Gospelkoncert med Nardus

Vi sang, dansede og klappede os gennem en svedig, groovy og vaarm koncert i går eftermiddag i Metodistkirken.

Thomas Risager, præsten i Metodistkirken, talte om det at finde meningen med livet, med den tilværelse man har, og at miste kontakten til Gud, tro, Han er forladt een. Det har Han ikke. Han er altid med os. Måske er det os, der for en stund har mistet kontakten med Ham. Tvivl, livsvilkår, sorg… eller blot mismod, som overmander os i den verden, vi er en del af, gør jo, at vi føler os “forladte”.. selv af Gud. Men Han er dér. For Han siger jo selv til os “.. og se, Jeg er med jer, alle dage”.. (eller var det Jesus, der sagde det til disciplene, før han blev arresteret i Getsemane Have ?)

Det var min første koncert med mit gamle kor efter jeg kom hjem fra det store, mørke Jylland, og jeg nød det. Så meget, at jeg ind i mellem helt “forsvandt” i sangene, lukkede øjnene og bare følte og var til stede, midt i stemmerne, sangen, og musikken. Jeg glemte helt at kigge på Fru Dirigent ind i mellem, sorry Mette, men det var så skønt at synge igen, at jeg blev helt opslugt af stemningen.

Det er nemlig intet mindre end en dejlig, varm og meget spirituel oplevelse for mig at synge gospel. Det er det altid at synge de ord, der er en lovprisning af Vor Herre. Det er jo salmer, vi synger, blot er de engelske og lyden er nok en kende anderledes end en dansk salme sunget søndag morgen i en almindelig, dansk folkekirke😉

Pragtfuldt var det i alt fald, og jeg glæder mig meget til at synge julekoncert engang i december. Skulle der komme et andet arrangement inden da, så drager vi jo gerne ud og synger for hvem der nu måtte booke os til et arrangement. Dette kan man, hvis man ønsker det, gøre her. Der skal scrolles lidt ned ad siden, før overskriften “koncertbooking” dukker op.

Emmaus, det lille kor i kirken, synger søndag den 1. november 2009 til gospelgudstjeneste kl. 16.00 i Metodistkirken. Kom og vær med.😉

10 thoughts on “Gospelkoncert med Nardus

  1. Det stammer fra Dåbs- eller Missionsbefalingen som er det allesidste lile afsnit i Matthæusevangeliet (Matt. 28,20), og Jesus siger sådan til disciplene, lige inden han farer til himmels.

  2. Hej Ann-Charlotte
    Det lyder i princippet som en interessant prædiken, du har hørt der. Der er helt sikkert mange, som fra tid til anden tvivler på gud. Må jeg ikke stille dig et spørgsmål? Før jeg gør det er der to præpositioner, som jeg vil bede dig erklære dig enig eller uenig i, i dit svar. 1) At vælge at tro på en gud er en beslutning, som har stor indflydelse på ens liv, ikke sandt? 2) Hvis man tager en så vigtig og livspåvirkende beslutning, vil man gerne have, at den også er rigtig, altså funderet i virkeligheden, har jeg ret?
    Mit spørgsmål til dig er følgende: Hvilket bevis har du for at tro på, at der virkelig også findes en gud, og at han ikke blot er noget, som er opstået i menneskers fantasi?
    Jeg ser frem til dit svar. Venlig hilsen

  3. Til Folkesjælen

    At tro er ikke et valg for mig. Det er en følelse, en livsstil, en tilstand, jeg ikke selv er Herre over. Det er ikke noget jeg bevidst har valgt. Det er bare sådan. Ligesom Gud Er.

    Derfor er der heller ikke tale om, som du spørger mig om, at jeg skal have beviser for, at det at tro er “rigtigt og fungere i min hverdag”, eller bevis for Guds tilstedeværelse i manifest forstand. Jeg ved HAN ER ! Det er længe og alt rigeligt for mig.

    At være troende er ikke noget, man bare vælger til eller fra ligesom et par nye bukser eller en ny bil. Det er ikke en forbrugsvare, du kan shoppe i Brugsen eller på nettet. Det er en åndelig vej, som kommer til een, fordi det nu er tiden at bevæge sjælen og ånden i en retning, den længe har ønsket. Men det er ikke alle, der er lige åbne overfor det at tro på noget, som er større end dem selv og deres eget ego.

