Julebrokker…

Det er jul, det er cool..”, rapper han, ham MC Ejnar… Ja, det er sikkert rigtigt, tænker jeg, og skutter mig i regnen, for koldt er det. Koldt her på bunden af samfundet, hvor vi, os, der ikke lige får 18.000 i skattelettelse pr. måned eller har råd til udlandsrejser, samtalekøkken og grimme 4-hjuls biler befinder os. Bærmen. Førtidspensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne. De fattige. Dem, det danske samfunds borgerlige flertal ikke vil kendes ved eksistensen af..

Beklager, men jeg er her, og jeg har tænkt mig at blive ved med at være her, uanset den offentlige meningsmåling ! Råbe højt ind i mellem, sige min mening, slå ud med armene og rejse mig i min magt og fyldige kropsvælde og spytte med ord på de sagesløse uvidende bæster, (som vores socialminister, blandt andet), der påstår, at fattigdom ikke eksisterer i DK, at der ikke findes fattige og at fattige bare skal tage sig sammen og få et job…. !!

Jeg er så juletræt af at høre på de fornemme fruers uduelige tale om nye tasker, nyt hår, nye støvler, nyt køkken, nyt badeværelse, nye møbler, at jeg fælder grannåle…. træt af at se på dem og deres virkelighedsflugt hen ad gangene i Rosengårdscentret eller i Gågademiljøet. Jeg er træt af at blive trådt følelsesmæssigt under fode af det samfund, jeg gav til, da jeg stadig kunne, træt af at blive betragtet som en nasserøv, et udskud, en pestilens, et underskuds-udskud, et menneske, ingen regner med, fordi jeg er …. fattig førtidspensionist.

Det er menneskeligt uværdigt at behandle fattige som udskud, med foragt og med fordomsfuld uvidenhed. Det er simpelthen det, jeg må karakterisere som dumhed. Gåse-dansk-dumhed. Jeg kan ikke finde bedre ord for den ligegyldighed, lederen af Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Kristensen, så ofte taler om, når han taler om den almindelige danskers holdning til fattige og udstødte.

Ja, det gør ondt at se, at vi ikke længere er det rigeste land i verden med det bedste social- og sundhedsvæsen. Det er jo derfor, manden og kvinden på bænken sidder der, med bajerne i posen, kamphunden ved siden og nålen i armen. Derfor fru Jensen ikke får gjort rent og bliver behørigt plejet på det plejehjem, hun har betalt til over skatten hele sit liv. Derfor Hassan begår kriminalitet, fordi ingen vil ansætte ham … ! Derfor Brians far drikker og slår ham, fordi der ikke er råd til at ansætte den familierådgiver, der kunne hjælpe Brians familie eller anbringe Brian udenfor hjemmet… Derfor lille handicappede Hanne ikke kan få specialundervisning, fysiopterapi og pædagogisk hjælp i børnehaven, og hendes mor er ved at gå til af stress og angst for fremtiden. Derfor den enlige mor til 3 børn ved nattetide hænger på gadehjørnet med opsat hår, rød laktaske og ål i netstrømperne… !

… Behøver jeg blive ved ?

Tag jer sammen, truntedanskere ! I morgen kan det blive een af jer, der går til af sygdom, mister jobbet, ryger på bissehjælp, huset ender på tvang, bilen er solgt, ægtefællen skredet og ungerne tvangsanbragt !
Bare fordi I har købt hus, bil og båd, forsikret jer i hoved og bag og bor i selvfede Danmark er I ikke sikrede mod livets genvordigheder… og slet ikke mod fattigdom.

Tænk på det, næste gang du møder et menneske, som er arbejdsløs, på bissehjælp, førtidspensionist eller andet. Tænk på, at det kunne være dig. Og udvis så for jule-helvede lidt medmenneskelig medfølelse og forståelse!

Glædelig Jul !

Reklamer

4 thoughts on “Julebrokker…

  1. Må lige give mit besyv…

    Er du ikke klar over, at ingen “ALMINDELIGE” danskere,
    kan blive:
    ramt af Fysisk – Psykisk ulykke eller sygdom?? Det er kun, dem, der har fået et kryds på ryggen ved fødslen ell.
    var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.

    Ene er jeg svag,
    sammen er vi STÆRKE!
    Det kan ske for dig,
    -ramte mig!
    Fysisk – psykisk ulykke – sygdom,
    bestemmer vi ikke selv, men skæbnen.
    Vi ved det bare ej, før det er os selv, der er ramt.
    =Det er altid kun andre ell. naboen, det sker for,
    aldrig mig, troede jeg også, indtil den dag,
    DET VAR MIG!

  2. Hej Susan

    Nej, du, den kendte jeg ikke, den der med at have fået et kryds på ryggen ved fødslen.. Men den med det forkerte sted og det forkerte tidspunkt, den er velkendt 😀

    Tak for din kommentar. Der er meget sandhed i at ingen regner med, at det kan ske for dem, folk opfører sig som om de var usårlige og aldrig skulle dø.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s