Bagdelshelbredserklæring

Da jeg blev førtidspensionist, var bevillingsgrundlaget meget omfattende. Det er det for alle, som får en sådan bevilling, man skal være dømt “uarbejdsdygtig i ethvert erhverv”, ellers gives der ikke en førtidspension. Det ved alle, der har været møllen igennem eller sidder midt i den..

Nu er det imidlertid blevet noget mere broget, for een gang dårligdomme, så kan man være forvisset om, at der kommer flere til. Da jeg boede i Horsens, faldt jeg ned af en trappe og slog min venstre balle noget så eftertrykkeligt. Jeg troede det nok gik over af sig selv, men nu, godt 2 år efter, er det ikke blevet bedre, snarere tvært imod.

Jeg kan mærke, der er noget, der sidder skævt i mit bækken. Det vrider og slider langt ned i benet, og det er som om der sidder nerver i klemme, for ind i mellem gør det så herreondt, at jeg kunne skrige en sopran-arie af ham der tyskeren.. ! Andre gange er det som om der er noget, der sover, også under min fod, og går jeg for meget eller for langt, så hævner det sig i flere dage efter. Jeg vågner om natten med krampe i benet, især i disse dage, hvor det er så hundevinterkoldt udenfor.

Behøver jeg at sige, at det er meget, meget trættende at have så ondt. Det er livskvalitetsnedbrydende ikke at kunne gå, når de andre skavanker jeg har (forhøjet blodtryk og sukkerindhold i blodet, fibromyalgi samt gamle “stressmønstre”) virkelig kræver, at jeg er fysisk aktiv hver dag for at holde mit helbred bare nogenlunde i orden. Jeg er jo ikke 25 mere, snarere 45 …. ! Der er mange ting, jeg gerne vil gøre i løbet af dagen, og som jeg finder stor glæde ved, men som jeg grundet stærke smerter ikke kan lige nu. Og smertestillende medicin er ikke løsningen her, der skal noget andet til. Det er som at pisse i bukserne.. det varmer kun et øjeblik !

Så … Nu har jeg så fået nok. Tirsdag i næste uge tager jeg en tur ind til Odense Centrum for at besøge min udmærkede læge, for nu vil jeg have fotograferet bagen og benet for at finde ud af, hvad det er, jeg “har så ondt i røven af”… evt. om der er noget, jeg kan gøre selv eller systemets forlængede lægearm har en gylden behandlingsmodel, det kan tilbyde en fattig førtidspensionst…

Vi ser ad og i mellemtiden tager min mand fat i min bag og ælter godt og grundigt rundt med den..😉

2 thoughts on “Bagdelshelbredserklæring

  1. Hej Ann Charlotte
    Det må være noget så træls med alle de skavanker og du har sikkert prøvet et hav af behandlingsmuligheder for det ene og for det andet. Jeg hæfter mig ved at gamle “stressmønstre” stadig dukker op, samt smerter af forskellig art. Jeg er simpelthen nødt til at anbefale Mindfulness, det er videnskabeligt bevist ifht stress, angst og depression endvidere bliver det brugt af fysioterapeuter ifht smertebehandling. Det handler i bund og grund om at lytte til kroppen istedet for at fornægte den og have modstand i mod det som er. Det er et stort accept arbejde, og det kan være svært fordi vores hoveder gerne vil bestemme over kroppen og gerne vil have kontrol og vil at vi er et andet sted end der hvor vi er. Men vi kommer bare aldrig ud af flækken hvis vi ikke accepterer det som er her og nu. Altså det simple nærvær.
    Jeg må anbefale det fordi jeg selv har prøvet det og det virker! Men der skal arbejdes med det bevidste nærvær konstant for at holde gamle mønstre for døren. Men mønstre kan brydes, vaner brydes efter 16 gange, så det er bare om at holde den mentale træning i live såvel som man gør med fysisk træning.
    Jeg kan varmt anbefale www. center-for-mindfulness.dk som er drevet og ejet af Silke Rowlin (psykolog) og som ligger i overgade, odense.
    Ha en dejlig søndag
    Anette

  2. Kære Anette

    1000 tak for din anbefaling. Jeg prøvede et kursus i Mindfulness for nu snart 4 år siden, da jeg var allermest stresset og nedbrudt. Det hjalp til en accept af, at det var sådan det var, og at jeg ikke kunne gøre så meget ved det andet end at acceptere det. Det gav en vis sjælefred.

    Jeg tror på, der ligger uforløste følelser bag diverse handlemønstre, uforløste følelser, som vi er nødt til at se på, anerkende og evt. bede om hjælp til at forløse, ellers kommer de igen, forklædte, så vi ikke kan umiddelbart kan genkende dem.

    Selv en god søndag til dig😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s