gerne et par timer hver dag, bare fordi jeg kan mærke, det er godt… Tak for dit knus..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s