  4. Tak for dit svar. Det lader til at du mener, at hvis man ikke tror på en gud, er det ensbetydende med, at det største i ens liv er ens eget ego. Det er en noget passiv-aggressiv holdning synes jeg og desuden faktuelt forkert. Der findes ikke-troende, som dedikerer deres liv til at hjælpe andre og der findes ikke-troende som er blevet slået ihjel for at sikre andres frihed – også din! Lad os ikke nedgøre dette lands helte bare fordi de ikke deler alle vores holdninger, vel?
    Nu til dit svar. Du forholdt dig ikke rigtigt til de to præmisser jeg opstillede, ud over at du mener at du slet ikke har et valg. Respektfuldt vil jeg erklære mig uenig og det tror jeg også Thomas Risager ville. Som du skriver i din blog omhandlede prædiken netop at man kunne “miste” sin tro på en gud. Det kan godt være, at det ikke foregår, som når man handler ind i en butik – det er der vist heller ingen som mener – men hjernen er en underlig ukontrollerbar størrelse, og fra tid til anden prøver de fleste spirituelle mennesker at opleve tvivl. Derfor vil jeg gerne spørge dig; Hvad har du egentligt som begrundelse for at tro på en gud når tvivlen nager? (eller er det kun egoister som tvivler).
    Jeg ser frem til dit svar. Venlig hilsen

  5. Jeg kan fortælle, at jeg selv var troende i mange år, men at jeg fra tid til anden følte tvivl. Til sidst tog jeg konsekvensen, og gjorde det eneste jeg kunne som menneske; Jeg analyserede problemstillingen og uddrog efterfølgende en konklusion. For mig blev det, at selvom jeg ikke er helt sikker, virker det mest sandsynligt, at der faktisk ikke er nogen guder derude. Hvor trist det end lyder, er vi her nok alene. DERFOR er jeg nysgerrig over at høre dine begrundelser for at du tror. Jeg håber, at du vil være med til at gå et spadestik dybere end bare at stoppe diskussionen ved at sige, at man slet ikke har et valg, og jeg håber vi kan gøre det uden at råbe skældsord efter hinanden som egoister o.l.
    Jeg ser frem til dit svar. Venlig hilsen

  6. Der er 2 punkter, du opstiller ovenfor, som du ikke mener, jeg svarer på. Det vil jeg så forsøge at gøre her:

    1. Ikke nødvendigvis. Mange mennesker tror stille og roligt uden det har en særlig stor betydning i deres daligdag. De tror bare. For nogle har det stor betydning. For andre har det ingen større betydning. Derfor kan jeg ikke give dig ret i din “påstand”.

    2. Som afledning af ovenfor, så nej. Hvis man virkelig tror med hjertet, med hele sin sjæl, så behøver man ikke “beviser” på Guds eksistens. At man kan tvivle på Hans tilstedeværelse i eens liv, det har noget at gøre med de livsomstændigheder, man oplever, ikke med Guds nærvær. Han er der altid. Det er dig, som ikke er nær ved Ham.

    Jeg tror, fordi jeg ikke kan andet. Jeg behøver ikke faktuelle, håndgribelige beviser på Guds eksistens. Jeg ved HAN ER. Det er nok for mig.

    Jeg har haft et hårdt liv med et handicappet barn og en del andre ting, jeg ikke ønsker at komme ind på her. Og jeg har fået bevis for Guds eksistens i mit liv via forskellige oplevelser jeg har haft, og det er rigeligt for mig. Dem har jeg ikke lyst til at fortælle dig om.

    Og ja. Jeg har mine samtaler med The Lord.. og jeg skælder ud over livet, når jeg ikke synes, det er fair. Men det er en helt, helt anden boldgade🙂

  7. Inden en evt. samtale her på min blog går videre, så må du acceptere, at jeg udtrykker min holding til min tro på min måde, ligesom du udtrykker dig på din måde i forhold til at være ikke-troende. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at have en holding på, bare forskellige holdinger.

    Jeg kan ikke overbevises om, at der ikke findes en Gud. Og jeg har intet ønske om at overbevise dig om, at der findes en Gud. Jeg har respekt for din holdning. Du må tro – eller lade være – det er op til dig.

  8. Tak for dit svar.
    Du er et tænkende menneske med evne til at rationalisere og konkludere. Det er vores races absolut vigtigste fortrin. Den evne har drevet al fremskridt til det punkt hvor vi kan sedde ved vores computere og kommunikere sammen, og på ca 70 år gik vi fra de første motorer til at bevæge os ud af atmosfæren til månen. Vi er en fantastisk race. derfor undrer det mig overordentligt, at man vælger at bygge sin eksistens på noget, som man ikke har et eneste håndgribeligt bevis for. Ikke en eneste gang i hele verden på noget tidspunkt i historien er der noget, som fysisk kan bekræfte at der findes et altvidende altbestemmende væsen et eller andet sted. Når vi så fx. tilmed ved, at vi over millioner af år har udviklet os fra laverestående dyr, kan jeg ikke lade være med at synes, at det strider mod enhver fornuft at tro på noget sådan. Altså, for 5 millioner år siden, var vores race en slags aber, og for 47 millioner år siden var vi noget som lignede en lemur. Det er jo ikke noget vi tror. Det er noget vi ved. Så skulle gud jo have skabt os som et laverestående dyr, som så til sidst blev til et menneske. Så er store dele af bibelen jo usand. Det giver for mig ikke meget mening.
    Jeg er ikke ude på at fratage dig dit ståsted i livet. Hvad i alverden skulle jeg få ud af det, og jeg synes, hverken jeg har talt ned til dig eller på anden måde været disrespektfuld. Jeg vil virkelig gerne forstå hvordan et moderne menneske kan tro på et gudevæsen når vi efterhånden har forklaring på alle livets store spørgsmål. Venlig hilsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s